Slå-om-vesten, som er dejlig varm, er strikket i Gotlandsk pelsuld + New Zealand lammeuld, 1 tråd af hver, på pinde nr 5.
Lidt hårdt for hænderne, men nem at strikke og dejlig at have på. Garn og opskrift fra Lene Petersen, Katrinelund.
Den har været lidt længe undervejs, og så var den blevet for kort, men jeg pillede opslagningen op og strikkede et stykke på, det gik nemt og ses ikke.
Hvor er det altså dejligt! Når patchworkere tænker på Projekt Puttetæpper til børn, der trænger! Vores dejlige projekt, hvor der bliver syet så mange tæpper hvert år, at vi ikke har tal på dem. Det skal vi heller ikke have, for en af de gode ting ved det er, at der næsten ingen administration er. Man sender selv sit tæppe direkte til et af de 2 julemærkehjem, Kildemose eller Hobro, og overskuddet (der ER overskud) sender forstanderen på Kildemose videre til Skelskør!
Det er kun blokkene – syet med årets puttetæppe-mønster – vi har tal på, for de samles jo og monteres til tæpper.
Men nu er der så igen en, der har “ryddet op” eller er ked af at kigge på noget, som hun ikke får anvendt, og som derfor har afleveret en hel sæk med dels et helt færdigt tæppe, dels et stort flot tæppe, som mangler quiltning, og så nogle mindre dele, som vi nok skal få anvendt.
Det færdige tæppe er specielt dejligt i denne sammenhæng, fordi det er i mørke farver, som vil egne sig rigtig godt til en dreng! Selv om alle tæpper er dejlige, er der måske ikke så mange i gode drengefarver – men det er dette!
Det ufærdige tæppe er stort, næsten 2 x 2 meter og kan måske blive endnu et sengetæppe i Hobro, hvor vi snart skal aflevere 33 flotte sengetæpper. Jeg skal lige finde en, der vil quilte det!
Jeg er sikker på, at det vil se flot ud. Og jeg er sikker på, at det bringer glæde til både modtager og giver – som nu kan komme videre med andre ting! Tak Laila!
Det er altså næsten ikke til at slippe! Jeg skal jo se, hvordan farverne udvikler sig – jeg er foreløbig rigtig godt tilfreds.
Og så må jeg jo nok erkende, at jeg er mere til pinde nr 3 end nr 5 el. mere.
Jeg ved det godt: jeg er lige startet på min FLS, og det går rigtig godt, men alligevel faldt jeg i den fælde, jeg havde lagt for mig selv ved at vise Lenes dejlige gårdbutik “Katrinelund” frem til kusinerne, inden de kørte hjem.
Vesten i vendestrik har jo spøgt i mit hoved, siden jeg var derude for ca 1 måned siden. Og det er vist ikke kun mig, der er begejstret, for Lene fortæller mig, at efter, den var her på bloggen, har hun haft så travlt med at ekspedere kits til hele landet, at hun mener, det bliver en landeplage!
Det blev ikke vesten, men cardigan’en med 3/4 ærmer, jeg bestemte mig for, efter at have prøvet de færdigstrikkede eksempler på begge dele. Cardigan’en er perfekt til mig og sidder rigtig flot.
Jeg ville ikke have den sorte/grå model, og ikke alt for broget, men Lene har strikkeprøver i mange forskellige Kauni effektgarner, så i fællesskab fandt vi frem til en dejlig blå bundfarve med forskellige nuancer petrol som effekt.
Kusinerne bifaldt! Og de var iøvrigt også – selv om de ikke strikker – begejstrede for den dejlige butik.
Så der ER slået op!
Rigtig godt nytår 2009 ønsker jeg alle, der læser med her! Nu har bloggen eksisteret i knap ½ år, og jeg morer mig meget med det og er utroligt glad for jeres kommentarer!
Vi var bare 4 “gamle” til at spise en rigtig god middag, men selvfølgelig havde vi dækket op med det bedste, huset formår, og havde klædt os pænt på!
Menuen bestod af legeret, krydret kyllingesuppe med butterdejslåg, tournedos med ægte hjemmelavet bearnaise, og min Mormors mandelrand med hindbær.
