Hyggeligt håndarbejde

slips-quilt

Det er rigtig hyggeligt at sy denne lille quilt af silkeslips.

Jeg syr lidt tilfældigt sammen, som jeg nu synes, farverne passer sammen – der er lige 2, der skal udskiftes, og så skal der tilføjes en række mere i hver ende.

skaer-slips

Så jeg har skåret flere blokke i dag. Jeg stryger helt tynd vliseline m/lim bag på, og så er min uundværlige roterende skæreplade endnu engang i brug (det er nr 2, den første er slidt op). Jeg rier hver blok på tynd pap = 120 grams papir, og pga vliselinen kan jeg sy sammen, uden at den sarte silke trevler.

Det er virkelig et hyggeligt håndarbejde, som ikke haster, og jeg kan sy andre, mere presserende ting ind imellem, som det passer mig.

Når det går galt på Facebook

Jeg er medlem af Webstrikkerne, som holder Strikkefestival i næste weekend, og det plejer at være enormt hyggeligt. Gruppen er en meget uformel gruppe, og som det fremgår af navnet, hviler den på Internettet, hvor den i mange år har haft til huse på Yahoo, men nu også er forbundet via Facebook.

Det har vist sig, at det giver en svaghed i formaliteter som f.eks. tilmelding til festivalen! Det var tilsyneladende helt klart, hvem, der havde tilmeldt sig (på Facebook) – alle fakta lå i diverse filer osv, også priser, og hvordan man ønskede at deltage: hvilke dage, ønsker om enkelt- eller flerværelses-overnatinger, priser osv. Og på det grundlag har den økonomiansvarlige tilmeldt os til det vandrerhjem, hvor der foregår i år.

MEN – der kom ikke betaling ind fra alle, så det brændte på. Det viser sig, at der er nogle, der mener, at de har da aldrig meldt sig til, og har iøvrigt heller tænkt sig at deltage – har heller ikke betalt depositum! Og det var nok der, man skulle have fået mistanke!

Men man er gået ud fra, at det er voksne mennesker, som nok står til ansvar for det, de gør, og de har faktisk trykket på den knap, der tilmelder, og med ønsker om hvordan. Det er ikke så nemt nu, for hvordan holder man dem ansvarlige?

Nu håber vi på, at vandrerhjemmet vil vise forståelse for situationen og ikke kræve mere op, end svarende til dem, der deltager! Hvad skal vi ellers gøre.

Og så vil vi under weekenden tage det op og lave nogle faste regler, bl.a. om, hvor tidligt der skal opkræves betaling, så der er tid til at revidere deltagerantallet. Og så er det bare ærgerligt – du – hvis du ikke har betalt, for så er der lukket!

Voksne mennesker!!! Jeg græmmes!

Jeg synes, det er lidt fantastisk, at så mange støtter op..

..når man f.eks. rundsender en opfordring til at være med til at sy sengetæpper til et julemærkehjem.

Der skal bruges 24, og der er allerede 22 færdige, 2 næsten færdige, og yderligere 15 på vej!  Det gør ikke noget, at der bliver ekstra, for de skal jo skiftes og vaskes ret ofte, når det er skiftende børn, der skal bruge dem, og nogle meget store lader vi gå til fornyelse på Fjordmark af de sengetæpper, vi syede til dem i 2008.

Her er de sidst modtagne:

sengetaeppe-21-anna-povlsen-1 sengetaeppe-37-anna-povlsen-2

En halv hund – øh nej…

…selvfølgelig er Diki ikke halveret! men jeg fik børstet bagkroppen på ham i går, da jeg kom hjem, og det gik så fint! En is først og så klip med masser af “møsser” og forsigtighed.

Og han nød specielt at blive klippet omkring øjnene, det er vi gode til. Han ligger musestille, men jeg klipper med en frisørsaks mange små klip, både pelsen over øjnene og på snuden, hvor det vokser op ad.

Så tog vi bagkroppen bagefter, ryg, lår og ben, og det gik også godt. Så fik han en pause, og så fortsætter vi i dag ude på bordet på terrassen, i skygge under tagudhænget. Jeg har ladet tæppet og remedierne ligge, efter at have renset tæppet for afklip, så behøver han ikke være nervøs, når jeg samler sammen!

Altså – Diki da!

Diki har godt set, at jeg har lagt remedier frem til, at han skal børstes, og det er han ikke meget for! Så han har undgået mig hele formiddagen! Jeg har forsøgt at lade som ingenting, men han kender mig for godt, så jeg kan ikke lokke ham til mig!

Nu havde jeg besluttet at lade ham være og så tage ind på Depotgården nogle timer, så har han glemt det – tror jeg!

