Hele turen – og han overlevede!

Diki er blevet vasket med både shampoo og conditioner og føntørret.

Jeg vil ikke påstå, at det er nemt med venstre hånd at føntørre en livlig hvalp, der ikke rigtig ved, om han skal forsøge at springe ned fra bordet, mens man holder kameraet i højre!

Men han kunne faktisk godt lide det! Efter vask og frottering og en lille pause, begyndte vi forsigtigt inde i sofaen, og da opdagede han, at det der mærkelige pusteapparat ikke var farligt! Og han begyndte at nyde det. Så fortsatte vi på badeværelset, hvor jeg har indrettet “pusleplads” på et hjørne af bordet. Så kunne jeg bedre komme til over det hele. I sofaen kravlede han halvvejs om bagved mig! Specielt øreflapperne skulle helst være tørre. Og bagefter blev han børstet, suppleret med godbidder!

Han er da blevet vasket før, men der er mere pels nu, og jeg ville ikke vaske ham, mens han fik dryppet ører. De dråber havde så også fedtet hans pels omkring hovedet, så han trængte.

Jeg prøvede at lægge en bademåtte på gulvet i brusenichen, det hjalp både ham og mig, så vi ikke gled! Men han er ikke meget for det vaskeri, så jeg skal have godt fat i ham, og jeg er nødt til at tage det meste af tøjet af selv, for han ryster sig jo gevaldigt indimellem. Nå, vi lærer det nok!

Han blev så fin og lækker, og det fortalte jeg ham også (hele tiden).

Og NU er han bare træt! Vi klarede det!

Ny runde i Projekt Hyggesokker

I Projekt Hyggesokker, som strikker dejlige strømper og tykke sokker til børnene på julemærkehjemmet Fjordmark, er en ny runde nu begyndt, efter lodtrækning om en dejlig præmie 1. oktober.

De første sokker i runden, der deltager i næste lodtrækning 1. februar 2012, er fra Vejle Husflid, hvor 2 naboer har strikket de 10 par dejlige, tykke sokker i forskellige str.

Og 3 andre har strikket disse 4 par.

Sokkerne bliver sendt snart, så børnene kan få gavn af dem i vinter.

Og jeg har fået lovning på en præmie til lodtrækningen 1. februar fra MARKNO (igen!) Dejligt.

 

 

 

 

Oktobers UFO i 12under12under2012

OK – Diki får lov at være med på billedet af min oktober FO (Færdigt Objekt) til 12under12under2012, hvor jeg igen i år har fået færdiggjort 1 UFO hver måned!

Denne gang er det (igen) en vest i vendestrik til mig selv – jeg elsker de lune strikkede veste – den blev påbegyndt sidste år, nu kan den tages i brug. Egentlig købte jeg garnet til en poncho, men jeg tror, jeg får mere glæde af en vest.

Opskrift og garn fra Lene-P., Gårdbutikken Katrinelund, som nu også har lavet opskriften i længere udgave. Garnet er Kauni, 1 ngl. mørkeblå og 1 ngl. blå effektgarn.

Det er bl.a. dette strikketøj, Diki har stjålet og bortført flere gange, så skidt – han må gerne komme med!

Nå da-da!

Diki – den lille bandit – prøver nogle grænser af! I går var det min nålepude (UHA!), han havde taget inde midt på bordet, i forgårs et nøgle garn, som han susede af sted med  – det var noget superlækkert, dyrt garn til en trøje til Victor, så det måtte jeg hurtigt bytte med ham, før det gik i fidiwauw.

Og da jeg vågnede i morges og han sad ved siden af mig uden at sige en lyd, lå min BH på gulvet. Det er sket før, den lugter jo af mig!

I dag fik han skældud! For jeg tog ham på fersk gerning, da han havde taget min ostemad fra tallerkenen på bordet! – og var godt i gang med at spise osten. Det er første gang, jeg skælder ham rigtig ud “FYYHH!” Og så kommer halen ned!

Halen er oppe igen, for vi blev hurtigt gode venner.

Glade striber

Min vest “Glade striber” er færdig og er taget i brug, den er rigtig dejlig lun at have på.

Opskrift: Mette Thrysøe, købt hos Gårdbutikken Rosenlund
Garn: 2 ngl. Kauni med langt farveforløb i hver sin farve.
Knapper fra Gårdbutikken Katrinelund
Ændringer: Jeg har strikket indtagningerne foroven med flere pinde imellem omgangene end i opskriften, da den blev for snæver.

Jeg synes, den er festlig og sætter mig ud over, at den har striber på tværs, hvilket ikke slanker!

