Diki får noget andet tænke på i eftermiddag..

..så kan han måske glemme sit nye udseende! Datteren kom lige forbi for en kort visit, da hun havde ærinde på disse kanter – og hun fik den helt store velkomst af Diki. Men da han havde hilst, løb han ud til døren – for hvor var Bodil og BeBe – de hører jo med, når deres mor kommer.

Heldigvis har vi en aftale i eftermidddag om at mødes med både de 2 familiemedlemmer – og deres mor – samt 2 andre velkendte Tibber og deres  mor + en muligvis kommende Tibbe-ejer, der gerne vil vide noget om racen, se dem og afprøve risiko for allergi. Tibber er nemlig allergivenlige, og det er vigtigt at undersøge før, man lader en Tibbe flytte ind i hjemmet.

Så der bliver dejlig og rig mulighed for Diki til at lege med kammeraterne, så han forhåbentlig tænker på andet end sit bare skind!

Hørte jeg SÅ dårligt?

Ja, det gjorde jeg – det var ikke forkert, at jeg kaldte det “dyner for ørerne”. Men nu har jeg fået dem begge suget hos øre-lægen, ligesom jeg gjorde for et år siden, og det var tiltrængt, sagde han.

For et år siden var han bange for, at det var “benedder” (som den ene af mine søstre blev opereret for som barn), men på øre-afdelingen på Vejle Sygehus blev det heldigvis afkræftet.

Men jeg kan (må) ikke selv rense for ørevoks, og i forbindelse med vand ved bad danner det store propper, som jeg har haft den sidste uge – eller mere, det har bare været rigtig slemt den sidste uges tid.

Jeg må ikke få dem skyllet, som jeg tidligere har fået hos egen læge med meget stor ubehag til følge, jeg var ved at besvime hver gang (jeg besvimer aldrig), så det specialisten kan med moderne suge-udstyr, det virker med det samme.

Vi blev enige om, at jeg skal have en tid 1 gang om året, og det fik jeg så med det samme.

Da jeg kom ud i bilen og satte nøglen i, gik radioen i gang, og så fik jeg ellers skruet ned! Og da jeg kørte hjem, kunne jeg pludselig høre blinklyset, det har jeg ikke kunne i et par uger, og mine børnebørn har sagt til mig: “Blinklyset, Farmor!”, når det ikke selv slog fra.

Så det har da været helt galt, men det vidste jeg også godt, så det er dejligt at kunne høre igen! Selv tasterne her på tastaturet hører jeg nu! Jeg havde ikke tænkt over, at de ikke “sagde noget” – men sådan må det have været, for nu kan jeg pludselig høre, når jeg skriver 😉

Hårdt – men godt!

Nu blev Diki endelig klippet, uha, det trængte han til, også mere end jeg var klar over.

før klip

Jeg troede, at jeg var igennem den store pels, og det har kostet hårdt og flere gange børstning og frisering.

Men jeg blev belært om noget andet! For den var så filtet i bunden, at det var lige før, han var blevet barberet helt ned. Men heldigvis forbarmede vores søde hundefrisør sig og klippede ham, vaskede, maskinklippede og klippede igen…

føntørre

…med føntørring indimellem.

Og han blev klippet meget kort, så han er helt filterfri nu.

efter klip

Ska’ vi så komme hjem, Mor?

så fin

Nu er han virkelig lækker, og når der er gået et par dage, har det lagt sig, så bliver han rigtig fin!

Nu har vi aftalt tid til næste klipning til oktober, så det ikke går så galt igen!

Jeg er meget lettet og glad – og det er jeg sikker på, at Diki også er! Flot arbejde (selv om frisøren ikke er helt tilfreds!)

1 kg pels

Og her ligger 1 kilo pels! Det ligner en hel hund!

Skybrud????? Ikke her.

Hvor blev den lovede regn af? Det var ikke meget, der kom i går aftes, og til morgen var fliserne ikke engang våde. Så det kan ikke have været ret meget, der blev til os.

Men nu er luften i det mindste lidt mere frisk, og det blæser lidt, så det virkede helt dejligt på morgenturen.

Og sidst på dagen skal Diki klippes – det bliver DEJLIGT for ham – og for mig, for hans pels filtrer i denne her fugtige varme.

Min lille filur!

Puh ha, nu kan vi trække vejret igen, aftenluften er ikke så kvælende længere! – og så venter vi på den lovede regn – “skybrud” oven i købet, siges det. Lad os nu se.

I disse dage har jeg alle vinduer og døre åbne for at give luft, undtagen fordøren. Der er en dør fra stuen til terrassen/baghaven og også én fra arbejdsværelset, som jeg sjældent bruger. Men den er også åben i varmen, og det udnytter Diki, for han opholder sig meget i arbejdsværelset, hvor han har en sækkepude.

Han ved godt, at jeg ikke vil have ham til at stå og gø på terrassen, til irritation for naboerne. Så hvis han gør det, f.eks. mens jeg spiser i spisekrogen, så går jeg ud ad terrassedøren for at få ham til at holde op.

Men – hov! – så står han bagved mig og ser meget uskyldig ud! Hva’ nu? Han er jo ikke ude – og helt uskyldig!

Den lille filur! Han går ind ad den anden dør og kommer dermed bag på mig! Ha! Han er ikke så dum!

Selvfølgelig hjælper vi hinanden

Jeg må igen glæde mig over, at det er muligt for mig, efter at jeg er flyttet, at hjælpe mine børn og børnebørn, når de har brug for det. De er også meget flinke til at hjælpe mig.

Så da Christian skulle til studentergilde, og familiens bil er til reparation, så kørte Farmor. Det var udenfor cykelafstand.

