Inspiration

 Det er meget inspirerende at sy patchwork sammen med andre, som jeg f.eks. gør 1 gang om ugen på Aktivitetscenteret Søndergården. Der sys stort og småt, og der er altid hjælp at hente, når man har brug for det.

Inger har holdt en pause, men synes nu, at hun har “mættet” sin familie med patchwork og derfor har hun meldt sig til som “tæppetante” og syr tæpper til børn på julemærkehjem. Hun syntes, det kunne være sjovt at sy nogle “UFO’er” færdige, og dette er en pose fuld af “flyvende gæs”, vi har fået, og som Inger har syet til blokke. Da hun kom til monteringen, ville hun gerne prøve den spændende teknik, der kaldes “Quilt-as-you-go” omdøbt af tæppetante Birgith Lorenz, som har lavet et flot mønster på dansk med billeder og forklaring. Den teknik har Inger brugt med succes og er snart færdig. Det bliver et flot tæppe.

Lisbeth bruger de store borde på aktivitetscenteret til at montere et sengetæppe, hun er ved at sy. Der er meget nostalgi i tæppet, som er syet af gamle stoffer med masser af historie – stof fra bluser, forklæder og lign. fra modtagerens fortid.

Birte har syet 3-i-én punge

 ..og Katrine har syet nogle fine jule-ophæng.

Jeg nåede lige, mens der var lys nok..

..at fotografere mit nyeste puttetæppe, som var blevet en UFO! Det er det ikke mere.

Jeg syede toppen for nogle måneder siden, og det var et sjovt eksperiment med nogle stoffer, Projekt Puttetæpper havde fået.

Jeg synes, det er blevet festligt, og så har det en sjov bagside.

Vi har været ved at tælle puttetæpper for at være sikker på, at alle børnene på de 3 store julemærkehjem får et tæppe i julegave igen i år. Vi er der næsten. De 2 af hjemmene har tæpper nok, det 3. ikke så mange “på lager”, så det er dem, der skal have, og vi har næsten nok nu. Så hvis vi får nogle UFO’er færdige, er der også tæpper til de 48 børn på det hjem. De 2 andre store hjem har hhv 30 og 48 børn, så det er mange tæpper ialt! Det mindste hjem giver ikke tæpper i julegave, for der får alle børn et tæppe den dag, de rejser hjem.

Det er en dejlig følelse, når det kan lykkes.

At læse eller ikke læse et mønster

En kunde i en forretning har købt et mønster, som jeg har lavet, og klager i en mail over, at det ikke passer. Forretningen spørger mig, om jeg kan se, hvad der er galt, og vi bliver enige om, at jeg selv svarer kunden. Mailen er venlig, men beskriver, hvordan delene i mønsteret slet ikke passer sammen, så mønsteret vil skride, og at det er dårligt beskrevet.

Jeg svarer, ligeledes venligt, at mønsteret er godt gennemarbejdet og afprøvet mange gange, også af kursister, jeg har undervist. Samt at mønsteret oprindeligt er lavet af Bettina Andersen (dygtig og anerkendt patchworker og tekstilkunstner), som har givet mig tilladelse til at bruge mønsteret og bygge videre på det oprindelige (hvilket fremgår af teksten).

Derimod mener jeg, at mønsteret ikke er læst rigtigt, idet der spørges til oplysninger, som faktisk står i mønsteret. Jeg prøver at forklare helt nøjagtigt, hvor det står, og hvor billeder, som efterlyses, ER med. Der er altså ingen unøjagtigheder, og det forsøger jeg at hjælpe med at se.

MEN det hjælper ikke, og selv om kunden selv skriver, at man skal tage det med et smil, så fastholder hun, at tekst og billeder i mønsteret ikke svarer til hinanden! Meget mystisk!

Jeg har været venlig, jeg har forsøgt at hjælpe, det lykkedes ikke, men det værste er, at hun nu skriver, at andre omkring hende mener, at hun har ret, så nu har hun lavet en beskrivelse til sine veninder, så de kan få noget godt ud af det!

DET MÅ MAN IKKE! Det er overtrædelse af copyright, idet hun både kopierer og ændrer mønsteret.

Bettina Andersen gav mig sin tilladelse med den betingelse, at det skulle fremgå af mønsteret, at det er efter inspiration og med tilladelse fra hende. Det kan jeg godt forstå! For hendes begrundelse er, at ellers gør andre det bare uden tilladelse!

