Dobbeltportræt af Helle og Thomas
På opfordring! Her er det skønne billede af vores ældste, datter Helle og svigersøn Thomas. Vi fik billedet i julegave efter at have ønsket os det i mange år, og nu fandt de endelig den rigtige fotograf. Det er vi meget glade for, det er virkelig et godt billede af dem begge 2.
Forud for Juleaften var Christian og Christina til juletræ på Brandstationen, deres Fars arbejdsplads, som han er sygemeldt fra pga sin hofteoperation. Men kolleger hentede ham og familien, så de også kunne være med, når julemanden kom på besøg.
I år skulle vi holde juleaften hos dem sammen med Sørens 2 kusiner, og det var en dejlig aften med masser af andesteg, som var stegt perfekt, og ris a la mende – og gæt hvem der fik mandelen? Moi!
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået den, og selvfølgelig gemte jeg den i kinden, men når man har været gift så længe, som vi har, så kan man ikke skjule noget for hinanden, så Søren spottede straks en forandring – ja hvordan? men han gættede i hvert fald, at jeg havde den!
Et ualmindelig smukt juletræ var det, og flot pyntet med levende lys og mine Georg Jensen lyseholdere, som vore børn skiftes til at bruge, og med meget hjemmelavet julepynt, bl.a. hjerter fra Jans barndom, han var meget dygtig til at flette julehjerter.
Børnene stod for uddeling af de utallige pakker, og de var så tålmodige! De skævede slet ikke til, hvilke der var til dem selv og havde ikke travlt.
Og dejlige gaver fik vi allesammen, jeg fik næsten alle mine ønsker opfyldt, også nogle jeg ikke vidste jeg havde! F.eks. en knivsliber! Måske var den allerbedste et utrolig dejligt billede af datter og svigersøn, som jeg har ønsket mig i årevis (sådan ca. 16-17¨år tror jeg). Det er simpelthen en genial fotograf, der har taget det, det er så godt! Så nu kan de blive synlige herhjemme ligesom de andre!
Der var ellers lige ved at gå skår i vores jul, for den behandling, Søren modtog lillejuleaften på sygehuset, gav nogle bivirkninger, så han fik det meget dårligt om aftenen og natten. Men heldigvis gik det over, så han “kun” er temmelig træt, og han nød at være sammen med familien.
Og sønnen har det så godt efter sin operation, at det næsten ikke er til at forstå, at det kun er 3 uger siden, og han går kun med en enkelt stok derhjemme. Men han træner også flittigt og går også ture sammen med Christian. Så hans “kunder” skal snart ikke vide sig sikre mere!
Det er dejligt, når de hjemmelavede julegaver gør lykke. Det gjorde tøklæde/hue-sættet til Christina i hvert fald, og nu kan jeg så vise det! Det blev indviet i dag.
Mønsteret er fra ugebladet Hjemmet, design Karen Noe. Men jeg har brugt et andet garn, nemlig Natural Dye Studio som er knap så dyrt og meget lækkert og blødt, ikke noget, der kradser! Og det passer modtageren fint.
´
Begge dele kan vendes på forskellige måde, huen mest fordi der var knap med det lyse garn, så der blev en variation! Huen er foeret, dvs den er strikket dobbelt i det nederste stykke, så den er dejlig varm.
Quiltet og færdigt til at blive pakket ind som julegave! Jeg er sikker på, at modtageren af vægtæppet i de skønne silkestoffer bliver glad! Hun har faktisk selv foræret mig den grønne silke, som var en ægte japansk kimono, til brug for patchwork, og dette er det andet, jeg syr af den (og der er masser endnu!). Den første ses her.
Den pink silke er et fint tørklæde, som også er en foræring, resten er fra mit eget “lager”.
Jeg er rigtig veltilfreds med resultatet, silkestofferne giver en smuk glød, og det søde japanske stof med vifter og blomster er kommet til sin ret. Det er noget, jeg har haft meget længe, men de øvrige af den type stoffer, som jeg f.eks. har brugt her , har sort eller gylden bundfarve, og denne er blå i bunden og ser forkert ud dertil.
Den tredimensionelle teknik giver meget liv, men det kræver en god symaskine at sy igennem alle de lag
.
Jeg har quiltet med grå-grønne ferskvandperler, som har en smuk glans.
Mønsteret er mit eget, som jeg kalder “Kinesiske Møller”.
Jeg bliver færdig! Selvfølgelig gør jeg det. Det er jo en julegave! Nu mangler jeg kun quiltningen, men pga manglende dagslys lige nu, får I et billede fra i eftermiddags, da jeg var færdig med at sy kanter på.
Nu har jeg monteret med bagside, mellemfoer og lukkekant, samt en løbegang bagpå til en liste til ophæng. Jeg har også maskinquiltet langs den yderste bort, og det sidste, der mangler er perler, der udgør quiltningen. Jeg har nogle søde ferskvandperler, men har svært ved at bestemme, hvilken farve, der skal være, det venter til dagslyset i morgen.
