Go’ igen!

Det varede heldigvis kun en nat, før Diki var den sædvanlige frække, glade Tibbe igen!

Han var godt nok sølle i går aftes, vidste ikke, om han ville være ude eller inde, i min seng eller hans egen, selv midt på natten ville han pludselig ud!

Men til morgen var han helt som han plejer, han var ikke engang ked af at få luft i måsen, som han ellers ikke kan lide, når han lige er klippet og hele tiden sætter sig ned, når vi går tur. I morges kl 7.30 var vi ude i næsten-frost uden spor problemer.

Så Mor’en er også glad igen! Og jeg synes jo, han er så sød og fin med den korte pels – lidt mere grå efterhånden, kun den flotte hale er helt sort nu, hvor han er 6½ år gammel.

Min skat!!!

Diki er helt slået ud!!!

Han er blevet børstet og klippet og vasket og fønnet og børstet og klippet! I den rækkefølge!

Han er blevet så fin så fin (synes Mor’en) – men han var ikke glad, småpeb hele tiden (måske skal jeg slet ikke være der?), selv om Christina – hans frisør – min grandniece – er så sød og meget, meget dygtig!

Til gengæld får Christina og jeg en hyggelig snak, mens hun ordner hund, og jeg strikker (på en julegave), og vi får “vendt” hele familien i et par timer eller 2½!.

Jeg nåede også lige at hilse på hendes smuksak af en 1-årig datter og hendes mand, det var også dejligt, selv om Claudia var træt efter en lang dag i vuggestuen.

3. december…

3. december – en dato med minder!

3. december 1994 holdt vi bryllup for ældstesønnen og hans dejlige kone, som han havde lært at kende på Cypern, da han var FN-soldat, og som han havde skrevet sammen med i et par år, før hun kom hertil på turistvisum for at se, om det holdt! Det gjorde det, og vi fejrede et dejligt bryllup for et meget ungt brudepar – nej det var de ikke, men de så meget unge ud, når vi ser dem på billeder nu! Han kunne aldrig have fået en bedre kone! Hun er stadigvæk et meget skattet medlem af familien!

Alle husker stormen 3. december 1999, den værste storm i DK! Jeg husker godt, hvordan det stormede helt vildt hen over os, fordi vi boede meget lavt, nærmest i et hul, men når man gik ud på terrassen, kunne vi høre hvor voldsomt, vinden buldrede ovenover os.

Vi kommunikerede i tlf. med vores børn, de 2, der boede i hus i Fredericia med deres familier. Svigersønnen og Frederik på 3 år var på ferie i Spanien og kunne ikke komme hjem som planlagt den aften, for flyet blev aflyst/udsat gang på gang, uden at de kunne få et tidspunklt. Derhjemme sad moderen og var selvfølgelig urolig, hun skulle hente dem i Billund og var meget nervøs for at køre. Men hendes bror tilbød at køre for hende – når der engang blev oplyst et tidspunkt for landing. Han tilbød også at komme og være hos hende eller hente hende – men det mente hun ikke var nødvendigt. Da hun så fortrød, fordi det blev for voldsomt for hende at være alene, turde han simpelthen ikke gå ud af døren, for vinduerne stod nærmest i buer, så han turde ikke lukke døren op af frygt for, at vinduerne ville blæse ud!
Hen imod morgenen blev flyet annonceret til at lande, og så kørte de, og det var godt, det var ham, der kørte! For pludselig så han en skygge i mørket! – det var et stort væltet træ, og der kom hans erfaring og reaktions instinkt til gavn! Puh ha, det var barsk! Men det gik godt!

Jeg kan også godt huske det klip fra DR’s vejrudsigt, hvor journalisten står på Storebæltbroen og næsten ikke kan stå på benene!

Og så alle de skove, der bagefter stod nøgne over hele landet! UHA!

Jul lidt ad gangen

Jeg har altid været slem til at være lidt sen på det med at pynte til jul – måske fordi jeg synes, andre er alt for tidlige! Hmm!

Men i år går det helt stille og roligt og i det tempo, der er bedst for mig!

I går hjalp Christian mig med at hente kasserne med julepynt på loftet og med at sætte lys op uden for, som han har gjort hvert år, mens jeg har boet her. Det er fint at gøre 1. december. Og så hyggede vi os lidt bagefter sammen med Christina og hendes kæreste, som var her for 1. gang.

Diki elsker, når de kommer her! – ja, det gør jeg jo også, og de siger, det er så hyggeligt!

Jeg havde købt nye batterier og faldt også for nogle nye lyskæder til indendørs brug og nogle af de tykke “bloklys” med timer og fjernstyring (hvad de dog finder på!), så i dag har jeg gjort nogle ting klar, men kun lidt ad gangen. Så nu er “is-figurerne” hængt op i entré-vinduet – dem købte jeg det 1.år, jeg boede her. Og grankoglekransen er pyntet med en ny lyskæde og hængt op på gadedøren.

Og adventstagen, som datteren lavede til mig for 3 år siden, er blevet frisket op og har fået en kæde med små kugler. Allerede sidste år skiftede jeg en af hjertestenene ud med en med et grantræ, jeg er lidt vild med de skønne sten, hun maler!

En spændende og flot bog om Arlette Andersen…

…blev udgivet i dag ved en reception i Billunds Boghandel i Fredericia.

Den er utroligt flot, og jeg glæder mig virkelig til at læse den. Skrevet som en fortsættelse af den fantastiske film – begge dele lavet af Thomas, min svigersøn.

