Nu har jeg skåret stoffirkanter og strøget til trekanter af de 5 stoffer til mit lille vægtæppe , så kommer næste del af legen: hvordan skal de ligge = hvilket forhold skal de have til hinanden?
Sådan?
eller sådan?
2 af de smukke silkestoffer har ganske tynd strygevliseline bagpå, ellers er de alt for svære at arbejde med, den grønne japanske har i kraft af sine broderier mere “gods” i sig til at holde faconen.
Nu er jeg klar til at sy i morgen.
Ja, så leger jeg med stoffer igen, det kan der gå nogle dage med! Før jeg bestemmer mig.
Det bliver den sidste hjemmelavede julegave i år (ja, der er jo nogle, der endnu er hemmelige!).
Jeg har længe planlagt dette lille vægtæppe, hvor udgangspunktet er den grønne silke med guldbroderier, som kommer fra en ægte japansk kimono, jeg har fået foræret. Den er udgangspunktet, og så finder jeg på “lageret” af stof nogle, jeg synes passer til.
Mønsteret er mit eget, og jeg har syet modellen flere gange. Jeg lærte teknikken af en dygtig underviser i Canada, og da jeg kom hjem syede jeg dette.
Senere lavede jeg selv et trin-for-trin-mønster på dansk med egne billeder til brug for undervisning, så der findes mange flotte og søde eksemplarer syet af mine kursister. Nogle af dem kan ses på www.kludekoner.dk under “Vægtæpper”.
Teknikken er kendt i andre sammenhænge og er også brugt i en af Lise Szymanskis taskebøger.
Jeg har også syet en lille taske med samme teknik
Den grønne kimonosilke brugte jeg første gang noget af i dette vægtæppe, som nu hænger på Julemærkehjemmet Fjordmark.
Det er så sjovt at sy dette mønster, så nu har jeg fundet en ny kombination af stoffer, hvor det meste er silker samt et stykke fint provencestof og nogle kønne perler til quiltningen.
Jeg kan mærke på Søren, at han er lettet. Han har i eftermiddag fortalt sin senior-bridgeklub, at han har fundet sin afløser som turneringsleder og koordinator, så han selv fremtidig spiller i klubben som “menig”.
Klubben er i høj grad hans værk. Han startede for 8 år siden med 5, som han underviste på Aktivitetscenter Søndergården en eftermiddag om ugen. Holdet voksede hurtigt, og hvert år underviste han nye spillere, indtil de kunne spille med. Det viste sig samtidig, at det gav nye medlemmer til den “rigtige” Brædstrup Bridgeklub, der var skrantende, og omvendt var der ældre bridgespillere fra bridgeklubben, der også gerne ville spille en eftermiddag om ugen. Der er nu 36, der spiller i senior-klubben, og også bridgeklubben er vokset meget.
Bridge er et spændende og underholdende makkerspil, hvor man spiller om points, ikke penge, og det er god hjernegymnastik. Flere af hans elever har aldrig spillet kort før – og da slet ikke bridge, men de er blevet helt bidt af det!
Der har selvfølgelig været meget arbejde forbundet med at tilrettelægge turneringer, regne resultater ud osv, og de seneste år har han fået hjælp. Men efter at han blev syg, har ansvaret og arbejdet trættet, så da han har fundet den rette mand til “jobbet”, vil han gerne slippe tøjlerne.
Jeg synes, det er OK, og det er jeg sikker på, at klubben også synes. Han har gennem årene fået megen anerkendelse, men jeg tror, de forstår, at han er træt nu!
Der er linet op til julekort-skrivning: lister, kort, en kop god te, dejlig stemningsfuld musik.
Forud er gået et par dage med at forfatte det årsbrev, som jeg har lavet de seneste år, med billeder og beretning om årets gang og vigtigste begivenheder. Det er noget nemmere og mere fyldestgørende at kombinere dette med et julekort med nogle personlige hilsner, end at gentage de samme ting i alle kortene. Og så kan der komme billeder med, det er hyggeligt og også for os selv en måde at genopleve på.
