Marianne Knorborg / MARKNO har givet tilladelse til, at hendes gode strømpeopskrifter til både 4-trådet, 6-trådet og 8-trådet (eller dobbelt 4-trådet) strømpegarn ligger på Projekt Hyggesokkers blog.
De er rigtig gode, så vi håber, at mange vil bruge dem – måske til hyggesokker?
Jeg er snart færdig færdig med den første halvdel af den superlette, lækre poncho i mohair, som jeg strikker til min lillesøster.
Der har været en del ventetider på sygehus, hvor det har været et nemt strikketøj at få tiden til at gå med, så det skrider fremad. Den skal nok bliver lækker.
En af mine bloglæsere fra starten i 2008, en mangeårige ven og først og fremmest Sørens bridgemakker i mange år, er sovet ind for få dage siden.
Søren og Jytte var lige gamle, begge dygtige, kloge og stædige bridgespillere, der godt kunne være uenige, men alligevel så ens på mange ting, gamle kolleger som de også var på rådhuset i tidligere Brædstrup Kommune. Jytte overlevede Søren med 4 år, men helbredet var ikke godt de sidste år.
Mon de kan finde hinanden i det hinsides og får nogle gode spil kort? Det håber jeg 🙂
R.I.P. Jytte.
Ja, der er meget, der skal ryddes op i, og hvis der er nogen, der kan bruge noget af det, jeg ikke får plads til, så er det fint.
Jeg har lige pakket en (tung) taske med næsten alle mine rester af lampeskærmestof, som jeg fik gennem nogle år af en nabo, der arbejder på en lampeskærmefabrik, og som jeg har haft megen glæde af. Det får de nu ud på Aktivitetscenteret Søndergården, så er der nok nogen, der kan bruge det. Det er bomuldsstof i en god kvalitet i lange baner på rulle – savet af meget brede ruller, der var for brede til de maskiner, der skulle skære stoffet ud til lampeskærme. De bruger slet ikke den slags mere, men stoffet fejler ikke noget!
Jeg fik lige et link til Tidens Samling i Odense, hvor man kan aflevere tidstypiske ting, som er for gode til at smide væk, og som bruges i film og udstillinger. Det kunne meget nemt tænkes, at jeg også har noget, som de kan bruge, og ellers er der helt sikkert en hel del, som vores fantastiske Genbrugsbutik kan få lov at hente til sidst, når familien har fået, hvad de kan bruge.
Hurtigere end vi havde håbet kom ældstesønnen hjem igen efter sin hofteopretaion – dejligt!
Nu må vi bare se, om det får et bedre forløb end sidste gang – det går nok ikke så stærkt, og der skal masser af genoptræning til, men selve operationen er i hvert fald gået som den skulle.
Pøj – pøj!
…hvor glad Diki bliver, når han genser Hanne, hans plejemor, mens jeg var på sygehuset. Vi har lige været på en lille visit med en blomst, fordi hun ikke ville have pasningsløn!
Og det var så tydeligt, at de er glade for hinanden – så bliver man helt varm om hjertet!
Det er sødt og dejligt, at venner ringer og spørger til mig eller kommer, og jeg er utroligt glad for det – men pludselig er formiddagen fløjet af sted!
Telefonen, dørklokken og posten har været i aktion, men vi når det jo nok!
Gudrun kom indimellem tlf.opkaldene og var tålmodig nok til at vente! Hun kom med et dejligt puttetæppe, hun har syet til et barn på julemærkehjem med “Rundsav”-mønsteret, som er årsmønster i 2013.
Hvor er det fint i de flotte Kaffe Fassett stoffer! Og med en smuk quiltning.
Det var ikke til at bære, hvis ældstesønnen ikke skulle få besøg af sin familie, nu hvor han endelig har fået sin nye hofte (3. hofteoperation på 5 år), og ligger i Odense.
Svigerdatteren er ikke rutineret i at køre fremmede steder, og han havde selv sagt, at hun nok aldrig fandt hjem igen, hvis hun kørte derover! Men det måtte vi kunne klare i fællesskab. Så selv om jeg ikke er helt ved kræfter endnu, blev vi enige om at overraske ham. Så jeg kørte til Fredericia, og så kørte hun med mig som vejviser til Odense, og det gik fint! Det er nemt at finde, når bare man ved lidt om det (og jeg er født og opvokset i Odense), man kører jo lige op fra motorvejen og næsten direkte hen til det enorme sygehus, og jeg havde skrevet et kort ud, så vi kunne finde afdelingen.
Christina har grædt af savn efter sin Far, så hun fik lov at liste ind og overraske ham – det kom bag på ham! (Jeg må beklage det uskarpe billede!). Og hun var glad!
Det var vi andre også, da vi så, at han har det rimeligt godt nu, 2 dage efter operationen, hvor han har miste en del blod og har et ret lavt blodtryk, så han er svimmel. Men han har været oppe nogle gange.
Han ved ikke ret meget om, hvordan operationen er gået, ud over, at hoften er skiftet som planlagt og aftalt – hvilket ikke var tilfældet for 10 måneder siden, hvor der blev lukket op, men den IKKE blev skiftet som aftalt, og hvor det har været helt galt siden, uden at nogen har kunnet/villet forklare, hvad der er gået galt.
Vi ved ikke endnu, om der er fundet en forklaring, og om den kommer til at fungere nu, men der var jo ikke andet alternativ end at prøve.
Det var hyggeligt og dejligt, vi havde et par timer sammen, og nu tror jeg, at svigerdatteren tør køre turen en anden dag uden mig.
(Han strippede frivilligt!)
En dejlig glad og fint børstet Diki er hjemme igen efter sit ophold hos Hanne, og det er helt sikkert, at de begge har hygget sig!
Så nu får han lige et ben med ud i haven, om lidt er det nok begravet!
Hanne havde også oplevet små sjove episoder med ham, det er dejligt at høre. F.eks. at han “snakker” – ja, det oplever jeg også. En aften var han kommet ind i stuen til hende og havde stillet sig op og “sagt” en hel masse meget indtrængende, så hun måtte til at finde ud, hvad der var i vejen?
Så var det fordi han ikke kunne få sin fleece-seng igennem døren fra soveværelset! Den stod nemlig kun på klem, og når han baksede med sengen, lukkede døren sig til!
Det er da godt, at han er god til at kommunikere!
Lige om lidt kommer min lille skat hjem – hans plejemor ville følge ham hjem, så jeg ikke skulle ud at køre. Jeg glæder mig, og jeg ved, at han bliver helt overstadig, og jeg får mange “møsser”!
Og så står den på afslapning resten af dagen, det bliver til et sytøj i sofaen og en film på DVD’en, samt masser at drikke, det har jeg fået ordre på! Det er ikke noget problem!