Jeg har slet ikke lært min nye symaskine at kende, og den gamle har fået en skade! Så jeg måtte satse på, at den nye kunne klare sammensyningen, det er mange lag, den skal tygge sig igennem. Det gik heller ikke helt let, men med en “jeans”-nål lykkedes det. Og i koncentrationen kom jeg så til at vende 2 blokke forkert! ØV! Pille op og så igen!
Det er skidt med lyset til at fotografere, men sådan her er sammensyningen nu, og jeg har bestemt mig til hvilke kanter, der skal omkring. Det er ikke presset, og quiltningen med perler kommer til sidst, til at holde den yderste fold på plads.
Legen fortsætter.
Det tager ikke lang tid at sy de 16 blokke, når først de er skåret og presset. Og så kommer den sjoveste del af legen: at pusle og flytte rundt på blokkene, til man er tilfreds.
Der er uendelige muligheder, og det er ikke sikkert, at den måde, de bliver placeret på den ene gang, er den rigtige den næste, det afhængig først og fremmest af stofferne.
Farverne er ikke optimale på billederne- den røde er mere pink i virkeligheden , men derfor kan man godt få en idé om virkningen.
Nu skal jeg lige se dem i dagslys, før jeg bestemmer mig – og måske se et par muligheder mere. Det er forresten en rigtig god idé at tage digitale billeder af mange muligheder, før man vælger. Det hjælper til at huske “modellerne”!
Nu har jeg skåret stoffirkanter og strøget til trekanter af de 5 stoffer til mit lille vægtæppe , så kommer næste del af legen: hvordan skal de ligge = hvilket forhold skal de have til hinanden?
Sådan?
eller sådan?
2 af de smukke silkestoffer har ganske tynd strygevliseline bagpå, ellers er de alt for svære at arbejde med, den grønne japanske har i kraft af sine broderier mere “gods” i sig til at holde faconen.
Nu er jeg klar til at sy i morgen.
Ja, så leger jeg med stoffer igen, det kan der gå nogle dage med! Før jeg bestemmer mig.
Det bliver den sidste hjemmelavede julegave i år (ja, der er jo nogle, der endnu er hemmelige!).
Jeg har længe planlagt dette lille vægtæppe, hvor udgangspunktet er den grønne silke med guldbroderier, som kommer fra en ægte japansk kimono, jeg har fået foræret. Den er udgangspunktet, og så finder jeg på “lageret” af stof nogle, jeg synes passer til.
Mønsteret er mit eget, og jeg har syet modellen flere gange. Jeg lærte teknikken af en dygtig underviser i Canada, og da jeg kom hjem syede jeg dette.
Senere lavede jeg selv et trin-for-trin-mønster på dansk med egne billeder til brug for undervisning, så der findes mange flotte og søde eksemplarer syet af mine kursister. Nogle af dem kan ses på www.kludekoner.dk under “Vægtæpper”.
Teknikken er kendt i andre sammenhænge og er også brugt i en af Lise Szymanskis taskebøger.
Jeg har også syet en lille taske med samme teknik
Den grønne kimonosilke brugte jeg første gang noget af i dette vægtæppe, som nu hænger på Julemærkehjemmet Fjordmark.
Det er så sjovt at sy dette mønster, så nu har jeg fundet en ny kombination af stoffer, hvor det meste er silker samt et stykke fint provencestof og nogle kønne perler til quiltningen.
Jeg kan mærke på Søren, at han er lettet. Han har i eftermiddag fortalt sin senior-bridgeklub, at han har fundet sin afløser som turneringsleder og koordinator, så han selv fremtidig spiller i klubben som “menig”.
Klubben er i høj grad hans værk. Han startede for 8 år siden med 5, som han underviste på Aktivitetscenter Søndergården en eftermiddag om ugen. Holdet voksede hurtigt, og hvert år underviste han nye spillere, indtil de kunne spille med. Det viste sig samtidig, at det gav nye medlemmer til den “rigtige” Brædstrup Bridgeklub, der var skrantende, og omvendt var der ældre bridgespillere fra bridgeklubben, der også gerne ville spille en eftermiddag om ugen. Der er nu 36, der spiller i senior-klubben, og også bridgeklubben er vokset meget.
Bridge er et spændende og underholdende makkerspil, hvor man spiller om points, ikke penge, og det er god hjernegymnastik. Flere af hans elever har aldrig spillet kort før – og da slet ikke bridge, men de er blevet helt bidt af det!
Der har selvfølgelig været meget arbejde forbundet med at tilrettelægge turneringer, regne resultater ud osv, og de seneste år har han fået hjælp. Men efter at han blev syg, har ansvaret og arbejdet trættet, så da han har fundet den rette mand til “jobbet”, vil han gerne slippe tøjlerne.
Jeg synes, det er OK, og det er jeg sikker på, at klubben også synes. Han har gennem årene fået megen anerkendelse, men jeg tror, de forstår, at han er træt nu!