Efter nytårsskytset, som vi nøjes med at nyde, kom naboerne til natmad. Det er en dejlig tradition, vi har haft i nogle år, hvor vi på skift er værter for natmad nytårsnat og grillfest en sommeraften. Utroligt at vi kan spise igen efter sådan en middag, men det gik meget godt!
“Ungerne” = vore børn ringede alle 3 og ønskede godt nytår, det er dejligt at de husker det!
Nu ryger julepynten snart ud, men jeg nyder stadig dette vindue, og ikke mindst alle de fugle, der myldrer med foderet udenfor.
Stjernerne, som er efterligninger af Georg-Jensen-julestjernen, har jeg selv skåret for 9 år siden på et edb-kursus i teknisk tegning, som kan bruges til kreative ting som f.eks. denne.
Af vore gæster har jeg i julegave fået denne “Vinterjuvel” til mit Troldekugle-armbånd, den er meget flot!
Og så røg den næste FLS på pinden! Jeg må da også selv have mig sådan en, og denne bliver strikket i 1 tråd, nemlig Alpaka Fashion fra Schachenmayr i en mørk aubergine, dejlig blødt og lækkert.
Og jeg har nu, som forudset, lært at sætte pris på mine nye maskemarkører!
Så det går rask derudaf!
Da det meste af familien var kørt efter frokosten og pakkelegen, hyggede vi os med datterens familie, som overnattede. Og så strikkede jeg lige det 3. fleecehalstørklæde, det tog et par timer!
Ovenikøbet viste det sig, at det matchede perfekt den broche, hun lige havde købt hos Frøken Larsen , en spændende butik med mange sjove og søde ting.
Det lækre fleecegarn har jeg fået i før-julegave fra HANNE’s som har det i sin fysiske butik. Det forhandles af Markno, som har det i mange farver.
Det lykkedes af få alle børn, svigerbørn og børnebørn hjem til julefrokost, og der var alt det på bordet, som skal være der, incl. karrysalaten med sild, æg og tomat, som de er vilde med.
Der skal også være pakkeleg. og bjerget af (ikke dyre, gerne sjove) pakker bliver større for hvert år!
Heldigvis er børnene store nok til at spille med uden snyd på lige vilkår, og alle stjæler fra alle!
Der er altid nogle hits, og i år var 2 af dem blandt både voksne og børn disse 2 fleece-tørklæder, som jeg havde strikket af min før-julegave fra Hanne.
Vi pakker nemlig pakkerne op efter første runde, så når vi stjæler fra hinanden, ved vi, hvad vi “slås” om!
Vi har kun én regel: man må ikke tage den sidste pakke fra nogen! Så alle havde noget, de var glade for, og nogle byttede!
Leonor i FLS
Jeg blev færdig med den første February Lady Sweater fra min hånd lillejuleaften, så jeg nåede lige at få den skyllet op og tørret i tide til at den blev pakket ind og lagt under juletræet til min dejlige svigerdatter.
Det spændende var, om den passede, og der var jeg heldig!
Den er strikket i New Zeeland lammeuld og Drops alpacca, købt her, og jeg er vældig godt tilfreds med resultatet. Det samme er modtageren! Hun kunne godt huske, at hun ønskede sig den, da jeg viste hende forskellige udgaver på Ravelry (der er 3250 af dette projekt på Ravelry!).
Gratis mønster på FLS findes her.
Vi prøvesmagte den svenske juleskinke og julekålen i går aftes, så jeg kan stå inde for, at den er god!
Kålen – som ligner risengrød, og det skal den(!) –
og julesennepen, som er stærk og rigtig god (den kalder tårerne frem, hvis man tager for meget) er færdige og godkendt!
Så nu kan de komme an, de unge mennesker, som kommer i dag til frokost.
Så skulle jeg lige lave lidt, mens jeg hvilede benene i går aftes, samtidig med at jeg så Matador-musical. Så jeg fik 4 småprojekter færdige:
Datterens støvletittekanter, som jeg strikkede længere og på den måde også udnyttede garnet bedre.
En lækker hue til mig selv, strikket i Tosca fra Markno Den er godt nok hurtigt strikket.
Og så disse 2 fleecetørklæder, som er strikket af min før-julegave.
De skal bruges i pakkelegen i eftermiddag!
Der er nogle svigerdøtre og en datter, der måske vil finde dem sjove.
