De venter på mig

Sikke en solopgang, der var i morges:

Og da vi kom ned, Whisky og jeg, sad solsorterne og ventede på mig

Så måtte jeg lige have nogle æbler ud til dem

..og brød og varmt vand

Da vi havde gået vores lille morgentur, og det var blevet lidt lysere, sad de rundt i buskene

Jeg deltager i fugleoptællingen på www.obsnatur.dk og så er det lidt sjovt, når der kommer nogle andre end de sædvanlige. I forgårs kom der en stor flok kvækerfinker, forleden var det en masse sjaggere, og i dag kom der 7-8 halemejser, der godt kunne lide fedtkuglerne i pilekræmmerhuset.

Alle billederne er taget igennem vinduet, så de er ikke rigtig gode, men man kan godt se dem.

Stof – rov og en lille fristelse

Der var ved at være “lavvande” i lageret af bagsidestoffer til puttetæpper. Vi sender bagsidestof og vat med ud til “monteringstanterne”, som syr puttetæppeblokke sammen, quilter og færdiggør til lækre tæpper, og de UFO’er, vi får foræret, skal også have af samme lager, så selv om vi får meget forskellige steder fra, så rækker det ikke. Derfor har vi søgt og fået penge fra Tuborgfondet, og så prøver vi på at få så meget ud af det som muligt. Og heldigvis er der flere forretninger, som gerne vil hjælpe og sælge til meget lave priser til dette formål.

Så fra HANNE’s Patchworkbutik i Vejerslev kom der 12 stykker á 2½ meter søde stoffer til en meget favorabel pris – endnu lavere end hendes normalt billige tilbud på disse poser.

Og et besøg hos Den Lille Lade ved Ejstrupholm viste sig at være meget heldigt, for det var næstsidste dag af udsalget, og der var virkelig også gode tilbud, som jeg fik til ½ pris af udsalgsprisen! Samt noget til 15 kr pr meter! Alle brede stoffer, det er jo perfekt.

Det er allesammen – fra begge butikker – meget fine stoffer, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette batikstof er jeg så skudt i, at jeg næsten synes, det er synd at bruge det til bagside! Nå, jeg købte rigeligt, så der kan måske bliver til både bagsider og dele af en top eller kanter?

Selvfølgelig faldt jeg også selv for nogle fristelser på Ragnhilds udsalg, både lidt batikstoffer og et par nøgler ualmindelig lækkert tykt garn til en hue.

Og så faldt jeg pladask for disse

.. bedårende pulsvarmere med perler, som Ragnhild sælger i kommission for én af sine kunder. Strikket i tynd sort farveskiftende alpacca – hold da op, hvor er de lækre og fine! Dem kan jeg da selv strikke!  Ja, jeg kan da prøve, om jeg kan gøre dem efter, det er jo en fin gaveidé! Men jeg skal først se, om jeg kan finde ud af at strikke perlerne ind. Jeg har set hos DORTHEIVALO, at hun har lavet en side, hvor hun viser teknikken, den må jeg lige se, om jeg kan finde igen.  Den er lige her.

Gamle spejdere syr også puttetæpper!

En gruppe af Sct. Georgsgildet i Sæby har meldt sig som “tæppetanter” og syr puttetæpper til børn på julemærkehjem. Sct. Georgs Gilderne består af nuværende og gamle spejdere, der arbejder ud fra de samme principper som spejdere, bl.a. hjælpsomhed mod andre, så det kan ikke passe bedre ind i deres formålsparagraffer.

Damer i forskellige aldre – nogle på 87 og 89 – nogle med håndarbejdserfaring, nogle uden at have prøver patchwork før, syr i fællesskab blokkene til det første tæppe med 2009-blokken “Country Checkers”, og de syr det helt færdigt, så de har ikke samme frist som dem, der syr enkelte blokke.

Det skal nok blive et flot tæppe!

Der er iøvrigt flere patchwork-grupper rundt i landet, som syr puttetæpper i fællesskab, og det er en rigtig god idé! Nogle er måske ikke så glade for at montere og quilte, men deltager gerne i at sy (måske mange) blokke. Nogle har måske en masse stofrester, som alle kan bruge, og det giver et dejligt fællesskab. Det færdige resultat har alle del i og kan være stolte af! Og så ved vi jo, at det i sidste ende vil glæde et barn, som har brug for omsorg!

Tæppetante-lauget i Sct. Georgs Gildet i Sæby er glade for deres nye aktivitet og ser frem til at se deres 1. tæppe færdigt.

En troværdig forklaring om 70'er orange

Jeg har spurgt én, der ved mere om patchwork end de fleste i Danmark, om det brun/orange tæppe købt på auktion.