Men så kunne jeg ikke finde ham! Jeg kaldte og ledte ude og inde, men væk var han. Det var dog utroligt, for jeg havde lige set ham drikke frisk vand fra sin skål i køkkenet. Jeg er ret sikker på, at han ikke kan bryde ud gennem trådhegnet, og naboen, som sad ude i sin have og hørte mig kalde, havde ikke set ham.

Jeg kiggede under sofaen, under borde og i soveværelset, selv om døren ikke havde været åben. Og så ud i den lille terrasse-have igen.

Og pludselig så jeg en mørk skygge under en busk og en stor staude! Og der lå han, helt musestille! Så fik jeg ham endelig lokket frem, og vi er gode venner, jeg kunne fjerne vissent ukrudt fra hans pels med fingrene, uden at han undveg. Det var fint, jeg vil ikke skælde ham ud for at få ham til at komme, for han er ikke vant til at blive skældt ud, det er med det gode her i familien!

Nu er han træt, kan jeg se, og jeg må godt kæle for ham, som han ligger i sin kurv.

diki

Men jeg ville jo også klippe hans pandehår, han kan jo næsten ikke se ud af øjnene, det generer ham, kan jeg se – men nu får han fred, så sover han nok hele eftermiddagen, mens jeg er væk.

Værd at køre til Viborg for at sy!

Ja, det er køreturen værd, når man mødes med andre hyggelige patchworkere. Det er festligt selskab, når 30 medlemmer af Facebook-gruppen “Patchwork for alle” i alle aldre mødes og bruger en søndag på at sy sammen. I dag havde jeg endda selskab helt fra Vejle, hvor Birgith og jeg mødtes og kørte sammen. Det er første gang, hun har været med – hun har ikke nogen PC, fordi hun er “knap-forskrækket” og dermed heller ikke er på FB, men hun havde fået dispensation!

viborg-2 viborg-1 viborg-3

Der blev syet alt muligt, der blev snakket, grinet, drukket formiddagskaffe med friskbagte boller og hjemmelavede marmelader, vist frem, hvad man syr på eller færdige med, spist medbragt frokost, syet og snakket igen, drukket kaffe med hjemmebagt kage, syet igen, pakket sammen!

Her er eksempler på tæpper undervejs:

viborg-6 viborg-7-hanne-lunding viborg-8 viborg-11-karin

viborg-5-birgith viborg-9-birgithBirgith viste et puttetæppe, hun arbejder med, det har været en UFO, som vi har modtaget, som havde nogle svagheder. Det har hun splittet helt ad og er nu ved at sy det sammen igen, til 2 tæpper, i helt samme mønster! Den kone er et unikum!

Sengetæppet her er til en af Julemærkehjemmet Kildemoses nye senge, det er syet af Viborg Patchwork forenings velgørenhedsgruppe!

viborg-10-sengetaeppe

Der blev også vist og fotograferet flotte puttetæpper, og der blev spurgt ind til puttetæppe projektet af nogle, som ikke vidste så meget om det. Der var 3 meget involverede til sted, som kunne svare på alt.

Helle har syet en fantastisk sy-kurv, hvor der er plads til alt muligt i bunden, og med en pude på indersiden af låget:viborg-helles-taske-4 viborg-helles-taske-3 viborg-helles-taske-2 viborg-helles-taske-1

Sikke en dejlig dag.

Pluk-selv-æbler

Jeg har igen besøgt Nørløkkegården v/Bogense, hvor der er dejlige pluk-selv-æbler og pærer. Det er 1. besøg i år, for nu er de skønne Sunrise æbler klar, og de skal plukkes og spises rettidigt! De kan ikke gemmes, men det er de bedste æbler, jeg kender.

aebler

Det er dem yderst til højre i den store kurv, der er flere, end jeg kan spise hurtigt, men jeg har lovet nogle af dem væk!

Og så kan jeg tage nogle med i bilen i morgen, når jeg kører til Viborg, hvor Facebook gruppen “Patchwork for alle mødes i Viborg” holder søndags syning hos Centrum Symaskiner. Det sker hvert ½ år og er meget hyggeligt. Denne gang har jeg selskab på noget af turen, for Birgith har fået lov at komme med, selv om hun ikke er medlem – hun har nemlig ingen PC og er dermed heller ikke på Nettet eller Facebook! Det tager for meget tid, siger hun, og hun vil hellere sy!

Æblerne til venstre er Rød Gråsten, i midten er Rød Aroma, og forrest Clara Friis pærer, der er helt perfekt modne lige nu. Uhhmm!