Skoldkopper

270414 skoldkopper Det er bare ikke så sjovt for den lille kraftkarl Victor. Men faktisk har han det allerede bedre, og der er skorpe på mange af “kopperne”.

Så nu skal vi se, om vi kan finde ud af det i morgen, når hans Mor og Far skal passe deres arbejde. Det ser ud til at blive godt vejr igen i morgen, så vi kan være ude i haven, det kan både Victor og Diki godt lide, og vi kan også køre én tur med klapvognen. Han var helt tydeligt glad for at se os igen, det er jo også kun 1 uge siden, så det var “Hej Diki” på trappen, da vi kom, det er jo dejligt.

Det er ret imponerende, at Diki er så flink til at køre med tog! Der er ingen tvivl om, at han kan huske, hvad det går ud på, for han lagde sig straks pænt på sit tæppe med snuden lige akkurat så tæt på midtergangen, at han kunne følge med i, hvad, der foregik – og så lå han pænt hele vejen herover.

 

Så skal vi ud at se – med DSB – igen!

Der er skoldkopper i Brøndby, og Victor har brug for sin Farmor!

Så i eftermiddag tager Diki og jeg igen toget – det gik jo så godt sidste gang!

Jeg prøver igen på at pakke, så jeg kan håndtere det hele, incl. Diki, så ikke for stor kuffert, ikke for mange håndtag, der skal være en hånd fri til hundesnoren, evt. plads på armen, hvis det er nødvendigt, men sidste gang sprang han fint op og ned ad trappen på togvognen, så han er ved at være rutineret.

Krukkerne i haven er vandet, strikketøjet er pakket, piller, toiletsager og lidt tøj i en lille trolley, så mangler jeg kun computer, pung og billet i pc-rygsækken.

Tidligt besøg

“Rottefængeren” har været her tidligt til morgen for at hente den gift-kasse, der har stået her et par måneder. Det var da godt, at han gættede, at jeg var ude med Diki, ellers var han måske kørt igen. Men han holdt og ventede, da vi kom fra vores morgen-luftetur.

Og han er helt sikker på, at rotten – eller måske flere? hvem ved? – er død og borte, for begge poser med gift var spist.

Så nu skal vi – naboerne og jeg – bare undlade at fodre fugle, for lige så snart, der ligger spildt foder på jorden, så vil rotterne komme igen. De har ideelle forhold under den tætte, lave bevoksning på volden, hvor de kan løbe frit og gemme sig. Så vi må indskrænke os til foder, der kan hænges op.

Overraskelser i haven

terrassen

Jeg har været på havearbejde i det dejlige vejr i dag. Jeg har plantet nogle krukker til, og jeg plantet nogle mini-påskeliljer ud i jorden fra de krukker, de stod, indtil de afblomstrede.

Og så fik jeg nogle overraskelser. På “bagsiden” af min baghave er der en “mur” af cottoneaster, en flot grøn væg, der camouflerer en jordvold ud mod jernbanen, der kører bag husene her, men nede under jordhøjde, så vi dårligt hører det – og altså heller ikke ser det pga volden.

Den er lige lovlig kraftig, og jeg var godt klar over, at jeg skulle klippe de grene forneden, der sætter rod og vokse længere og længere ud i min have! Det begyndte jeg på i dag – og fandt noget uventet! Grenene er nemlig allerede godt i gang med at brede sig og har nærmest dannet en tunnel. Og da jeg dels rev dem op, dels klippede, fandt jeg flere trængte planter, som jeg nu har fået ud i lyset.

rabarber

Tænk, jeg har rabarber! Det anede jeg ikke! Og de har klaret sig forbavsende godt inde i tunnelen, hvor der bestemt ikke trængte ret meget lys igennem.

rose

Der er også en rose, som jeg havde en anelse om. For i efteråret, da jeg flyttede ind, voksede der er høj ranke med små lysrøde roser ud af cottoneaster-væggen. Nu har jeg fritlagt den, og den er meget større, end jeg kunne se. Så jeg har beskåret den lange ranke en lille smule og givet hele busken luft, så den kan trives.

Jeg er ikke færdig med at klippe grene der, men jeg kunne ikke holde til mere i dag, og jeg synes, jeg er kommet et godt stykke vej. Der er kommet kompost på den udpinte jord i bedet, og nu går jeg og holder øje med, hvad der kommer op, der kommer mere, end jeg troede, så det er lidt spændende!

Jeg kunne nå 1 time i solen, så jeg fik indviet de havemøbler, jeg anskaffede, før jeg flyttede ind.

Hvis ikke det er smukt!!!

helles mongolia sjal 2

Jeg har fået lov at låne datterens eget billede af det smukke Mongolia sjal sammen med BeBe på hendes egen havetrappe – sikke en kulisse – sikke et sjal – sikke en sød lille dame! Det er utroligt smukt!

Hvor er det flot – sikke en gave!