Og jeg citerer Birgit Glüsing, som har samlet og skrevet om gammelt dansk patchwork. Birgit skriver:

Du har fuldstændig ret i, at farverne er decideret 70’erne med alt det brune og orange. Så stofferne er utvivlsomt fra den periode.

Men i 70’erne syede de mest firkanter sammen, måske rektangler, måske trekanter, men mønstret her er så typisk amerikansk, at mit bud er, at enten er det syet i USA, eller det er syet af en, som har haft en tæt forbindelse til en patchworker i USA.

Langt det mest sandsynlige er dog, at det først er syet i firserne, slutningen af firserne måske endda, da inspirationen fra USA fik rigtig gang i patchwork herhjemme, og da vi begyndte at efterligne de amerikanske ting. Jeg tror, at vi til at begynde med allesammen syede af de stoffer, vi nu engang havde rester af. Da jeg begyndte at sy patchwork i 1989, var der bogstavelig talt ingen specialbutikker for patchwork og kun ganske få andre, som måske havde lidt amerikansk patchworkstof.

 Det er mit bud, men jeg synes, den er flot, og jeg synes også, 250 kr var en alt for lav pris, men der kommer nok til at gå lang tid endnu, før pwtæpper kan sælges for noget særligt her i landet. Surt!

Tak Birgit, så blev vi så kloge!

70'er orange

På min hjemmeside www.kludekoner.dk har jeg i dag billeder af et gammelt tæppe, som en af Kludekonerne (vores private klub) har købt på Holstebro Auktioner . Vi andre skulle gætte, hvor meget hun havde givet. De var 2 til at byde på en kasse med flere forskellige patchwork ting, formentlig et dødsbo. Der var ingen af os, der turde komme med et bud, for vi sætter jo patchwork højt og ved, hvor meget arbejde, der ligger i sådan et tæppe. Men jeg var da i tankerne oppe i et par tusind (og synes så stadig, det er for billigt).

 250 kr kom hun op i! Det er sørme godt, at hende, der har syet det, ikke kender den pris, for så ville hun græmme sig!

Det er håndsyet og håndquiltet, det stank af røg, og er blevet vasket 2 gange, men så lugter det heller ikke mere. Det er pænt syet, men hvor er det sjovt at se, hvor anderledes farverne er fra dem, vi bruger i dag! Vi gættede allesammen på, at det er syet i 70’erne efter farverne at dømme. Mon ikke det er rigtigt? Jeg har spurgt en ekspert, så må vi høre, hvad hun siger.

Det er jo sjovt med stoffer og farver. Nå vi syr noget med forskellige rester, kan vi godt genkende nogle gamle stoffer, som vi har brugt for et eller andet antal år siden, og så kan vi tidsfæste det ud fra det. En af Kludekonerne har engang haft stofbutik, og hun har stadig en del rester fra dengang, så hun kan ofte hjælpe, hvis vi mangler en stump eller en bestemt farve, som man ikke kan købe mere.

Jeg har også syet i stærke farver – f.eks. elsker jeg jo Kaffe Fassetts stoffer, og jeg har stadig noget ensfarvet abrikosfarvet, som jeg engang har fået foræret nogle store stykker af, men jeg bruger det højst som bagsider! Disse farver forekommer for voldsomme på en eller anden måde – nåh ja, nogle af dem, eller er det sammensætningen? Men sjovt er det da.

Igen!

Igen fik jeg en “top” til et puttetæppe! En såkaldt UFO denne gang, men der mangler kun kanter omkring, før det kan monteres og quiltes, men det “har vi folk til”, det gør Bente gerne, så det kan blive et rigtig sødt tæppe med “Tumbler”-blokken. Det er syet som en øvelse i at sy “på amerikansk” dvs i hånden med små risting på bagsiden, men helt uden pap.

Behøver jeg sige, at det bliver et puttetæppe til et barn på julemærkehjem? ! Og hvor er det altså dejligt at se sådan en god udnyttelse af mange rester – og at man tænker på det gode projekt!

Grønt

Blandt alle de mange kuverter og pakker med blokke til puttetæpper, som jeg modtager i disse dage, var der i går en overraskelse, nemlig denne “top” (uden vat og bagside), som 2 naboer i Herning har syet i fællesskab! Det er stadig 2009-mønsteret, men de har brugt gennemgående stoffer samt masser af forskellige grønne firkanter. Det giver en stor ro, og så har de syet 2 fine kanter udenom, så det er lige klar til at quilte med vat og bagside! Det er meget smukt, og jeg kender én, der gerne vil quilte det, så det bliver et flot puttetæppe til et barn på julemærkehjem!