Det drejer sig om mønsteret til “Tæppe i japansk foldeteknik med blomster-effekt”, som kan sys i flere størrelser, som f.eks. disse

Slumretæppe i Japansk foldeteknik med blomstereffekt

Dobbelt sengetæppe i Japansk foldeteknik med blomstereffekt

Begge tæpper syet af mig, og jeg har syet dem ialt 6-7 gange i forskellige størrelser. Der foruden har jeg undervist i samme tæppe flere gange, og jeg har aldrig før hørt fra kursister eller købere af mønsteret, at der skulle være fejl.

Glade børn med varme til fødderne

55 par sokker blev sendt til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark i lørdags. Og i dag fik jeg det dejlige billede med en hilsen fra forstanderen, som skriver:

“Tusinde tak for de fine sokker, de gjorde lykke i går, da de blev uddelt. Børnene syntes det var så skønt at få varme fusser. Der var lige de størrelser børnene havde brug for, og farverne var de ikke i tvivl om  – så tusinde tak for en dejlig kasse varme.”

Er det ikke dejligt? Det synes jeg! Og jeg ved, at alle de, der rundt om i DK strikker sokkerne, også er glade for at være med i Projekt Hyggesokker.

 

Julekalender til Diki

 En julesæk med masser af lækre godbidder – langt ud over julemåneden! – kom med posten fra Oliver’s.

 

Der er 10 poser med forskelligt indhold af god kvalitet, en foder-bold til aktivering og en mini-gnave- politistav. Det dufter godt! Men sækken bliver gemt til 1. december.

 

Hund på afveje – nej ikke Diki!

Hvad gør man, når man møder en hund, man kender, en sød lille schæfertæve, som Whisky var rigtig gode venner med, og nu også Diki, på et sted, den absolut ikke må være?

Jeg har kendt den i 6-7 år, den bor her i nærheden, og den har altid gået pænt inde i deres have og må ikke gå udenfor alene. Derfor stikker den lige snuden ud gennem hækken, når vi går forbi og hilser pænt på både min (tidligere og nuværende) hund og mig. Og så skynder den sig ind igen.

Men i dag mødte vi den et helt forkert sted på vores tur, helt alene! Vi hilste selvfølgelig på den, og så sagde jeg til den, at den skulle skynde sig hjem, og så gik vi videre, uden at den fulgte efter os, ellers var jeg vendt om.

Men nu er jeg i tvivl, om jeg skal ringe til ejerne, som jeg kender, og fortælle dem, at hunden render hjemmefra? Måske ved de det godt, og så blander jeg mig i noget, der ikke kommer mig ved.

Men der kan jo også ske ulykker med den halvgamle hund? Og andre kan være bange for den. Der går og cykler mange børn, der er kondiløbere osv på den sti – hmm jeg må lige tænke over det.

 

Lige “til øllet”

Held eller forstand? måske lidt erfaring og vovemod!

Jeg har været meget tæt på at trevle op, evt. strikke ærmerne lidt kortere, for jeg var bange for, at der ikke var nok af effektgarnet – men prøv så lige at se den stump garn, der ligger øverst til venstre: det er, hvad der er tilbage af 100 gram af det lækre multifarvede alpacca garn. Så det lykkedes uden krumspring.

Nu mangler der bare resten af kanten foran og i halsen, så er den færdig og rigeligt stor, håber jeg, til Victor. Det er virkelig en lækker blød trøje til ham.

Jeg kunne ikke købe mere af effektgarnet, for jeg kan ikke huske, hvad det er og har ikke bandarolen. Men heldet følger den tossede / den modige?

Ophidset lille hanhund til fødselsdag

Det gik bare ikke! Jeg har været til 16 års fødselsdag hos mit ældste barnebarn. Det endte med at blive meget, meget hyggeligt – men først efter at jeg havde fundet pasning til Diki!

Jeg havde nemlig overset en besked fra fødselarens Mor om, at Bodil er højløbsk! Og jeg skal lige love for, at lille 7 mdr. gamle Diki kunne mærke hormonerne rase i sin lille krop – og Bodil var mere end villig! Så det var simpelthen synd for dem begge 2 – hold da op en hylen og skrigen!

Der er ingen af os, der ved, om Diki er gammel nok til at føre en parring ud i livet – men vi skulle ikke risikere noget. Så heldigvis var der mulighed for, at han kunne få en fredelig eftermiddag hos Christina, som er meget glad for ham, og det gik fint! Da jeg hentede ham, var han afslappet og glad. Og nu er vi hjemme igen i ro og fred.

Så mon ikke vi skal nyde lidt rester af anden fra i går?

And a la orange

Det dufter! And a la orange! Det fik jeg aldrig lov at lave for Søren, for andesteg skal være med rødkål og brunsovs!

Uhhmm!

Så kommer jeg til at tænke på den venlige dame i skifteretten, som for 3 år siden sagde til mig: “Nu er det dig selv, der bestemmer!” 🙂