Ganske rigtigt, så var det et galdestensanfald, jeg fik sidst på formiddagen, nærmest som lyn fra en klar himmel!

Det er noget mærkeligt noget – nu er det 20 år siden, jeg fik det første: på vej i bil hjem fra Frederikshavn, det var virkelig dumt! Og jeg anede ikke, hvad det var! Men jeg blev scannet på Brædstrup Sygehus, og der lå en håndfuld sten, men ikke nok til, at der skulle gøres noget ved det.

Så gik der 13 år! Så kom der et forfærdeligt anfald i 2013 – det værste nogensinde! Og på scanningen kunne man se, at der var ca 30 store sten…

Som gamle venner her på bloggen måske kan huske, blev jeg kikkert-opereret 6 gange, og så skulle galdeblæren have været fjernet den 7. gang. Men det turde de ikke, for de var bange for, at der skulle være arvæv, som kunne gøre det nødvendigt at operere åbent, og det mente de, jeg skulle skånes for! Og så morede jeg mig over, at lægen spurgte, om jeg troede, jeg godt kunne forklare mine børn det? Og så sagde han: “Nu tager det nogle år at danne nye sten, og under hensyn til din alder, så…”

Han vidste jo ikke, jeg havde i sinde at blive så gammel!

Så nu døjer jeg med lange mellemrum med de meget smertefulde anfald uden at kunne gøre andet end at dæmpe det med piller.

Det lykkedes ikke rigtigt i dag, jeg havde virkelig ondt, kvalme og kunne ikke være nogen steder! Så det blev sofaen under et tæppe, mens jeg håbede, jeg kunne sove. Det kunne jeg ikke, jeg havde meget ondt af mig selv! Og pludselig gik det over! Jeg gætter på, at det er en sten, der passerer.

Nu har jeg spist havregrød til aften (det kan jeg godt lide), og lavet en stor kande te, (og taget en mere af de stærke piller – det lovede jeg min datter, jeg må tage 3 om dagen).

Så er jeg sikker frisk igen i morgen!

Der er heldigvis langt imellem, men jeg tror, jeg har et galdestensanfald på vej nu igen!

Det er selvfølgelig forventeligt, da jeg ikke fik galdeblæren fjerne i 2014 efter 6 kikkertoperationer for at fjerne de ca 30 meget store galdesten, jeg slæbte rundt med. Lægerne var betænkelige ved at fjerne galdeblæren pga forventelige ar, så det blev aflyst.

Siden 2014 har haft 2-3 anfald og er også blevet scannet, hvor det ganske rigtigt blev konstateret, at der ligger sten. Jeg har fået nogle meget stærke piller, som jeg kan tage, men det er faktisk kun sket et par gange, at jeg har gjort det.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig denne gang.

Da jeg fik ondt i morges, tænkte jeg faktisk slet ikke på, at det var det, der kunne være på vej, men det er det nok.

Så det bliver en stille dag!

Godt at jeg fik “swappet” Ditzy Donuts blokke, pakket og sendt til gruppen, i dag ville jeg ikke kunne!

Den trøje, “Thea”, som jeg strikker nu for en god ven, der ikke kan strikke mere, er strikket nede fra i modsætning til de fleste trøjer, jeg har strikket de seneste år. Dvs, at jeg nu har strikket bullen op til ærmegabene og er begyndt på ærmerne.

Jeg har valgt at strikke ærmerne på én gang, dvs “2 ærmer på 1 rundpind” ligesom man kan strikke sokker for at få dem nøjagtig ens.

Modtageren ønsker ærmerne korte til albuen, så jeg har lavet en lille ribkant og taget ud derfra. Når de er lange nok, bliver de føjet til bullen og strikket sammen med raglanindtagninger.

Garnet er det smukke og bløde 100% mulberrysilke fra Uldfeen!

Det er simpelthen ubeskriveligt skønt at være blevet klippet!

Hun får travlt den nærmeste fremtid – telefonen ringede ustandseligt, men jeg sad i stolen. Men nu klan jeg da klare mig i et stykke tid!

Jeg kaldte min frisure “Jørgen Leth-hår”! Det var i hvert fald træls!

COVID-19 test / COVID-19 test / Test COVID-19 IKKE PÅVIST Rekvisitionsnummer / Requisition / Réquisition104442321189 Testtype / Test type / Type de testSARS-CoV-2 (COVID-19), RT-PCR(RNA)Prøvetagningstidspunkt / Sampling period / Période d’échantillonnage2021-04-04 kl. 10.05

I morgen kl 9.45 sidder jeg i frisørstolen – ork hvor jeg glæder mig!

