Svoger Erik er en travl mand, som kan have brug for at slappe af – hvis han nu bare kunne det! Men han viste mig den sølle lille trevl af et tæppe, som hverken kunne dække eller varme, og jeg forstod godt budskabet! Så nu har han i anledning af sin nys overståede 60 års fødselsdag fået et lækkert patchworktæppe i farver, det matcher stuens møbler og tæpper. Og målløs var jeg, da jeg så det nye maleri, han har købt – det er nemlig nogle af de samme farver!
Facts: se min hjemmeside.
Desværre har vi ikke “Oldemor”, det er mange år siden, hun døde, og hun nåede ikke at blive Oldemor, mens hun levede. Men vi tænkte meget på hende i denne weekend, hvor hun kunne have haft fødselsdag 3. august. Det var nemlig også hendes yngste datters fødselsdag, og hun blev 60 år og havde fået den gode idé, at alle Oldemors børn, børnebørn og oldebørn skulle mødes og fejre fødselsdagen, hvilket sjældent sker. Desværre manglede et par stykker af 1. generation, en datter bor i Laos, og en svigersøn er syg.
Men vi andre 20 havde en pragtfuld dag med brunch, sejlture med Folkebåd og Nordic Cruiser, og havnefest i Kerteminde i det skønneste vejr!
Varmrøget laks og lækker lammesteg blev serveret på Oldemors tallerkener, desserten var den i familien traditionelle ischokolade, og udsigten fra terrassen er fantastisk.
Og selvfølgelig havde jeg nørklet en fødselsdagsgave til lillesøster, nemlig et Chevron Scarf i hendes yndlingsfarver
Jeg strikker på Vivian Høxbros “Stort vingesjal” fra hendes bog “Skyggestrik” og er nu ca 2/3 færdig. Det er lidt sjovt, at man kan få den skyggevirkning frem ved bare at strikke ret eller vrang og kun med én farve ad gangen.
Garn: New Zealand Lammeuld fra Filcolana købt hos Katrinelund.
Malene har givet mig tippet om den bedste morgenmad lige på denne tid af året: Havregryn og friske storfrugtede blåbær, som modner på de bugnende buske i haven lige nu, og så bare mælk.
Det smager bare ubeskriveligt godt – og så er det også sundt!
De tynde, tætte batikstoffer med fantastiske farver hører absolut til mine yndlinge blandt patchworkstoffer.
Jeg har en hel del, samlet sammen gennem årene, og nu har jeg skåret nogle af dem i strimler, skåret dem i ulige længder i en vinkel på 60 grader og syet dem sammen i 3 farveholdninger: brune/gyldne, rød/gule og blå/turkis.
Strimlerne er lagt op, som jeg synes, de skal sys sammen.
Nu er de syet sammen og hæftet sammen med fleece med en masse sikkerhedsnåle. Klar til quiltning.
Modellen er fra Kaffe Fassett’s bog “Patchwork”.
De er så smukke, orkidéerne – og jeg har mange, og gamle.
Jeg er så heldig, at der er en orkidé-gartner i familien, og i årenes løb har jeg fået en hel del foræret. Og så kommer de jo igen og igen, og passer næsten sig selv! Dette er bare et lille udpluk af, hvad der blomstrer lige nu.
Gad vide, hvorfor en undulat mor piller sine unger i redekassen, så de ligner en plukket mini-kylling! I stedet for at se ud som de 2 yndige unger til højre. Det er i hvert fald godt, at det så varmt i disse dage, for både denne og dens 3 søskende har besluttet at forlade reden til “normal” tid, altså efter 4 uger. Men ellers bliver moren vel også bare ved at pille dem – i misforstået omsorg?
Og de klarer sig fint, kan ovenikøbet flyve!
Christina er meget glad for dyr, og meget omsorgsfuld. Her holder hun en af Farmors undulatunger. Derhjemme har hun 2 kaniner, som hun selv passer (sammen med bror Christian).
Men måske er det lige i overkanten, når hun – som jeg så i går – stopper op og holder tilbage for en forbiflyvende hvid sommerfugl?
Jan har sin svigermor på besøg fra Filippinerne, og de kom til søndagsfrokost med tilbud om havehjælp!
Lola vil meget gerne lave noget praktisk under sin ferie, så efter frokost gik hun og Leonor i gang med at pille tørre blomster af alle rhododendronerne – der er mange og store! 
De syntes det var sjovt og tåler varmen bedre end vi andre.
Christian og Christina samlede mælkebøtteblade til kaninerne derhjemme,
og “Whisky” kunne finde skyggen!
Vi var glade for hjælpen, når man trænger til hjælp, er det dejligt, at den kommer. TAK! Og vi havde en dejlig dag.
Som yngstemand i familien blev Nicolaj født i Egedesminde (nuværende Asiaat) i Nordgrønland 27.7.1971.
Det er underligt med mig og tal og datoer. For fødslen skulle sættes i gang pga hans store størrelse og min ringhed! Og det blev bestemt, at det skulle være 26.7.1971 – underlig dato, syntes jeg, som har “noget” med tal.
Men det syntes han åbenbart også, for det blev ikke til noget, og først næste dag gik det lige pludselig stærkt – så stærkt, at han Far ikke nåede frem til sygehuset, før det var overstået. Men det var nu også lidt jordemoderens skyld, for selv om hun på min anmodning ringede, troede hun ikke rigtig på mig og sagde til ham: spis du nu bare din frokost færdig først!
Så det blev 27.7.1971, og det er så 37 år siden i dag – ikke til at forstå, som tiden flyver. Og nu er han en særdeles granvoksen mand – den højeste i familien.
Vi håber, at du får en god fødselsdag derovre i Brøndby, selv om vi måtte melde afbud. Vi ses heldigvis næste weekend!
