Jeg strikker på Vivian Høxbros “Stort vingesjal” fra hendes bog “Skyggestrik” og er nu ca 2/3 færdig. Det er lidt sjovt, at man kan få den skyggevirkning frem ved bare at strikke ret eller vrang og kun med én farve ad gangen.
Garn: New Zealand Lammeuld fra Filcolana købt hos Katrinelund.
Malene har givet mig tippet om den bedste morgenmad lige på denne tid af året: Havregryn og friske storfrugtede blåbær, som modner på de bugnende buske i haven lige nu, og så bare mælk.
Det smager bare ubeskriveligt godt – og så er det også sundt!
De tynde, tætte batikstoffer med fantastiske farver hører absolut til mine yndlinge blandt patchworkstoffer.
Jeg har en hel del, samlet sammen gennem årene, og nu har jeg skåret nogle af dem i strimler, skåret dem i ulige længder i en vinkel på 60 grader og syet dem sammen i 3 farveholdninger: brune/gyldne, rød/gule og blå/turkis.
Strimlerne er lagt op, som jeg synes, de skal sys sammen.
Nu er de syet sammen og hæftet sammen med fleece med en masse sikkerhedsnåle. Klar til quiltning.
Modellen er fra Kaffe Fassett’s bog “Patchwork”.
De er så smukke, orkidéerne – og jeg har mange, og gamle.
Jeg er så heldig, at der er en orkidé-gartner i familien, og i årenes løb har jeg fået en hel del foræret. Og så kommer de jo igen og igen, og passer næsten sig selv! Dette er bare et lille udpluk af, hvad der blomstrer lige nu.
Gad vide, hvorfor en undulat mor piller sine unger i redekassen, så de ligner en plukket mini-kylling! I stedet for at se ud som de 2 yndige unger til højre. Det er i hvert fald godt, at det så varmt i disse dage, for både denne og dens 3 søskende har besluttet at forlade reden til “normal” tid, altså efter 4 uger. Men ellers bliver moren vel også bare ved at pille dem – i misforstået omsorg?
Og de klarer sig fint, kan ovenikøbet flyve!
Christina er meget glad for dyr, og meget omsorgsfuld. Her holder hun en af Farmors undulatunger. Derhjemme har hun 2 kaniner, som hun selv passer (sammen med bror Christian).
Men måske er det lige i overkanten, når hun – som jeg så i går – stopper op og holder tilbage for en forbiflyvende hvid sommerfugl?
Jan har sin svigermor på besøg fra Filippinerne, og de kom til søndagsfrokost med tilbud om havehjælp!
Lola vil meget gerne lave noget praktisk under sin ferie, så efter frokost gik hun og Leonor i gang med at pille tørre blomster af alle rhododendronerne – der er mange og store! 
De syntes det var sjovt og tåler varmen bedre end vi andre.
Christian og Christina samlede mælkebøtteblade til kaninerne derhjemme,
og “Whisky” kunne finde skyggen!
Vi var glade for hjælpen, når man trænger til hjælp, er det dejligt, at den kommer. TAK! Og vi havde en dejlig dag.
Som yngstemand i familien blev Nicolaj født i Egedesminde (nuværende Asiaat) i Nordgrønland 27.7.1971.
Det er underligt med mig og tal og datoer. For fødslen skulle sættes i gang pga hans store størrelse og min ringhed! Og det blev bestemt, at det skulle være 26.7.1971 – underlig dato, syntes jeg, som har “noget” med tal.
Men det syntes han åbenbart også, for det blev ikke til noget, og først næste dag gik det lige pludselig stærkt – så stærkt, at han Far ikke nåede frem til sygehuset, før det var overstået. Men det var nu også lidt jordemoderens skyld, for selv om hun på min anmodning ringede, troede hun ikke rigtig på mig og sagde til ham: spis du nu bare din frokost færdig først!
Så det blev 27.7.1971, og det er så 37 år siden i dag – ikke til at forstå, som tiden flyver. Og nu er han en særdeles granvoksen mand – den højeste i familien.
Vi håber, at du får en god fødselsdag derovre i Brøndby, selv om vi måtte melde afbud. Vi ses heldigvis næste weekend!
Whisky er min bedsteste ven! — (nåh, ja og min Far – og min Mor), siger Ebbe, 6 år.
Og ingen tvivl om, at det er gengældt.
Sådan ser Ebbe tegnefilm på TV –
(det er hundens tæppe)
– og når han får skumbad i badekarret, passer Whisky på ham!
– noget af en “dørmåtte”
Når Ebbe er rejst igen, ligger Whisky i timevis i carporten og håber på, at han kommer igen!
De sidste hindbær i år blev plukket af Ebbe, de var rigtig gode, og der blev nok til vi kunne lave et glas råsyltede, som han kunne få med hjem. Jeg moser fine, ormfri hindbær med en gaffel sammen med sukker – sådan lidt på slump, og i køleskabet kan de godt holde sig en uges tid. Det er Ebbe vild med!
Vi har plukket 22 kilo hindbær i år, syltet eller frosset og spist – uhm!
Bagefter hjalp han Morfar sammen med sin Mor Helle, med at skære de gamle hindbærbuske ned, så de nye kan vokse til og bære næste år. Ebbe var faktisk rigtig flittig og flink til at tage ved lære, hvad Morfar satte ham til.
Og Morfar var meget glad for hjælpen.