Familie-julefrokosten er i morgen, den 28., så kan alle være med. Og det er her hos os for en gangs skyld – ja det vil sige, det var det jo altid engang, men i de seneste år har ældste søn lagt hus til. Nu er han jo stadig ikke rigtig mobil, så vi syntes ikke, de skulle holde for. Det krævede godt nok noget logistik at få alle fragtet hertil, når han ikke kan køre bil. Men det løser sig til alles tilfredshed.
Så forberedelserne har jeg taget lidt ad gangen, så jeg kan klare det. Leverpostejen og frikadellerne ligger i fryseren, silden, laksen og rullepølsen er klar i køleskabet, og i går lavede jeg svensk juleskinke, så den er lige til at skære ud. Hjemmelavet medister kommer yngste søn med, og den i vores familie helt uundværlige karrysalat med sild, æg og tomat i laver jeg i dag.
Julekålen, “knugekålen” eller “vri’ekålen” – den har mange navne, lavede jeg i går, ikke uden forhindringer!
Jeg koger hvidkål i store stykker i vand uden salt til det er mørt.
Derefter skal det knuges fri for væde, men jeg har ikke så mange håndkræfter, så jeg har altid (ca. 40 år) centrifugeret den i vaskemaskinen, pakket forsvarligt ind i stofposer el. pudebetræk.
En ordentlig tur skal den have. Men hvad skete så lige dennegang? Pudebetrækket revnede omkring den ½ portion, og kålen måtte skrabes ud af tromlen!
Så ser den ellers sådan ud, temmelig tør og klar til at blive hakket i kødhakkeren.
Jeg har en udmærket røremaskine med kødhakker som tilbehør og har hakket kål mange gange – men i går ville den bare ikke! Den sad fast, og hvis der endelig kom noget ud, stod det ud i en stråle som skidt fra en babynumse! (Det er nok kniven, der skal slibes, det kan man ikke selv) Jeg mistede tålmodigheden, prøvede først blenderen, men den kunne slet ikke trække den der tørre og seje kål.
Så det endte sådan her! Den gode gamle hånddrevne kødhakker, det er da godt, jeg aldrig har smidt den ud! Faktisk har jeg den kun, fordi jeg synes, vanillekransene er nemmest at styre, hvis de bliver kørt igennem den!
Men nu kom den så til ære og værdighed, og det varede såmænd ikke så længe, før hele portionen (2 hvidkålshoveder minus hvad der var gået tabt undervejs!) var pænt hakket. Og nu ligger det så i 2 tætsluttende bokse i køleskabet og venter til i morgen, hvor det skal varmes forsigtigt med piskefløde og smør + salt og peber. Det bliver serveret sammen med svensk juleskinke og hjemmelavet julesennep, små frikadeller og medisterpølse. Julekålen er en egnsret fra “Trekantområdet” Kolding/Vejle/Fredericia, som min Farmor, der var fra Erritsø medbragte til det fynske, og den blev altid serveret til julefrokost i vores familie i Odense, hvor ingen andre nogensinde havde hørt om denne ret!
Senere har jeg fundet på at kombinere den med den svenske juleskinke, som min svigermor lavede. Den samlede opskrift har Café Hack medtaget i en bog med egnsretter! Jeg skal prøve at lave en egentlig opskrift med billeder af det hele.
Tilbage til mine trængsler! Da jeg nu endelig havde fået kålen sat i køleskabet, var der efterhånden en hel del at gøre rent! Men ak og ve! Så stoppede køkkenvasken! Det har den gjort et par gange indenfor den sidste måned, og vi har haft blikkeslager, så sent som lillejuleaften, og da vi ikke har været hjemme juleaften og dermed ikke lavet noget med fedt, der kunne sidde og stoppe, var det højst ubehageligt igen at skulle døje med det problem, som vi ikke kunne løse selv.
Heldigvis kunne jeg klare mig med vasken i bryggerset midlertidigt, men med tanken på huset fuld af gæster til frokost var vi jo nødt til at finde ud noget.
Og så er det godt med en god nabo, som er en praktisk mand, og han har et rensekabel, så Søren og han har brugt formiddagen på at rense, og selv om der tilsyneladende ikke var noget, så skete der lige pludselig en hel masse, der sagde høje mærkelige lyde i rørene, og så kom der træk i skidtet! Så nu ser det ud til, at jeg kan arbejde ved vasken uden problemer.
Så julefrokosten er reddet!
