Ih, hvor har det været en dejlig aften! Nu er her stille igen, og alle “børnene” er taget hjem til sig selv.

Ja, anledningen var Sørens fødselsdag, som kunne have været 80 år i dag, men det var også bare en rigtig dejlig familiemiddag, hvor yngstesønnen og hans familie manglede, fordi de er på ferie i Sverige. Men det skulle jo heller ikke være en “festdag”!

Jeg har ikke haft gæster til middag ret mange gange efter flytningen, men nu skulle det være. Og jeg var i rigtig god tid med forberedelserne, så jeg ikke skulle “stresse”.

Jeg havde planlagt maden sådan, at stegen passede sig selv, tilbehøret blev lavet flere timer før, desserten ligeså, og så var det bare kartoflerne og sovsen til sidst.

Bordet blev dækket i eftermiddags med familiesølvtøjet, “Blå fasan”-tallerkenerne og nogle af min svigermors hæklede servietter (det er så praktisk!). Fint bord – ikke?

Jeg langtidsstegte en svinenakkefilet i stegesoen, den blev sat i ovnen kl 12, krydret og dækket med kruspersille og basilikum. 6 timer ved 120 grader, og så var den så mør, at jeg havde meget svært ved at skære den pænt ud. Det sidste kvarter fik den 200 grader, så den blev brun, efter at jeg hældt kødsaften (der var ingen vand ved) fra til sovs. Sovsen blev tilsat en lille smule fløde, krydret og jævnet med Maizena sovsejævner.

Tilbehøret var en fyldig salat, bestående af strimlet spidskål, slikærter og broccoli, alt sammen lige blancheret lynhurtigt og kølet af i koldt vand. Melonterninger, vårsalat og en dressing af olie og appelsinsaft blev tilsat i sidste øjeblik.

Det smagte rigtig godt, og ikke mindst de store drenge kunne godt lide det møre kød!

Desserten var en cheesecake, som jeg lavede første gang, da jeg havde besøg af syveninderne fra Brædstrup i maj. Opskrift fra Familie Journalen!  Den er meget lækker (og fyldt med kalorier!). med den klassiske bund af kiks og smør, ostemasse af flødeost (jeg bruger Mascarpone ), og så pyntes den med en kompot af friske bær, der lige har fået et kort opkog + friske jordbær som ekstra pynt. Den blev simpelthen spist op! Og den ligger ellers godt tungt i maven, men det er da dejligt, at de kan lide min mad!

Især mine svigerbørn er meget flinke til at hjælpe med oprydning, så der er kun kaffekopper og glas tilbage til mig selv at vaske af – alt er rent og sat på plads eller i stabler, så jeg selv kan sætte det, hvor det skal være.

Et par timers hyggelig snak om alt muligt, børnene hyggede sig sammen i den anden ende af stuen, og strikkepindene fik også lige en tur!

Det var en dejlig aften.

…men det ville være Søren være fyldt i dag, hvis han var her. Han blev 75, og heldigvis kunne vi holde en dejlig 75-års fødselsdag for ham, selv om han var meget syg.

Det kan da ikke undgås, at man tænker på ham i dag, og datteren og jeg var på kirkegården i Kjellerup med en hilsen sidste lørdag, efter at vi havde været i Viborg. Der er meget langt nu, så det er ikke så tit, jeg kommer der, men det bliver passet pænt af kirkegårdsgartnerne.

Jeg har inviteret mine herboende børn og børnebørn til at spise i aften, det er hyggeligt, og jeg glæder mig til at kræse lidt for dem!

Det ville da være dejligt, hvis Søren kunne være her — men hvis og hvis.. Det er jo som det er, og så boede jeg nok ikke her, for huset, som er så perfekt for mig, ville være for lille til os begge 2, med vore pladskrævende interesser! Og som jeg har sagt mange gange: det var godt for ham, at han ikke skulle få det endnu værre, når han nu var syg.

Vi vil sende ham en tanke.