Udendørs og indendørs sysler

 

Det er ikke så dårligt her dagen efter snefygningen at have 2 flinke sneryddere til at skovle i indkørslen og på køkkenterrassen, hvor der var glat til morgen.

Til gengæld slapper Christina så af med strikketøjet på sofaen bagefter! Det er sjovt: hun er virkelig god til at strikke, men det er kun, når hun er hos mig, hun strikker. Derhjemme glemmer hun det.

Hun kommer selv i tanker om, at hun gerne vil strikke, og lige så snart, hun har det i hænderne, så strikker hun på livet løs. Nu kan hun også slå op, skifte farve og lukke af, så hun er ved at strikke sig et par store pulsvarmere af lækkert alpakkagarn i 3 farver, og de skal valkes! Jeg tror, hun når det, inden hun skal hjem i morgen, og de skal nok blive flotte.

Men lige nu er de begge 2 ude og kælke med nabobørnene, Christian, den store dreng, kan nok hjælpe med at trække kælken med de mindre. Så de kommer sikkert hjem med røde kinder!

Trods snestormen!

Trods snestormen og næsten lukket motorvej fra Fyn til Skanderborg og togforsinkelser mødtes styregruppen i Projekt Puttetæpper som planlagt for at udveksle stof og sortere tæpper! Det var ellers tæt på at måtte aflyses – hvorfor skulle det nu lige være i dag, der kom nye snemængder? Men man er vel sej! Programmet blev ændret en smule, så det var mig, der kørte til banegården i Horsens, mens Grethe kæmpede sig gennem driverne på de mindre landeveje, og Bente holdt kaffen varm.

Og så blev der ellers vist tæpper frem!

De blev fordelt efter størrelse, så Julemærkehjemmet Hobro får de største og Kildemose de mindste.

Der var både bloktæpper..

og UFO-tæpper.

19 puttetæpper til Kildemose..

..og 19 tæpper til Hobro! som alle enten er afleveret til én af os eller har været en “UFO”, som er lavet færdig.

For at det ikke skulle være løgn, var der også 5 stk. 2010-blokke mere, som nu ligger i min sidste opsamlingsbunke. Det bringer antallet af modtagne blokke op på 1692! Fantastisk!

Men vi havde nærmest lige så meget med hjem, som vi kom med hver især. For der blev også fordelt stof, modtaget forskellige steder fra, såvel fra private sponsorer som butikker. Så der er nok at tage fat på og at dele ud af til de flittige tæppetanter!

Det er ikke så tit, vi mødes IRL, men det er både gavnligt og hyggeligt, så det var godt, det lykkedes.

Se tæpperne – også de sidste – på Projekt Puttetæppers egen blog.

Skønne puttetæpper

Nu kommer der flere billeder af de tæpper, der er syet sammen af blokke, som mange, mange patchworkere har siddet rundt om i DK og syet, og som jeg har sendt ud til monteringstanterne. Det er dejligt at se, hvor flotte tæpperne kan blive!

1687 blokke er der kommet – det er helt utroligt! Sidste år, som var rekord, kom der 1469, det er slet ikke til at tro! Og hver dag er der nye bestillinger i min postkasse på det nye mønster for 2011 Shining Star variation !

Tæppet herover er monteret af Karin i Hornbæk, som både har monteret af blokke, som jeg har sendt til hende, men også selv har håndsyet nogle meget fine tæpper. Karin sætter ofte en sarong på bagsiden, som her. Dem køber hun i Thailand, når hun er der på ferie hvert år.

Her er en “UFO” (ufuldendt objekt), som Karin har syet færdig og monteret til et flot tæppe. Hun er godt nok flittig!

Måske er der én, der kan genkende den? Og glæde sig over, at der blev et dejligt tæppe ud af UFO’en?

Se på Projekt Puttetæppers blog og galleri de andre puttetæpper, Karin lige har sendt billeder af.

Arbejder i ferien

I går striglede de hund – i dag vinder de garn for mig. De må selvfølgelig arbejde for føden!

Når sandheden skal frem, så vil de faktisk gerne lave nogle ting for mig, og både at strigle hund og at vinde garn synes børnebørnene er rigtig sjovt!

