Kreativitet og fantasi

christina tegner

Jeg havde købt nye tuscher, og der gik ikke mange minutter, fra de kom ind ad døren, til de begge var i gang med at tegne.
Christina er meget produktiv og skriver også søde tekster til sine billeder.

christina af skadet bart

christina farmors stue

Christian tegner med mange fantasifulde detaljer, det er en hel detektivopgave at finde alle enkelthederne på hans billeder

christian empire space

christian havn

… og en hel del humor har han også, den søde hundelufter!

hm hm

(Han HAR poser med!)

chr og whisky

Der er stor hengivenhed..

chr og whisky2

..fra begge sider!

Fødselsdags is chokolade

fødselsdag

Svigerdatteren havde fødselsdag og fridag fra arbejde, så vi kørte børnene hjem efter deres lille ferie her. Vennerne med deres søde tvillinger havde lagt ferieturen deromkring også, så vi fik den i vores familie traditionelle fødselsdags-is-chokolade i haven i det skønne vejr. Det er en herlig måde at få chokolade på, når man fejrer fødselsdag om sommeren. Da jeg var barn, og vi boede i mine bedsteforældres sommerhus hele sommeren, havde både min mor, min moster og 3 af os søstre fødselsdag fra juni til august, og da fik vi altid is-chokolade og kringle. Chokoladen blev kogt i en stor gryde, som blev kølet af natten over i den lille madkælder, for vi havde ikke køleskab. I dag er det nemt med kakaomælk.

fødselsdags is chokolade

Kold kakaomælk el. kakaoskummetmælk hældes i et højt glas, en klump vanilleis lægges i og der toppes med flødeskum. Sugerør og en lang teske eller toddyske med sugerør bruges til indtagelsen. Det smager bare godt!

fødselsdag2

Og så grillede sønnen store bøffer senere.

Børnene havde glædet sig meget til at give deres mor gaver og fine tegninger, de havde lavet, mens de var her. Og hendes overraskelse var tydelig, da hun kom til deres store pakker. Hvordan har I købt det? har I penge? Jow, jow, vi havde fået penge med af Far, og så har vi selv købt det sammen med Farmor! (Og de måtte beholde resten til lommepenge! – men de brugte dem faktisk ikke.) Så deres mor fik de Rosendal glasskåle, som hun havde ønsket sig, i 3 str., fordi de tilfældigvis var på tilbud, så de fik noget ud af pengene.

Det er dejligt, at Søren er blevet så mobil nu, at han igen kan komme med på besøg og holde til at gå lidt rundt. Og tvillingerne er så fortrolige med de 2 store børn, som godt gider lege med dem, så alle havde en dejlig dag.

Blåbær med hjem til Mor

chri og chr blåbær

Børnenes mor har fødselsdag i dag, så i eftermiddag kører Farfar og jeg dem hjem, så vi kan holde fødselsdag. Og så skal der blåbær med! Så de 2 har i formiddag plukket 1½ kg store flotte blåbær, som de får med hjem.

chr og chr blåbær2

De kan godt se, når bærrene er helt modne!

Og vi købte gaver i går, så det er spændende at se, om deres mor bliver glad!

Nu kan jeg vise det færdige scarf!

silke chevron 3

Det lille Chevron Scarf blev færdigt, vasket og blokket i går, men jeg kunne af en eller anden grund ikke sætte billeder på bloggen. Det kan jeg nu, så her er det. Let som et fnug, kun 50 gram, blødt og blide farver!

Fakta: 2 bundter á 25 gram håndfarvet Silke Bouclé fra Karen Noe.
Længde 105 cm (til der ikke var mere garn)
Pinde 4
Opskrift: modificeret Chevron Scarf fra bogen “Last Minute Knitted Gifts” af Joelle Hoverson

silke chevron

Feriebørn, kusinebesøg og en god bridgemakker.

Jeg kan ikke sætte billeder ind, før jeg forhåbentlig får hjælp i eftermiddag. Jeg ville ellers have vist mit færdige Silke Bouclé Chevron Scarf, som er blevet rigtig sødt.

