Endnu et puttetæppe-samarbejde! Det er så dejligt, når det fungerer.

Det er igen Anette Jacobsen, Støvring, der har syet tæppet med mange små 3 cm-firkanter i et flot mønster. Laila har igen quiltet, og jeg har syet lukkekanten – jeg nåede det lige, mens det endnu var lyst.

Her er 2 tæpper klar til at staffere lukkekanter på!

Jeg syr den dobbelte kant fast med maskine på retsiden, vender den om på vrangsiden og håndsyr = stafferer den. Det er efter min mening den pæneste måde at afslutte tæppet, og jeg gør mig altdi umage med at finde stof, der passer til tæppet, selv om det er en smal kant. Jeg skærer strimlerne 6½ cm, syr dem sammen i en skrå søm, for at det ikke skal blive tykt, der hvor de er syet sammen, og stryger den lange strimmel dobbelt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg syr mange lukkekanter på puttetæpper, som andre har quiltet, og så folder jeg tæppet sammen på denne måde, så fylder det ikke så meget, mens jeg sømmer – jeg drejer bare “bylten”, indtil jeg har nået den side af tæppet, så folder jeg det sammen på den anden led og fortsætter osv osv.

Jeg skar og syede 2 lukkekanter til disse 2 tæpper i dag, så er det TV-syning!

Det er Anette i Støvring, der har syet toppene (sammen med 7 lignende), og Laila, der har quiltet.

Nu holder vi snart sommerferie på Depotgården – dvs i modsætning til tidligere år, er det kun 4 uger, og bestyrelsen har godkendt, at de, der ønsker at deltage i nogle planlagte temadage, kan komme også i de 3 uger, der officielt er lukket. Det er der mange, der er glade for, og på Tekstilværkstedet er der planlagt flere spændende temaer!

Men vi arbejder stadig på de sædvanlige projekter, og i dag blev 2 meget fine tæpper helt færdige.

Laila blev færdig med et tæppe, hun har arbejdet på længe, til en dreng i hendes familie.

Og jeg fik syet lukkekant på et skønt puttetæppe, som Aja har syet af stoffer med blå fugle, doneret til Projekt Puttetæpper.

Igen – igen! Man bliver så glad af det samarbejde, der er omkring puttetæpperne.

Dette ualmindeligt flotte tæppe har jeg lige lagt sidste hånd på – men der er flere, der har lod i det. “Klodserne” var en UFO, som jeg fik for længe siden, men det var ikke syet færdigt. Det gjorde jeg, men var længe i tvivl om, hvordan det skulle afsluttes – indtil jeg applikerede midterstykket med “klodser” på det lyse stof og derefter satte en “ramme” omkring i form af kanter. Derefter quiltede Laila det på long-arm-maskinen, og jeg syede lukkekanten på (jeg skal prøve at tælle lukkekanter, som jeg har syet på andres tæpper!)

Det er blevet et meget smukt tæppe! Der var faktisk én, der i dag mente, at det burde sælges! Ja, faktisk mente hun, at det var forkert at give det til et barn – ikke fordi hun ikke undte et barn det flotte tæppe – nej, hun syntes det var forkert, fordi de andre børn måske ikke får så flot et tæppe!

For det første slår vi fast den ene gang efter den anden, at puttetæpperne aldrig bliver solgt. For det andet kunne jeg fortælle hende, at børnene ser på tæpperne på en anden måde end vi voksne gør. Pædagogerne fortæller os, at de meget ofte bliver overraskede over, hvilket tæppe det enkelte barn vælger! Det er helt uforudsigeligt. Så de andre børn vil ikke finde dette tæppe finere end de andre. Det er da rart at vide.

I dag har Laila quiltet dette tæppe på long-arm-maskinen. Det er én af 9 toppe, som Anette har syet og givet os til puttetæpper – helt utroligt – alle med små firkanter i et fint mønster. Endnu en lukkekant at sy 😉 ! Og igen et dejligt samarbejde.

Bagside og mellemfor til de tæpper, der modtages ufærdige har vi sponsor-midler til, det er relativt nyt, at vi søger forskellige fonde til dette formål. Ellers kunne det ikke lade sig gøre.