Det er virkelig en fryd at modtage sådan noget!

Familieweekend

Det er pragtfuldt med sådan en afslappet familieweekend med børn og børnebørn. Ikke nødvendigvis med fest eller i nogen anledning (det med at købe bil var ikke planlagt!) Både Whisky og jeg nød rigtigt at være sammen med ældstesønnen og hans familie, og Whisky slappede af. Han kan ellers nogle gange være anspændt og “noizy” – et udtryk Ole fra Vancouver brugte om ham allerede, da han var hvalp! Og det er irriterende for alle parter, når han piver og gøer! Men denne gang var han meget dejlig og lod sig kæle med , lege og fodre. Og han ELSKER jo børnene.

Sønnen grillede en culottesteg på Webergrillen på terrassen lørdag aften, det så drabeligt ud, da gnisterne føg i det iskolde blæsevejr, men det smagte pragtfuldt.

Og efter vi havde været på biljagt og -indkøb søndag, var fætter Frederik kommet på besøg, og så lavede svigerdatteren en skøn biksemad af resterne fra stegen, inden Whisky og jeg kørte hjem i snefygning – det var knap så sjovt, men vi var jo blevet forsinket i forhold til min plan, af biljagten!

De bliver store, de drenge, mine ældste børnebørn, nu kan de selv cykle på besøg hos hinanden tværs igennem byen, også selv om sneen er blevet spejlblank og farlig!

Og tænk engang: da jeg kom hjem, var der tændt stearinlys i mine små udendørs lanterner! Det er altså nogle dejlig naboer, jeg har, de holder øje med mit hus, når jeg ikke er hjemme, sætter en bil over i min carport, og tænder nu også udendørs hyggelys! Jeg gør, hvad jeg kan med tænd-og-sluk-ure, radioen kørende osv, og normalt siger jeg jo, at jeg har den bedste tyveriforsikring i Whisky! Men sommetider er han jo med mig, og så er det rart at have et godt naboskab!

Det var ikke meningen, men nu har jeg gjort det!

Jeg har købt en bil! Ja, jeg har jo en bil, som vi købte i fællesskab som et rigtig godt tilbud for nogle år siden, og som vi har været glade for, og som jeg har været brugeren af siden Søren blev syg. Men dels har der været nogle dyre reparationer det sidste år, dels – og vigtigst – har jeg problemer med at komme ind og især ud af den lave Citroën Xantia, så jeg har længe snakket om at købe en anden. Men hvilken og hvor meget har jeg råd til?

Det er næsten uvirkeligt, at jeg har vovet mig ud i sådan et køb. Og så er det hverken en ny bil eller en særlig dyr bil, meen det er jo noget af en investering på et område, hvor det ikke plejer at være mig, der har den afgørende beslutning. Søren ville nok være noget overrasket, måske endda rystet!

Nå, sønnen og jeg gik på nettet og surfede mellem forskellige muligheder, så vi havde gjort os nogle tanker, inden vi i dag besøgte flere forskellige bilforhandlere. Jeg havde 3 ufravigelige krav: Bilen skulle ikke være for stor, den skulle være så høj, at jeg uden besvær kan stige ind og ud af den, og der skulle være et åbent bagagerum med god plads til Whisky! Han er såmænd ikke forvænt, for den forrige bil havde et lukket bagagerum, og den nuværende har en meget skrå bagrude, så højden, når han sidder op, er ikke optimal, men det er han jo vant til.

Der var flere muligheder, men denne opfyldte alle kravene:

En Ford Fusion! Har aldrig hørt om den model før!

Det var jo ikke meningen, at jeg lige skulle købe min nye bil i dag, vi skulle bare orientere os og tænke lidt over det – se nogle flere, før jeg bestemte mig, men især sædet, der kan hæves/sænkes, så det passer til mig, gjorde udslaget – og så det store bagagerum, hvor der ikke er nogen “karm” at skulle løfte bagage/varer op over, og som Whisky kan hoppe lige op i uden besvær, hvor han har god plads og kan sidde oprejst pga højden og den næsten lodrette bagdør/vindue.

Jeg tror ikke, jeg finder noget, der passer mig bedre, og prisen incl. modregning af den gamle bil + et hundegitter installeret passer til det, jeg har budgetteret med, så nu har jeg handlet og snart vil den holde herude i carporten! Champagnefarvet metallakeret! Ikke at det gør noget udslag, men det kan jeg faktisk godt lide.

Jeg skal lige vænne mig til tanken om at jeg har indgået sådan en handel!