 

elins sjal

Jeg har været en lille smule “konsulent” for datteren, der har strikket dette utroligt flotte “Christel Seyfarth-sjal” som en gave til BeBe’s opdrætter Elin, som tak for hjælp og vejledning.

elins sjal 2

Modellen fra Christel Seyfarth, Fanø, hedder “Mongolia”, men garnet har strikkeren selv sat sammen i de farver, hun har valgt, så designet er hendes eget.

elins sjal 3

Det er vist overflødigt at nævne, at modtageren blev glad! Og hun har aldrig haft noget lignende, så det blev afprøvet uden “øvelse”, men det gør ikke noget, at man kan se vrangen, for så ses det, hvor fint, det er strikket i Fair Isle teknik.

bebe og bailey

Her er årsagen til den fine gave: BeBe til venstre i skøn samdrægtighed med sin bror Barley. Det er så sjovt at se (og mærke) forskellen på den feminine pige og den kraftige maskuline dreng med større hoved og større poter! De er så fine begge 2! Og jeg er da stolt af datteren, som har arbejdet længe på det flotte sjal. Jeg har aldrig vovet mig ud i noget lignende.

Det var en lang vej og en lang dag..

..og der er en lille Tibbe, der er gået helt i gulvet af træthed! Nå, ja “mor’en” er også træt. Men det var en dejlig dag på Tibetanerklubbens generalforsamling og udstilling i Hvalsø.

Diki udstiller ikke, men han kunne godt komme med, og han havde helt sikkert en interessant dag med alle de andre Tibetanske Terrierer, ikke mindst lille BeBe, som vi fulgtes med derover, og som skulle udstilles for første gang i Baby-klassen.

Vi var oppe kl 5 (på en lørdag!) for at kunne køre kl 7.00 – og så var bilen helt DØD! Hvad gør man så? Det er sandelig godt, jeg har en søn og svigerdatter så tæt på, at man kan vække dem kl 6.30 for at de kan komme med et par startkabler og en bil! Uden at de gør vrøvl 🙂 TAK!

Datteren og hendes lille BeBe kørte med os i det skønneste solskinsvejr – nej, det er ikke datteren, der kører med sin mor som passager, men omvendt, og hun roste sin Mor for god og kvik kørsel!

udst 1

Ork hvor bliver de børstet og friseret, alle udstillingshundene – det misunder Diki dem ikke! Men han fulgte med i det hele og fik snakket med mange andre Tibber. Han opførte sig helt eksemplarisk hele dagen.

udst 2

Og han kunne også underholde BeBe, mens hun blev gjort fin..

udst 3

..til sin tur i ringen..

udst 5

..og dommerens nærgående bedømmelse.

udst 6

De var kun 2 i Baby-klassen, BeBe og hendes bror Barley, og de klarede sig begge 2 flot – Barley bedst!

udst 7

Diki var ikke alene om at tage en slapper, mens andre stillede op!

Jo, indrømmet – det er en lang køretur, men i godt selskab så går det, og BeBe hylede kun på vejen derover! Engang imellem fik Diki nok, og så gav han hende et godt bjæf med besked om at holde op! De holdt hinanden med selskab i bagagerummet, hvor der er god plads bag hundegitteret, og de kan kigge ud af bagruden, liggende på Dikis nye tæppe!

Tak for i dag – Diki har sovet, siden vi kom hjem, nu vil jeg gøre ham følgeskab.

Vil Diki godkende sit nye tæppe?

Det er svært at udkonkurrere Diki’s elskede sækkepude, som er for lille til ham, men han elsker den! Den fine nye kurv, som han fik, da vi flyttede hertil, bruger han om natten, ellers ikke.

I dag har jeg vasket sækkepuden, der tager lidt tid at få tør, men det var godt vejr til at få den ud at hænge – og jeg er sikker på, at han savnede den…

dikis nyvaskede pude

…og skyndte sig at tage den i brug, selv om den var lige knap tør til aften.

Men jeg har lavet et nyt tæppe til ham i dag. Min symaskine har virkelig været på overarbejde, for fyldet er rester fra en topmadras, så det er tykt, og bagsiden er noget kraftigt kanvaslignende stof, så jeg var spændt på, om maskinen kunne quilte igennem – men det gik fint – også med at sy lukkekanten på. Men da jeg ville sømme lukkekanten på bagsiden, så gik det galt: selv om jeg brugte jeans-nål, knækkede jeg 3 nåle! Så gav jeg op og sømmede den i hånden, som jeg plejer.
dikis tæppeJeg synes, det er sødt!

dikis tæppe 2

Og minsandten, om ikke Diki tog det til sig med det samme! Dejligt!

Det er mit eget – meget tilfældige “design”. Jeg har længe haft det stykke “topmadras” og havde fornylig købt det lille stykke stof med hundene. Og da jeg lagde det på fyldet, kunne jeg se, at det kunne passe med en ramme omkring. Hvad skulle det så være? Jo, jeg havde nogle “charms-pakker” med batik-firkanter, og de passede lige på en prik – hvor heldig kan man være?

Er den ikke sød?

 

karin lille hund

Jeg kan godt forstå, at Karin ikke kan få over sit hjerte at lade denne lille hund, som hun har syet som patchwork af 2½ x 2½ cm store firkanter, flytte hjemmefra. Den var ellers syet med det formål, at den skulle være gevinst i en tombola, men det bliver ikke denne, men en anden, lidt større, og så bliver den lille boende hos Karin!

Sådan en måtte også godt bo hos mig 🙂