Den gode gamle sækkepude!

Diki begynder at være sig selv igen, bortset fra, at han ikke spiser ret meget – men han har heldigvis noget at tære på!

Han sover meget, og lige pludselig fandt han også trøst og hvile i sin gamle sækkepude! Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har været lige ved at tage den væk, fordi han sjældent bruger den, men den hører ligesom med blandt hans legetøj, som er samlet på hans lille tæppe! Og så vasker jeg den engang imellem, det er nemt, fordi den er fyldt med Krøyer-kugler.

Men der er altså heller ingen tvivl om, at den betyder tryghed! Også selv om den er for lille. Jeg syede den til mine børnebørn (som selv fik én også), så jeg havde den, når de som babyer kom på besøg. Dvs at den er over 20 år gammel!

2012 ½ år gammel


2013 – ny større pude – men den blev ikke accepteret!

Jeg syntes jo, at han skulle have en større pude, og jeg havde syet lignende puder i hør til flere andre Tibber i familien og vennekredsen, men den blev aldrig så god som den gamle, efter Dikis mening!

2015 – stadig den bedste pude!
2017 total afslapning

Det er godt med tryghed!

Det går bedre!

Ikke en lyd fra Diki i nat, det var jeg glad for!

En lille smule morgenmad spiste han – jeg prøver at være lidt kreativ med hensyn til hans mad, for han må kun få blød mad i 10 dage. Derfor lavede jeg æggekage til mig selv i går aftes, men han ville ikke have noget. Det ville han derimod gerne til morgen, og jeg havde netop gemt en lille smule! Så det fik han efter sine piller, som blev pakket ind i lidt leverpostej!

Han er livet op, morgenturen havde han ikke havde lyst til, da først han havde tisset! Men han gik med, og det gav ham lidt energi igen!

Han sover stadig meget, men han følger efter mig fra rum til rum, som han plejer, og det er et godt tegn. Jeg er klar over, at han har “et hul i maven” efter ingen mad i går, så jeg forsøgte mig med en skive blød rugbrød til frokost, uden kanter og skåret i bittesmå tern, drysset med makrelguf. Det blev han glad for og spiste det hele!

Så tilsyneladende har han det godt nok efter omstændighederne.

Og en af assistenterne hos dyrlægen ringede og spurgte til, hvordan han har det! Det blev jeg da rørt over!

Synd for Diki!

Øj, hvor har han det skidt, min lille Diki! Han har været hos dyr(tand)lægen og har fået 2 kindtænder opereret ud i dag! Det var varslet, da han fik en tandrensning for 2 mdr. siden, og jeg har ikke haft det godt med det, men det skulle jo til, hvis han ikke skulle få problemer med dem senere.

Selvfølgelig foregik det i narkose, og den har virket resten af dagen, så han har været omtåget, har sovet hele tiden og ikke haft lyst til noget som helst. Heldigvis drak han vand til aften, men han har tydeligvis ikke appetit!

Nu kommer problemerne de næste dage, for han må kun få blød mad, fordi han er syet inde i munden, og det er han jo ikke vant til.

Han må hellere ikke lege med hårde ting – han som elsker at gnave i et hud-ben eller en klov. De er gemt væk, og de godbidder, han elsker, må han heller ikke få i 10 dage! Foderet må jeg bløde op til ham.

Jeg har tænkt på, at han elsker torskerogn og makrel i tomat, så det vil jeg prøve at gi’ ham.

Hvor heldig kan man være?

2 gange Mortens and! Den ene på forskud i søndags, og den anden i går, da Mortens aften blev slået sammen med Frederiks fødselsdag, så vi fejrede ham sammen med hans bofælle Tue – det var mega hyggeligt, og de 3 Tibber fik også en fest ud af det, selv om det var hårdt for især den unge Kaya med den fine duft af and i køkkenet og “Mor”, der stod og skar lækre lunser ud! Men de fik selvfølgelig også, da indmaden blev delt mellem dem!

Det var lidt kritisk, at Uldfeen holdt online salg samtidig – jeg skulle ikke købe noget denne gang, men datteren, som stod med fingrene i fede ænder (!), løb an på, at jeg kunne følge med og varsle, hvis der kom “Silkesky” til salg. Det gjorde der flere gange, men i farver, hun ikke var interesseret i – og så pludselig en rigtig flot laksefarvet! Så skulle jeg skynde mig og taste “Ja tak”, så kunne vi altid bagefter omdirigere handelen til hende. Skide sjovt at handle der! Og det går stærkt!

Nu har jeg afleveret Diki til dyrlægen – en fastende Diki, det bekommer ham ikke godt – så han kan få 2 tænder trukket ud. Jeg blev gjort opmærksom på, at det ville være det bedst, da han fik en tandrensning for 2 måneder siden.

Men jeg har det ikke godt med at få min elskede hund lagt i narkose og efterlade ham!

De ringer, når han er klar, og så må jeg hygge om ham resten af dagen!

Mortens aften på forskud

Det kan være praktisk at holde Mortens aften på en anden ugedag, når 10. november er arbejdsdag for de fleste i familien. Og det var det ældstesønnen m/familie gjorde, så det blev søndag = i går, hvor de havde inviteret “de gamle koner” = Sørens kusine og mig.

