Uha, hvor har det været koldt i nat! Vi har ellers altid haft det bedst med at sove i et koldt soveværelse, men på vores gamle dage er vi blevet lidt mere kuldskære, så selv om vi om sommeren stadig har åbent vindue i soveværelset (vi er ikke bange, for vi har jo en skarp vogter!), så skal vi nu have en lille smule varme på om natten.
Men i nat var det for galt, da måtte jeg skrue yderligere lidt op og have natsokker på!
De første mange år af vores ægteskab boede vi på Grønland – hvor vi lærte hinanden at kende som unge, og vores børn er født deroppe, og også dengang kunne det næsten være frostvejr i soveværelset, uden at det generede os. Så da vi ventede det første barn, prøvede vi at sætte lidt varme på for at vænne os til det. Men det gik ikke, vi sov elendigt, så der stod eget værelse parat allerede inden, hun blev født! Det var træhus med solide, godt isolerede vægge udadtil, men tynde vægge inde, så vi havde ingen problemer med at høre hende. Det var iøvrigt tidligere canadisk konsulat, bygget som postordre-samlesæt under 2. verdenskrig, og der var simpelthen ikke 2 vinduer i huset, der havde samme mål, så det var en udfordring at sy gardiner til! Huset lå midt i Nuuk (Godthåb) og eksisterer ikke mere.
Senere blev Søren stationeret i Tassilaq (Angmagssalik), hvor vi som tjenestebolig fik et kæmpemæssigt hus med 3 store stuer en suite, hvortil jeg syede 7 fag ens gardiner, samt 8 soveværelser ovenpå! Så der fik næste barn også eget værelse!
Ham fik jeg lige set i går et lille øjeblik, og det går fint med den nye hofte, han går derhjemme med 2 stokke. Jeg var omkring efter at have været sygepasser/barnepige hos den anden familie, hvor begge forældre havde uopsættelige opgaver og Frederik på 12 var syg, så er det hyggeligt at have Mormor på besøg.
Det var godt nok en meget struktureret dag, jeg havde gjort klar til at bage leverpostej, så det måtte jeg lige klare tidligt i går morges, men så blev der også leverpostej at tage med derned, så vi kunne smage den, Frederik og jeg.
Og jeg kom nærmest flyvende hjem, for jeg skulle med Søren til det årlige Banko i frimærkeklubben! Vi vandt lidt, men ikke de store præmier!