Men det tager tid, det skal se ordentligt ud!
I år er der meget at skrive om, og nu blev jeg færdig og kan printe ud, mens jeg begynder at skrive kortene. Så sætter Søren frimærker og julemærker på. Dem, der skal længst væk, kan sendes i morgen. Nogle få bliver også sendt som E-mail, f.eks. kan jeg ikke regne med at “snail-mail” vil finde frem til søster Gitte i Laos inden jul!
Det er hyggeligt arbejde!
Til lykke med 7 års fødselsdagen, Ebbe! Med stor hilsen fra både Morfar og Mormor og “Whisky”.
Familiens yngste og det store mirakel, som ikke kunne lade sig gøre! Jamen er det ikke fantastisk! Som overlægen kommenterede nyheden om graviditeten: “Sommetider kan Vorherre noget, som vi andre ikke kan!”
Ja, det må man sige, og han gjorde det godt, Ebbe er en vidunderlig lille klog og eftertænksom dreng, som vi alle elsker.
Kan du ha’ en god drengefødselsdag!
Puh ha, det var det! Nu har vi travet rundt i Horsens Juleby og Bilka i timevis og fået købt diverse tilbud til brug for julefrokost mm, men vigtigst:
Vi har købt de fleste julegaver. Nogle forretninger pakker flot ind, nogle steder tager det så lang tid at stå i kø, at vi hellere selv vil pakke dem ind, når vi kommer hjem, og derfor får vi dem i en sæk ved en kvik-kasse, og nogle er slet ikke pakket ind (så dem viser jeg ikke!), men et lille indtryk kan man da få!
Vi er ikke færdige, men resten er til at overse, så har Søren ro i sjælen!
Nu er fødderne ømme, og det skal gøre godt med en kop kaffe!
Forresten kan et stjerneskud i Bilka Horsens’s cafeteria anbefales!
Jeg ved det jo godt: mine hænder har det bedst med pinde 3 – 3½. De tykke pinde og tykt garn eller 2 tråde er for hårdt ved hænderne.
Jeg synes, det skrider godt frem med denne FLS, som jeg strikker med 1 tråd New Zeelandsk lammeuld + 1 tråd Drops alpakka på pinde 5, men det er hårdt for mine hænder. Jeg vågner faktisk og har ondt i højre hånd om natten! Ja, hvor tosset kan man være?
– mens det her, lækkert blødt alpacca/merino og chi bamboo/merino fra The Natural Dye Studio på pinde 3 bare smutter mellem hænderne!
Så er det jo godt, at man kan veksle imellem 2 strikketøjer! Men da jeg ville noget helt andet og tog et sytøj i går aftes, måtte jeg opgive, fingrene ville ikke holde på en nål! Jeg er ellers næsten færdig med en håndsyet ting, jeg har lovet væk, så det kan være strikkepindene skal holde hviledag.
Jeg bager ikke 3-4 slags småkager til jul, som jeg gjorde engang. Vi har ikke godt af dem! Og jeg orker det heller ikke.
Men jeg fik bagt yndlingssmåkagerne (mine – Søren kan bedst lide Finskbrød). Det er en opskrift, jeg har fået af Bente i Hagfors (svenskerne bruger at måle i liter/deciliter), de smager himmelsk og er nemme at bage. Dejen rulles til en pølse, som godt kan ligge i køleskabet et par dage, før man skærer dem i skiver og bager dem, man skal måske lige lade dem ligge lidt, så de ikke er alt for kolde, når man skærer, de ville smuldre under udskæringen for mig, formentlig fordi de var for kolde.
Jeg bagte dobbelt portion, de skal nok blive spist.
Her er opskriften på
“Sukkerbagerens favorit”
250 gr. smør (det skal være smør, det smages!)
