..lige nu i aften, var jeg meget sur! Jo, det kan jeg meget tydeligt huske.
I morgen er det nemlig yngstesønnens 40 års fødselsdag. Og han var allerede 2 måneder før termin så stor, at lægen mente, jeg havde regnet forkert, så der kun skulle være 1 måned til. Det var jeg meget sikker på, at jeg ikke havde, Så jordemoderen spurgte lakonisk, hvor meget mit sidste (og andet) barn vejede? 4.200 gram, og det er temmelig meget for sådan en lille én som mig (157 cm og 52 kg dengang), så de blev enige om at sætte fødslen i gang 14 dage før.
Og det gjorde de så den 26. juli – men om han ville ud? nej, den dato 26.7.1971, det var en dum dato – ja, jeg har “noget” med tal, så han blev, hvor han var, og kl 16 efter 8 timer med drop og småvéer, meddelte de mig, at de ville begynde forfra i morgen tidlig.
Så blev jeg sur! Forfra igen – jeg var rasende over, at de ikke bare fortsatte. Men de sagde, at det kunne jeg ikke holde til.
Så det blev 27.7.1971 i stedet, og det var da også meget bedre. Og det gik til gengæld meget stærkt, så stærkt, at hans far ikke nåede at komme med. Jeg bad jordemoderen om at ringe, men hun troede mig ikke, så hun sagde, at han behøvede ikke at skynde sig. Hun undskyldte meget bagefter og sagde til ham, at hun ikke kunne se på mig, hvor ondt det gjorde. Og det er nok rigtigt, for jeg har haft nemme fødsler alle 3 gange.