Så de har vundet flere bundter garn op for mig skiftevis. Christina vandt bl.a. et bundt meget tyndt lacegarn, og jeg blev temmelig forbløffet, da hun kom og viste mig, at hun var færdig! Stille og roligt.  Christian sætter turbo på, og så går det galt engang imellem, hvor tråden snurrer et par gange for meget rundt.

Men i dag har han også bagt æbletærte – den som han lærte at bage i efterårsferien, en af mine klassikere, som vi elsker. Han spurgte selv, om han måtte. Han havde prøvet at bage den derhjemme også, og da brændte han sin mors håndpisker af! Fordi margarinen var for kold. Hmm, det var hans mor nok ikke glad for. Men så måtte han piske flødeskummet med et almindeligt piskeris! I dag gik det fint, og den smagte, som den skal.

Det er dejligt, at de er så store, så man kan bede om hjælp til nogle ting. Christian har et par gange ageret fotostativ, når jeg fotograferer puttetæpper.

I dag var det dette flotte tæppe. “Hvor mange tæpper syr du egentlig i timen, Farmor?” spurgte den søde dreng!

Jeg har nu bare syet lukkekant omkring dette. Det er en UFO, som vi har fået foræret, og som Quiltefant har quiltet for Projekt Puttetæpper. Det er dejligt med alle de smukke og søde tæpper, og jeg fik lige en sms igennem til Radio P4 Trekanten, som i eftermiddag efterlyser anderledes navne på klubber, man er medlem af, og gerne vil vide, hvad man laver i de klubber. Så kunne jeg da ikke stå for at nævne “Projekt Puttetæpper”, som består af 93 damer, der syr ca 300 puttetæpper pr år til børn på julemærkehjem!

Strikkecafé i Juelsminde

I søndags var jeg til en herlig strikkecafé hos Marianne i Juelsminde.

Det var utroligt hyggeligt med hjemmebagte gulerodsboller til formiddagskaffe/the, senere en lækker frokost, og der imellem masser af snak, strik selvfølgelig, udveksling af idéer og erfaringer, andre variationer af opskrifter osv

De fleste havde noget med at vise frem – f.eks. Lottes filtede strikkekurve, som kan stå indeni hinanden (den store hvide skal lige valkes en gang mere).

Lækre bløde trøjer som denne Anette Danielsen trøje, som vist var fra Strikkekunsten, hvis jeg husker rigtigt – den var bare så lækker!

Det er praktisk at have en butiksindehaver med sådan en dag!

Der blev også “gået mannequin” i diverse modeller, denne lille vest er meget sød og perfekt strikket.

Mariannes filtede strikketaske i dominostrik er også sød!..

..ligesom alle hendes trøjer, nederdel. halsedisse i moskusgarn mm!

Tak for en dejlig dag fra os 3 fra Brædstrup!

Whisky bliver såååh fin!

Han trængte til det, ham Whisky – han fælder i øjeblikket.

Og hvad er så bedre, end at de elskede børn strigler ham!

Det er en ordentlig portion hundehår, der kommer ud af det. De bliver hængt ud i haven i et net, så fuglene kan tage dem, når de skal til at bygge reder.

Og Whisky bliver så fin, så fin. Han er rigtig flot nu – og han ved det!

Tibetanere i ringen

Det var en oplevelse at følge Bodil (og datteren – altså min), da hun for første gang udstillede som unghund sammen med andre unge Tibetanske Terriere…

.. i ringen. Jeg havde lovet at holde mig på afstand for ikke at forstyrre koncentrationen! Men man kan jo zoome! Hun opdagede mig ikke.

Bodil fik ros af dommeren – hun skal bare træne lidt mere i, hvordan man gebærder sig!

Koncentrationen er vist på mors lomme!

Her er hun og hendes søstre som avlsklasse, som de vandt! For der var ikke andre stillet op som familieklasse!

Indimellem de forskellige optrædender blev der børstet

og børstet

men så var hun altså også fin – og mon der er en belønning i tasken?

Det er ikke nemt at stille sådan en flok op til fotografering, skal jeg hilse og sige!