Og heller ikke af feriebørnene og Whisky. Men det kommer.

Det var igen i går en travl dag med fysioterapeut, som gik tur med Søren ude på vejen, og nu har han fået godkendelse til at gå op og ned ad trappen alene! Det er stort! Så er han uafhængig.

Og mens de gik tur, kom hans trofaste bridgemakker kørende i sin landrover for at høre, om Søren er frisk nok til være med til at spille igen fra næste mandag! Ja, DET er han! Og hvor er det dejligt, når en mangeårig makker holder fast. Han var en af de første, der kom på besøg, da Søren blev syg, og han har hele vinteren hentet og bragt Søren til den ugentlige klubaften. Så nu er de med igen, først når 2. halvdel af sommerturneringen afvikles i august, og derefter ved sæsonstart i september. Så nu må vi se, om han også kommer igang i onsdag-eftermiddags-klubben.

De 2 kusiner kom for at se til ham i går til kaffe, og jeg havde gjort klar til aftensmad også. Af en eller anden grund har de aldrig fået min yndlingsgæste-gryderet “Sirikits livret” – en gammel opskrift, min mor engang fandt i et blad og skrev af til mig, mens vi boede i Grønland. Den har jeg godt nok lavet mange gange: med svinemørbrad, carry og flere forskellige slags frugt og grøntsager, samt mandler ovenpå, og så ris til, den gør altid lykke, og de var også begejstrede, så de måtte jo have opskriften!

Det er altid hyggeligt, når de er her, og vi kunne sidde ude og drikke kaffe og spise konditorkager! – det var dejligt! Men al den aktivitet har været rigeligt for Søren, for han er næsten ikke til at få “op til overfladen” i dag, han vil bare sove!

Men vi hygger os, børnene har været i bad, Christian klarer det selvfølgelig selv, og Christina fik lov at svømme i badekarret en times tid! Så i eftermiddag skal vi på biblioteket og på shoppetur for at købe fødselsdagsgave til deres mor, som har fødselsdag i morgen.

Børn igen

Så har Whisky sovet ud et par dage – hold op, hvor blir han træt – så han kan nyde det næste hold børnebørn, som kom med toget i går – alene!

morgenmad

Se- han passer på mig, siger Christina. Ja, det gør han, han er virkelig hyrdehund! Han lægger sig ved deres fødder, hvad enten de spiser morgenmad, ser TV, tegner el. spiller på computer.

morgenmad-2

Hvem mon der har bestemt, at hun skal have så langt hår? Faderen selvfølgelig. Men det er ikke ham, der skal frisere hver morgen, vel?

Jeg har iøvrigt brugt nogle af mine fødselsdagsgavepenge og har været på ophørsudsalg hos LUND+LUND over nettet og har købt lidt lækkerier: DUO-garn i 2 lilla nuancer, måske kan der blive noget til både Christina og mig selv – og en poncho i Noro Silk Garden, det har jeg altid gerne ville prøve at strikke noget af. Endelig nogle flotte Kaffe Fassett stoffer. Jeg er så heldig, at jeg havde et gavekort, og min datter kan hente det for mig, så jeg glæder mig …

Chevron Scarf i silkebouclé

Jeg fik 2 x 25 gram lækker håndfarvet silkebouclé sammen med en ønsket garnholder og krydsnøgleapparat i fødselsdagsgave, og det brændte jeg for at få på pindene!

strikkegaver

Det er så fint og lækkert, men hvor langt kunne det række?

Først indviede jeg garnvinden, der gik lidt kludder i det i 1. omgang, men jeg fandt da ud af det!

silkeboucle

Jeg var ikke så længe om at bestemme mig for endnu et “Chevron Scarf”, jeg strikker det bare lidt smallere, nemlig med 36 masker i stedet for 48 for at få garnet til at række, og det skal jo heller ikke være et halstørklæde! Så må vi se, hvor langt det kan blive, men det ser ud til at række langt.

silkeboucle-detail

Det er i hvert fald lækkert at strikke af. Og smukke farver!