Jeg kan mærke, at den kommer jeg til at bruge meget.

Farvel til en dejlig hund

Cæzar, yngstesønnens og svigerdatterens dejlige rottweiler har de måtte sige farvel til her til morgen.

Det er ikke helt uventet, for efter en operation for diskoprolaps sidste år, har det knebet med bentøjet og her til sidst også med vandladningen.

Åh, hvor jeg kender de ulykkelige følelser, man har, når man skal træffe den beslutning, og den store sorg, man sidder med bagefter. Også selv om man ved, at det er den bedste beslutning, man kan tage for sin trofaste, gode ven. Og det havde de gjort op med sig selv: det måtte ikke blive uværdigt for hunden.

Det gik ellers så ovenud flot, da de fik spædbarn i huset i januar. Cæzar tog kærligt imod den lille Victor, og der har slet ikke været problemer med jalousi, han accepterede den lille fuldstændigt som et medlem af familien.

Men med i overvejelserne har også været, at nu, hvor Victor begynder at blive mobil, kunne han måske en dag volde smerte på hunden, når den havde dårlig ryg og ben, og så kunne det ende ulykkeligt.

Det væsentligste har helt klart været hensynet til, at hunden havde det dårligt, og en ny stor operation ville de ikke udsætte ham for.

Vi vil huske en dejlig, kærlig hund.

 

Hvalpetræf

Susan og Diki

Diki og jeg var til Hvalpetræf hos Susan, Jesper, mor Lukla og onkel Sherpa i Viborg i går sammen med Dikis 3 søskende og deres familier.

Det er første gang, vi er samlet allesammen, og det var utroligt hyggeligt.

Det var helt sikkert ikke nemt at tage billeder, for de vrimlede rundt mellem hinanden, alle 6 hunde, først ude i haven, hvor de kunne “krudte af”, og derefter inde i stuerne. Her er et sjældent billede med alle 4 hvalpe sammen med Susan, som de helt tydeligt huskede og elsker!

Mor Lukla og 3 af hvalpene

Den zobel farvede er Dharma, de andre 3 er sorte, jeg tror, det er drengene Dorje og Diki bagest.

 

Dorje

Lillebror Dorje var langt den mindste, da de blev født, nu er han næsten lige så stor som Diki

Dharma

Dharma, den zobelfarvede, er mindre og mere spinkel og feminin med et lille fint hoved.

Men sikke et temperament, hun har!! Hun er konstant advarende, bjæffende og snakkende, de skal ikke tro, de er noget, de andre søskende! Men måske er hun bare lidt usikker? For hendes natur er meget blid.

Mor Lukla og Dharma

Til højre søster Dhana, som hele tiden har været den største, og hun vejer nu mere end 1 kg mere end Diki, de 2 har hele tiden lignet hinanden mest. Til venstre lille Dharma.

Det var en dejlig dag! Tak til Susan og Jesper, som også demonstrede børstning af Luklas flotte pels og gav gode råd om pelspleje, og tips til opdragelse mm. Så jeg skal vist være mere stædig mht at lære Diki at ligge ned, når han bliver børstet.

Det var rigtig sjovt at se ham sammen med de andre. Herhjemme kan han godt være temperamentsfuld, og sammen med Bodil og med Tjasse, Sengi og Molly er han direkte fræk! Men her blev han noget overvældet af mylderet og de andre “frække” hvalpe, så han trak sig i ly af “mors” ben et par gange. Onkel Sherpa viste også hvalpene, hvem der er den gamle og stærke, men når de så var i haven alene 2, så gik det rigtig fint, som det plejer.

Der er faktisk meget forskel på de 4 nu, også størrelsesmæssigt. Dorje er ikke den mindste mere, det er Dharma.  Susan konstaterede, at Diki ikke har meget sul på kroppen, så jeg må lokke lidt med ham for at få han til at spise mere! Dorje er mere rund. Til gengæld har Diki en meget fin pels, der af sig selv lægger sig “i skilning” hen ad ryggen, det er der ingen af de andre, der har. Dhana er stadig langt den største, og med en flot udstråling, men hun har også allerede været på udstilling flere gange og fået fine bedømmelser!
Familiernes beskrivelser af hvalpenes gøren og laden var også underholdende, de opfører sig ikke ens. Men dejlige, søde, sjove hvalpe er de alle 4, dem kan Susan og Jesper godt være stolte af.

Og Diki var så optaget og så benovet, at han helt glemte at “markere” (lette ben indendørs), som han ellers lige pludselig er begyndt på, der hvor der bor damehunde. Men han var træt, da vi kom hjem, og det er han stadig!