Men puh ha, hvor er det varmt at køre i dag – jeg er glad for, at jeg ikke er på vej et eller andet sted hen i bil!

Jordbær til 10 kr

Brugsen har købt for mange jordbær – og der er nok mange at købe lige nu! Så da jeg var henne og handle i formiddags, var der sat ramme efter ramme med de smukkeste, lækreste store jordbær til salg for 10 kr. pr. bakke – det kunne jeg ikke stå for.

jordbærSå ud over, at jeg skal have friske jordbær til aften, så købte jeg 5 bakker mere, som jeg har gjort i stand og sat over ved svag, svag varme, så kan blive til syltetøj, når de er møre.

Jeg sylter ikke ret meget mere i forhold til, hvad jeg gjorde engang, hvor der var masser af både hindbær, blåbær og brombær i den store have. Men lidt kan jeg godt bruge – eller forære væk.

Visit from Scotland

Det har været et forrygende døgn, med besøg af gamle venner og nye – yngre – ditto! “Den gamle” gruppeleder, som jeg mødte første gang for 27 år siden, hvor jeg også skaffede ham og hans spejdere en overnatningsplads under deres tur rundt i DK, og hans søn, som er den nuværende leder + deres nuværende unge spejdere fra 7 – 14 år, samt nogle forældre-hjælpere, kom med nogen forsinkelse i går aftes, og min familie her og jeg har haft nogle dejlige timer sammen.

De havde regnet med at være her kl 19.30, og vi havde aftalt, at de skulle ringe fra grænsen, så vi kunne begynde at grille. Men vi hørte ikke noget før kl. 20.00, og da var de ikke kommet til DK endnu!

Hvad der var gået galt i planlægningen eller beregningen af køretid fra Amsterdam til Fredericia – det ved vi ikke, men først da kl. var næsten 22 trillede de op foran sønnens hus, hvor kartoflerne længe havde været kogt, og de grillede flæskestykker blev holdt varme i ovnen.

mad 1

Og heldigvis var de sultne, de unge mennesker i fine, reglementerede uniformer og kilt!

mad 2

Så de blev hurtigt bænket ved bordene i haven, der så småt begyndte at mørkne!

mad 3

De var meget velopdragne og forsynede sig efter tur..

mad 4

..men der blev snart trængsel!

mad 5

Det så ud til, at de godt kunne lide stegt flæsk, nye kartofler og persillesovs – den var også god, kan jeg godt tillade mig at sige, og der var nok af den – 2 store gryder fulde = 5-6 liter.

mad 6

..så der blev taget både 2 og 3 gange!

gruppebillede sanddalvej

Selv om det næsten var mørkt, før maverne var fulde, skulle vi have et gruppebillede!

Overnatningen foregik i Fælleshuset, der hvor jeg bor, det havde jeg lejet til dem. En mor fik pladsen på min sovesofa – det bedste for hende var vist, at hun kunne få en kop te og et brusebad!

Og i morges fulgtes hun og en far med mig til bageren for at købe morgenmad, for supermarkederne var ikke åbne så tidligt, at vi kunne nå det, før vi skulle videre til den næste aftale! Det er vist ikke hver dag, vores bager sælger 28 basser og 56 rundstykker på én gang!

volden 1

Min svigersøn, som er ekspert i Fredericia Vold, havde nemlig lovet at fortælle dem Voldens spændende historie, startende ved det flotte vandtårn, hvor de også var helt oppe og nyde udsigten fra toppen.

volden 3

De gamle kanoner har også deres historie, og Thomas måtte fortælle dem, at de skulle være kommet et par dage senere, for så står Fredericia på den anden ende med fejringen af 6. juli med alt, hvad det indebærer, og hvor en ny kanon bliver indviet af Prins Henrik.

volden 4

Spejderne var ikke sene til at benytte tilbuddet, da de fik at vide, at det var tilladt at lege på Volden ..

volden 5

..det gjorde godt med lidt motion, inden de skulle ud at køre igen.

volden 6

Men inden besøgte vi selvfølgelig også Landsoldaten – verdens første “Ukendte soldat”, som borgere i hele Danmark samlede penge ind til at få fremstillet som minde om den menige soldat i udfaldet fra Fredericia 1849!

volden 7

Og efter nogle hektiske timer i Fredericia og med busserne + bagagetraileren pakket igen, gik turen til Legoland, hvor de godt nok har været heldige med vejret i dag! Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om de får hedeslag i fuld uniform?

hundene

Og selvfølgelig havde vi hundene med på Volden! Der var især én dreng, der var meget glad for at snakke og kæle med de 3 Tibetanske Terriere.

Om 1 uge kommer de igen, skotterne, for endnu en overnatning, efter at de har været i København og flere steder i Sverige – de får da kørt nogle kilometer og oplevet noget!

Persillesovs

Hvor meget persille sovs skal jeg lave til 35 mennesker? Det må jeg lige regne på.

Det er i aften, at vi får besøg af 28 skotske spejdere, der har fået lov at låne Fælleshuset her i Byhaven og sove her i nat.

Ældstesønnen laver mad til dem hjemme hos sig selv, hvor de skal have grill-stegt flæsk, nye kartofler og persillesovs, og sidstnævnte har jeg påtaget mig at lave. Spændende, om de kan lide det?

Bagefter skal vi se Fredericias gamle og nye rådhus, som sønnen har nøgler til. Og i morgen står svigersønnen for en guidet tur på Fredericia Vold, som han ved alt om – og som i øvrigt er rigtig flot lige nu.

Jeg glæder mig! Selv om jeg kun kender “den gamle leder” (og har kendt siden 1988), som er med som chauffør, og hans søn, som er den nuværende leder, så er der så mange dejlige minder forbundet med de skotter, at det er dejligt, de kommer her igen – i nye udgaver!