Om lidt blir her stille..

Ja, nu er der blevet stille, nu er drengene hentet hjem, og Whisky savner og er træt.

blabc3a6r

Men først havde vi den første rigtige blåbær-plukning, så de kunne få nogle af de lækre og sunde bær med hjem. Drengene og jeg startede i formiddags..

blåbærplukkere

..og forældrene deltog, da de kom for at hente. De skimtes mellem buskene som et par hårtotter!

Der blev godt 3 kg blåbær ud af det, og det er kun begyndelsen!

blåbærhund

Der var én, der havde lugtet lunten og meget stille fulgte med overalt – pludselig lå han midt inde under buskene –

 

blabc3a6rhund-og-ebbe

 

han ville ikke engang lege med Ebbe og en pind!

 

 

 

Whisky er fabelagtig dygtig til at aflæse vores kropssprog, og vi er sikre på, at han godt vidste, at de skulle rejse i dag!

Han savner dem, og hans blik, der fulgte bilen med de vinkende drenge, var fuldt af sorg!

Han ved ikke, at der kommer et nyt hold i løbet af et par dage, og dem elsker han lige så højt!

Svære spørgsmål

Ebbe stiller nogle meget relevante spørgsmål, og da han nu er så glad for Whisky, spørger han også om vores gamle schæferhund Baloo, som døde, da Ebbe kun var 2½ år gammel, så han kan ikke huske ham, men vi har et par gode billeder af Baloo på væggen i alrummet, fordi han betød noget helt særligt for os.

baloo01-1

I går spurgte han, om Baloo bare lige sov og døde? Nej, det gjorde han ikke, jeg fortalte ham, at Baloo var meget syg og til sidst ikke kunne stå på sine ben, så den sidste aften måtte vi bære den store hund ind fra haven, og næste morgen ringede vi efter dyrlægen, der gav ham en indsprøjtning, så han faldt i søvn og døde uden at mærke det.

I dag spurgte han, hvor dette billede var taget, og så fik han historien om, at Søren pludselig ville have den elskede hund med til Provence, hvor vi skulle besøge hans ungdomsven (som har taget billedet), hvordan vi pakkede bilen, så Baloo kunne ligge ovenpå bagagen og kigge ud i stedet for i bagagerummet, og hvordan alle, han mødte i Tyskland og Frankrig syntes, han var sådan en dejlig hund. Og om det blå lagen, han lå på i bilen og alle steder, vi overnattede. Det lagen pakkede vi ham ind, da vi 2 år senere begravede ham i haven, hvor Søren med hjælp fra naboen gravede et kæmpestort hul, og drengene plantede hver en blomst.

Ebbe lytter meget opmærksomt, han vil vide besked!  Jeg har også fortalt ham om “Hundens 11 bud”, og vi har snakket om de enkelte bud, og hvordan man skal forstå dem. Dem frisker jeg lige op og forklarer, hvorfor det var det bedste, at vi bad dyrlægen lade Baloo dø.

Og så spørger han: Men så gammel er Whisky ikke, vel? Nej det er han heldigvis ikke.

Kærlighed og gavmildhed

Drengene var på udflugt alene i dag til Brugsen og legetøjsforretningen for at ferie-snolde for de 50 kr, de hver havde fået af deres far. Ebbe kan holde på sine penge, mens Frederik er hurtig til at få dem brugt. Så det var ikke atypisk, at Ebbe iflg. storebroderen var meget længe om at bestemme, hvad han skulle købe.

Og det var ikke slik! Han købte en gave.

whisky-3007-6

For de 30 af sine 50 kr købte han en lille lygte, der kan blinke rødt og hvidt, til når hans ven skal ud i mørket om aftenen!

whisky-3007-7

Hvis ikke det er kærlighed og gavmildhed… jeg fik en hel klump i halsen!

Selvfølgelig satte han selv batterier i, gjorde blinklyset fast og afprøvede det! Selvfølgelig fandt hunden sig i det!

whisky-3007-8

– og så tog de en ordentlig “kamp”!