Men det lykkedes, og her er alle 4 søstre med flotte far Henry (nr 3 fra venstre) og mor Isja (nr 4 fra venstre).

Selvfølgelig fik Bodil og Mormor også lov til at kramme!

Og Christina hilste på Sjasse og Bodil.

Og så var det godt at komme hjem til Whisky! Og hvem mon der var mest glad? Nu kan de se frem til 1 uges ferie sammen. Whisky er ellevild og lykkelig nu, hvor Christina og Christian kom hjem sammen med mig.

Hunde – hunde – hunde i alle afskygninger..

..har vi kigget på hele dagen. Hold da op! Store Grand Danois’er, bitte små hunde af alle slags, Sct. Bernhard, Mastiff, langhårede og korthårede. krøllede og strithårede, man bliver mest overrasket over, at der ikke er mere larm og gøen, og hundene hilser pænt og nysgerrigt på hinanden.
Vi var med for at se Bodils debut i ringen, både for sig selv og som en del af sin Tibetansk Terrier familie, det var rigtig sjovt.

Jeg var afkrævet løfte om ikke at give mig til kende og ikke sige noget, for Bodil bliver helt kulret, når hun hører min stemme, og så kan hun ikke koncentrere sig. Men bagefter fik vi lov at kæle/nusse – selvfølgelig!

Jeg har taget en masse billeder, men de skal lige udvælges og behandles først.

Der var ikke nogen Schæferhunde, de kommer først i morgen. Der er så mange hunde, at de er nødt til at have dem over 2 dage. Det foregår i Messehallerne i Fredericia.

Rent bord og sved på panden

Nu er der rent bord mht blokke, alt er sendt ud, bortset fra dem, der bliver hentet personligt i næste uge. Jeg har lige været på posthuset igen med bestilte mønstre. Det er bare dejligt!

Men jeg trænger til en kop kaffe og at sidde helt stille og strikke lidt nu, for jeg har knoklet op og ned ad trappen, for at rydde væk, så jeg kan have børnebørn på ferie! Gæsteværelset har været spækket med blokke, stof, hel- og halvfærdige tæpper, det er nemt for mig, når det er samlet der, men ungerne skal jo sove der!

En lille smule mat i sokkerne har jeg været efter en urolig nat, hvor jeg var oppe ca hver time pga kramper i benene – øv hvor er det surt, når man er træt. Men jeg var forberedt på det, for det er tit sådan, når jeg har fået for meget god mad – ja, det lyder underligt, men det har jeg oplevet mange gange. Eller også er det, fordi man sidder på den samme stol hele aftenen. 

Jeg var til en dejlig middag i går aftes – “eftergilde” kaldte man det i gamle dage, efter en af “Kludekonernes” guldbryllup. Et utroligt flot bord havde hun dækket med fint porcelæn og fine gamle glas, sølvtøj og skønne blomsteropsatser med forårsblomster. Jeg kender ingen, der er bedre til at pynte end Runa! Og pragtfuld mad og vin + en opvartende “gom”! Sådan en pigemiddag er meget hyggelig. Vi fik da også syet en lille smule efter kaffen – men det kneb altså med nattesøvnen bagefter!

Sjov form!

Det er en underlig fornemmelse at strikke så længe på en bluse/tunika eller hvad man skal kalde “Rundstykke” af Bente Geil, uden at man kan prøve bare lidt, om den passer? Den sjove måde, den er strikket på, gør det umuligt.

Og så strikkede jeg forkert og måtte trevle op.

Men nu fik jeg indhentet det optrevlede og har lukket af forneden, så nu kunne jeg komme til at prøve. Og den er i hvert fald stor nok, den bliver nok tunikalignende, og det er OK.

Den mærkelige top på maven – og magen til på ryggen – skulle rette sig ud efter vask, fremgår det af opskriften!

Nu er jeg så i gang med det første ærme, og igen er jeg lidt spændt på størrelsen, altså vidden, for længden bestemmer jeg selv. Men mon ikke, der er ser meget godt ud?

Jeg håber, det er besværet værd, for det er jo tyndt garn, så det tog tid at strikke den – incl. omstrikning!!! Spændende!