Samtidig blev det en præsentation af starten på deres udskiftning af spisestuemøbler (de startede med stuemøblerne for kort tid siden, men dem har vi set!)

Egentlig var problemet, at sønnen gennem lang tid (1-2 år) havde okkuperet spisebordet med sin symaskine! – helt galt gik det for et år siden, da han fik den kombinerede sy- og broderimaskine, som han laver de mest fantastisk flotte ting på. Lige for tiden laver han stof-mundbind til hele familien og hans venner, med broderier på forsiden – han har travlt!

Så de fandt i IKEA et lækkert skuffedarium til alle småting + masser af tråd, samt et godt bord på hjul til symaskinen. Det er håndterligt og en god løsning. MEN “kommoden” kunne lige akkurat ikke være der, hvor den skulle stå ved siden af vitrineskabet i fyrretræ.

Så af sted til IKEA igen, og nu har de sammensat et rigtig flot nyt vitrineskab i hvidt! Overskabe med glaslåger til de fine crystalglas, han købte i Polen i 1993, hvor han og jeg sammen med 12 spejdere besøgte vores polske venskabsgruppe og lå i lejr sammen med dem i en stor skov. På hjemvejen holdt vi pause i en by, hvor spejderne kunne få brugt deres lommepenge og købe souvenirs med hjem – det blev så til starten på et stel af fine glas, som senere blev suppleret. De ser rigtig fine ud i det nye skab! Underskabene er store skuffer, hvor porcelænet står, det er virkelig praktisk og nemt at tage tallerkener frem derfra! Og så ser det jo godt ud.

Det er også dejligt for os 2 gamle familiemedlemmer at se “arvestykkerne” komme til deres ret: Det smukke Bornholmer “dameur” er et arvestykke fra kusinen og hendes afdøde søster – arvet fra deres Far, som havde fået det bygget! Sølvtøjet stammer også fra søsteren, og porcelænet har de fået af mig, da jeg flyttede fra det store hus. Jeg elsker den slags fine ting, der fortsætter i familien!

Andestegen var perfekt, vi spiste, så vi var ved at revne! Og desserten indeholdt foruden is og frugt de lækreste Brownies, som Christian havde bagt!

Vi var inviteret allerede til eftermiddagskaffen, og invitationen indebar transport, så vi blev hentet i hhv. Vejle og Erritsø, og kørt hjem igen af Christian i den store bil!

Diki holdt mest til i køkkenet!

“Gletcher trøje”

Jeg blev færdig med min “Gletcher” trøje i går, og Ih! hvor er den lækker!

Den mangler at få hæftet ender og at blive skyllet op, men den kommer til at passe mig perfekt!

Strikket i Uldféens håndfarvede Baby Camel 50% + mulberry silk 50% – det blødeste, jeg har strikket med. Effektgarn: Isagers silk mohair.

Opskrift: Susie Haumann

Jeg var så heldig! Der er kun 17 gram garn tilbage, og den har præcis den rigtige længde – i hvert fald nu, uvasket – både på krop og ærmer.

Jeg glæder mig!

Aftenhygge med Diki

Diki er ikke en skødehund – han vil gerne kæles for, men helst – om morgenen – i sengen, eller på min skammel foran lænestolen.

Kommer du snart og sætter dig?

Han elsker at sidde der eller lægge sig på mine ben.

En fin hentydning?
Ja, det var godt!
Jeg vil gerne have den bid kaktus-frugt, men jeg kan godt vente, til du siger værsgo!
Nej, ska’ du nu strikke igen? – det gider jeg ikke!

Dage – uger – måneder – år

Jeg har altid haft noget med tal – datoer – ugedage, som spøger i min hukommelse.

Og pludselig opdagede jeg, hvad det var, der var bekendt ved denne uge:

Denne uge 2. november – 8. november er magen til den samme uge (45) i 2009. En uge, der kom til at betyde en omvæltning i mit liv.

Mandag 2. november 2009 var en ualmindelig smuk efterårsdag, hvor min schæferhund Whisky og jeg “trådte vande” og afventede, hvad lægesamtalen ville give som resultat næste dag. Søren havde været indlagt på Randers sygehus i et forsøg på at få bugt med de lungebetændelser, hans lave immunforsvar var årsag til gang på gang.

Når jeg læser min blog dag for dag i den uge, kan jeg helt klart huske enkelthederne – hvad der skete – hvordan det udviklede sig – hvordan han kom hjem – hvordan han forlod os. Efter både hans og mit ønske derhjemme og ikke på sygehuset.

Og jeg kan “bladre” og mindes dagene efter – sammen med mine børn og børnebørn. Det er gode minder at tage frem!

Puttetæpper

Jeg er jo stadig med i Projekt Puttetæpper – syr selv nogle tæpper, gør en hel del tæpper færdige, og hjælper med at lægge billeder på det galleri, som projektet i mange år har haft på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside.

Dermed ser jeg også alle de tæpper, vi har eller får billeder af, før de bliver afleveret til julemærkehjemmene, og gang på gang må jeg stoppe op, beundre og lade mig inspirere!

Her er f.eks. et par stykker, som jeg virkelig godt kunne tænke mig selv at sy:

Der er selvfølgelig mange flere !! Også nogle, som jeg slet ikke ville turde binde an med, men derfor kan man jo godt drømme!!