2½ dl sukker
1 tsk vaniljesukker
4 3/4 dl hvedemel
200 gr. hasselnøddekerner
Rør smør og sukker godt sammen, tilsæt vaniljesukker. Bland melet i sammen med nøddekerner (nemmest, hvis de er hakket groft med en skarp kniv)
Form dejen til ruller ca. 3 cm i diameter. Læg dem køligt mindst 1 time.
Skær rullerne i skiver med skarp kniv og bag dem ca. 15 min. ved 175 grader.
De skal være gyldne, men ikke mørke. Dette er ikke nogen stor portion.
Og måske skal jeg så også bage Finsk Brød!
Vi juler mere eller mindre allesammen. Vi har ikke det store overskud til at hænge lys i træerne, som vi plejer, og det er heller ikke al julepynten, der kommer frem.
Men min yngste svigerdatter kan slet ikke få jul og julepynt nok! Hun har nisser overalt og mange fine juleting i hele huset!
Og min søn får, efter at han er blevet gift, nu pakkekalender, ligesom da han var lille! Det gør hendes Mor også, og det er jo ikke smågaver, der er i pakkerne.
Se nu her, hvad Nicolaj har fået i en pakke. Den fineste broderede juleløber! Og hun fortalte ham, mens hun broderede på den, at den var til hendes Mor!
Ja, sådan nogle snyderier brugte vi også engang.
Og selvfølgelig smitter det, så Nicolaj pynter med lyskæder, nissemænd osv i haven.
Vi nøjes med lidt lys i lanterner og en dørpynt + en enebær med lys ved hoveddøren.
Så må vi nyde naboernes lyskæder! Det er heldigvis altsammen pænt og hyggeligt.
Uha, hvor har det været koldt i nat! Vi har ellers altid haft det bedst med at sove i et koldt soveværelse, men på vores gamle dage er vi blevet lidt mere kuldskære, så selv om vi om sommeren stadig har åbent vindue i soveværelset (vi er ikke bange, for vi har jo en skarp vogter!), så skal vi nu have en lille smule varme på om natten.
Men i nat var det for galt, da måtte jeg skrue yderligere lidt op og have natsokker på!
De første mange år af vores ægteskab boede vi på Grønland – hvor vi lærte hinanden at kende som unge, og vores børn er født deroppe, og også dengang kunne det næsten være frostvejr i soveværelset, uden at det generede os. Så da vi ventede det første barn, prøvede vi at sætte lidt varme på for at vænne os til det. Men det gik ikke, vi sov elendigt, så der stod eget værelse parat allerede inden, hun blev født! Det var træhus med solide, godt isolerede vægge udadtil, men tynde vægge inde, så vi havde ingen problemer med at høre hende. Det var iøvrigt tidligere canadisk konsulat, bygget som postordre-samlesæt under 2. verdenskrig, og der var simpelthen ikke 2 vinduer i huset, der havde samme mål, så det var en udfordring at sy gardiner til! Huset lå midt i Nuuk (Godthåb) og eksisterer ikke mere.
Senere blev Søren stationeret i Tassilaq (Angmagssalik), hvor vi som tjenestebolig fik et kæmpemæssigt hus med 3 store stuer en suite, hvortil jeg syede 7 fag ens gardiner, samt 8 soveværelser ovenpå! Så der fik næste barn også eget værelse!
Ham fik jeg lige set i går et lille øjeblik, og det går fint med den nye hofte, han går derhjemme med 2 stokke. Jeg var omkring efter at have været sygepasser/barnepige hos den anden familie, hvor begge forældre havde uopsættelige opgaver og Frederik på 12 var syg, så er det hyggeligt at have Mormor på besøg.
Det var godt nok en meget struktureret dag, jeg havde gjort klar til at bage leverpostej, så det måtte jeg lige klare tidligt i går morges, men så blev der også leverpostej at tage med derned, så vi kunne smage den, Frederik og jeg.
Og jeg kom nærmest flyvende hjem, for jeg skulle med Søren til det årlige Banko i frimærkeklubben! Vi vandt lidt, men ikke de store præmier!