5. april 2021 – og så er det helt hvidt, når man står op!

Jeg måtte forevige det sjældne syn – i nattøj! Man kan jo ikke vide, hvor længe, det bliver liggende, men det sner stadig lige så stille.

Jeg skal heldigvis ikke nogen steder i dag!

Men da jeg fik sundet mig, kom jeg i tanker om dengang, jeg cyklede hjem fra arbejde fredag 19. april 1991 i tæt snevejr – min blå frakke var helt hvid! – og jeg tænkte, at folk ville synes, jeg var helt tosset, hvis de vidste, at jeg skulle på weekend tur og sove i bivuak på Endelave med mine store spejdere!

Vi gennemførte, og vi frøs – men det var en oplevelse!

Stille Påske – igen! Men med omsorg på forskellig vis:

Her tilbragte Diki en stor del af sin fødselsdag! Så han ER meget glad for sin fødselsdagsgave!

Til stor overraskelse blev denne “Påskefrokost transportable” afleveret af den altid betænksomme svigerdatter! De skulle til påskefrokost hos venner, hvor hun havde påtaget sig at medbringe den i vores familie traditionelle karrysalat med æg, tomat og sild, samt skidne æg, og røget laks med røræg, og frikadeller. Og så havde hun lavet en bakke til mig + hjemmebagt franskbrød! Det var lækkert!

Nu til morgen er jeg blevet pcr-testet, så jeg med god samvittighed kan besøge min frisør på tirsdag og blive KLIPPET!!!

Diki har fødselsdag i dag! 9 år!

Tænk, han har været hos mig i 9 år (minus 8 uger!).

Han er blevet lidt træt her på det sidste, den hjertefejl tager lidt på ham, og han sover det meste af tiden.

Men han blev glad for sin fødselsdagsgave, som han selv fik lov at pakke op (han elsker at pakke op!):

En af de bløøøde kurve, som er blevet moderne! Han vidste godt, hvad der skulle ske, da jeg havde klippet hul på de 2 kraftige plasticposer, der var emballagen!

Den fik nogle ordentlige rusketure, så den kom fri af posen!

Og så var han ikke sen til at putte sig! Den er også meget blød og lækker!

Han har flere kurve: den fine hæklede, som Susan har lavet til ham, og som står ved min skriveplads i arbejdsværelset. Og sovekurven, som står i soveværelset. Og så sækkestolen, som nu bliver gemt væk. Den har været for lille meget længe, og nu bruger han den aldrig mere. Så nu kan denne bløde sag få pladsen i stuen!

Til Lykke med de 9 år, Diki!

…når bare man ved hvordan!

Jeg er jo heldigere end de fleste kvinder i min alder: jeg har arbejdet med IT siden jeg var relativt ung (31 år), dengang det var hulkort! Og jeg har fulgt med og har brugt det på mange måder, både arbejdsmæssigt, i fritidsorganisationer og privat, så det falder mig ikke svært.

Men ikke alle er så heldige, og hvis man så heller ikke har så meget at bruge det til, kan det godt volde problemer. F.eks. nu i forbindelse med at sørge for at blive Covid-19-vaccineret.

Det gik nemt for mig, men jeg kender andre, der slet ikke kan og ikke har mulighederne for det, og som derfor ikke har NEM ID. Nogle får hjælp af børn eller børnebørn, nogle af hjemmehjælperen. Men hvis man ikke har sine børn tæt ved, og ingen hjemmehjælper, og man kun bruger sin Ipad begrænset – så kan det være svært.

Så er det godt at have gode naboer, og jeg er rigtig glad for, at jeg kunne hjælpe min nabo, som nu har fået sine tider til vaccination. Det var ikke helt nemt, fordi det helst skulle være før en familie begivenhed, men efter flere forsøg lykkedes det – det er dejligt!

…var det, da jeg fik min Covid-19 vaccination i går. Prikket er ikke noget at snakke om, der har været ømhed i overarmen siden, men det er også alt, og det mærkes nu kun, hvis jeg trykker på det.

Men jeg sov meget, meget uroligt i nat – ikke på grund af, at noget gjorde ondt, men jeg kunne ikke finde ro og drømte meget mere, end jeg plejer (jeg drømmer meget og ofte).

Men det er ovre, og jeg har det helt normalt igen.

Så kom bare an med nr. 2 om 3 uger! Det skulle være lidt værre – for nogle i hvert fald – min svigerdatter sov næsten uafbrudt i 1 døgn! Så måske skal jeg sikre mig pasning til Diki?

Og nu er påsken startet, vejret er skønt, og alt er dejligt!

GOD PÅSKE!