Det er et stort projekt, som har udviklet sig over de sidste 5 år, udsprunget af Arlettes 426 foredrag om sin overlevelse af opholdet i Auschwitz. Fantastisk med den energi, hun stadig har, 94 år gammel!

Og bogen indeholder et meget stort billedmateriale og anden dokumentation, som bliver spændende at læse. Arlette var selv tilstede og signerede gerne bøger i massevis, omgivet af sin familie.

Memory Lane

Jeg har været på et hyggeligt besøg hos min tidligere nabo i Brædstrup i dag, det var mega hyggeligt – ork som munden går på os, ligesom “i gamle dage”, hvor vi, især efter at være blevet alene begge 2, ofte fik en lille snak og stort og småt.

I dag var det også alt muligt, der blev vendt, bekendte i Brædstrup, naboer, børn, børnebørn… ja, nu skal Jette for første gang være Mormor! og glæder sig!

Det var det, der var årsagen til mit besøg i dag, for Malene skal jo have det “Mary-svøb”, jeg har strikket til hendes baby, inden hun nedkommer, forhåbentlig inden jul!

Så nu ligger svøbet klar hos Malenes Mor og bliver hentet i morgen – så nu kan babyen godt komme!

 

Hyggelig julefrokost i Tekstilværkstedet

Depotgårdens Tekstilværksted rummer et meget stort antal patchworker, strikkere, filtere mm, og vi har de seneste år holdt julefrokost ude i byen, men var i år blevet enige om at blive “hjemme” i caféen på Depotgården og få maden udefra.

Det viste sig at være en rigtig god idé. Der blev dækket fint bord i caféen efter kaffetid, så vi ikke var i vejen for andre. Og maden, som kom helt fra Glamsbjerg!, var særdeles lækker og rigelig.

Vi var 16 og kunne have været mange flere, men det er op til folk selv, om de vil være med, og der er jo op til de enkelte, hvad de har lyst til.

Det blev nogle meget hyggelige timer uden at vi kom sent hjem, det kan jeg godt li’ !

Og den alt for rigelige mad kom de fra andre værksteder, der arbejder om aftenen, til gode, så de fik deres egen mini-julefrokost i den anden ende af caféen – lækkler “genbrug” i stedet for madspild – det ku’ de godt li’ !

Så blev der 75 tæpper færre i arbejdsværelset!

75 puttetæpper til Skælskør er hentet af 2 medarbejdere fra Julemærkehjemmet Fjordmark, som lagde vejen omkring Erritsø, da de kørte til jubilæum på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted. De 75 tæpper bliver derfra fragtet videre til Julemærkehjemmet Skælskør – fint at logistikken kan gå op!

I sidste uge kunne de mange sække med tæpper ikke være i forstanderens bil, da vi mødtes i Grindsted, men denne gang var bilen større!

Så nu er der plads i mit arbejdsværelse igen!

Dvs der ligger stadigvæk 33 tæpper, som skal udstilles på Plejecenter Nørrevang i Horsens fra den 6. dec. til 31. januar. Dem kører jeg selv med, når de skal hænges op på torsdag.

Fra Depotgården i dag

Der var temadag med snore-patchwork i dag på Depotgården:

Med 2½ cm brede stofstrimler og en tørresnor blev der maskinsyet fine måtter, kurve og tasker:

Det er rigtig flot, men jeg har bestemt mig til ikke at sprede mig mere, så jeg nøjedes med at kigge!

Og så fik jeg mit Hexagon-juletræ færdigt! Det er ens på begge side, dog spejlvendt, så hexagonerne i siderne vender modsat og dermed sys sammen med den magen til! Den lille stjerne i toppen er bare 2 små stjerne af den slags, man kan drysse ud på bordet.

Trafikanter – bløde såvel som bilister – jeg korser mig!

Jeg fik hentet min store symaskine, som har været til service hos Kyndbøl i Odense – det bliver dejligt at få den i brug igen. Men jeg har klaret mig med min lille “kursus-maskine”, som syr rigtig fint, den har bare ikke de samme muligheder.

Det er fint vejr i dag til at køre på motorvejen, bortset fra, at solen står meget lavt, så der skulle både solskærm og solbriller til – men det er jo en luxus!

Jeg snøvler ikke af sted, når jeg kører på motorvej, kører med den fart, der er tilladt, holder til højre for det meste og opfører mig ordentligt.

Men så lægger jeg jo også mærke til dem, der ikke gør det! F.eks. en bil, der kørte foran mig et stykke vej og overhalede, som det faldt – men konsekvent undlod at blinke ud og ind! Sådan noget irriterer mig!

Det gjorde det også, da jeg kørte ind på hjemligt territorium, hvor en bybus holdt og læssede af og på lige før Brugsen, hvor jeg skulle ind og købe lidt ind. Så jeg holdt pænt bagved den og ventede, til den blinkede ud og kørte igen. Det gjorde et par cyklister også, de var stået af cyklerne og ventede også. MEN da de kunne køre igen, havde en ene, en ung pige, svært ved at komme op på cyklen og var tæt på at vælte ind foran min bil. Ingen fare – jeg holdt bare igen, men hun blev nok forskrækket! Og hvad gjorde hun så: truede ad mig! Jeg kunne se, at hendes problem var, at hun skulle holde en krykke, samtidig med, at hun holdt i styret og skulle op på cyklen. Jamen, hvad sker der lige? Hun var godt nok tæt på min køler, men jeg holdt pænt igen, og der skete ikke noget, hvad brokker hun sig så over?

Sommetider er cyklister frygtelig hidsige og krævende i trafikken!