Forfatterarkiv: hanne

Glade striber

Posted on by
5

Min vest “Glade striber” er færdig og er taget i brug, den er rigtig dejlig lun at have på.

Opskrift: Mette Thrysøe, købt hos Gårdbutikken Rosenlund
Garn: 2 ngl. Kauni med langt farveforløb i hver sin farve.
Knapper fra Gårdbutikken Katrinelund
Ændringer: Jeg har strikket indtagningerne foroven med flere pinde imellem omgangene end i opskriften, da den blev for snæver.

Jeg synes, den er festlig og sætter mig ud over, at den har striber på tværs, hvilket ikke slanker!

Jeg kan mærke, at den kommer jeg til at bruge meget.

Farvel til en dejlig hund

Posted on by
1

Cæzar, yngstesønnens og svigerdatterens dejlige rottweiler har de måtte sige farvel til her til morgen.

Det er ikke helt uventet, for efter en operation for diskoprolaps sidste år, har det knebet med bentøjet og her til sidst også med vandladningen.

Åh, hvor jeg kender de ulykkelige følelser, man har, når man skal træffe den beslutning, og den store sorg, man sidder med bagefter. Også selv om man ved, at det er den bedste beslutning, man kan tage for sin trofaste, gode ven. Og det havde de gjort op med sig selv: det måtte ikke blive uværdigt for hunden.

Det gik ellers så ovenud flot, da de fik spædbarn i huset i januar. Cæzar tog kærligt imod den lille Victor, og der har slet ikke været problemer med jalousi, han accepterede den lille fuldstændigt som et medlem af familien.

Men med i overvejelserne har også været, at nu, hvor Victor begynder at blive mobil, kunne han måske en dag volde smerte på hunden, når den havde dårlig ryg og ben, og så kunne det ende ulykkeligt.

Det væsentligste har helt klart været hensynet til, at hunden havde det dårligt, og en ny stor operation ville de ikke udsætte ham for.

Vi vil huske en dejlig, kærlig hund.

 

Hvalpetræf

Posted on by
2

Susan og Diki

Diki og jeg var til Hvalpetræf hos Susan, Jesper, mor Lukla og onkel Sherpa i Viborg i går sammen med Dikis 3 søskende og deres familier.

Det er første gang, vi er samlet allesammen, og det var utroligt hyggeligt.

Det var helt sikkert ikke nemt at tage billeder, for de vrimlede rundt mellem hinanden, alle 6 hunde, først ude i haven, hvor de kunne “krudte af”, og derefter inde i stuerne. Her er et sjældent billede med alle 4 hvalpe sammen med Susan, som de helt tydeligt huskede og elsker!

Mor Lukla og 3 af hvalpene

Den zobel farvede er Dharma, de andre 3 er sorte, jeg tror, det er drengene Dorje og Diki bagest.

 

Dorje

Lillebror Dorje var langt den mindste, da de blev født, nu er han næsten lige så stor som Diki

Dharma

Dharma, den zobelfarvede, er mindre og mere spinkel og feminin med et lille fint hoved.

Men sikke et temperament, hun har!! Hun er konstant advarende, bjæffende og snakkende, de skal ikke tro, de er noget, de andre søskende! Men måske er hun bare lidt usikker? For hendes natur er meget blid.

Mor Lukla og Dharma

Til højre søster Dhana, som hele tiden har været den største, og hun vejer nu mere end 1 kg mere end Diki, de 2 har hele tiden lignet hinanden mest. Til venstre lille Dharma.

Det var en dejlig dag! Tak til Susan og Jesper, som også demonstrede børstning af Luklas flotte pels og gav gode råd om pelspleje, og tips til opdragelse mm. Så jeg skal vist være mere stædig mht at lære Diki at ligge ned, når han bliver børstet.

Det var rigtig sjovt at se ham sammen med de andre. Herhjemme kan han godt være temperamentsfuld, og sammen med Bodil og med Tjasse, Sengi og Molly er han direkte fræk! Men her blev han noget overvældet af mylderet og de andre “frække” hvalpe, så han trak sig i ly af “mors” ben et par gange. Onkel Sherpa viste også hvalpene, hvem der er den gamle og stærke, men når de så var i haven alene 2, så gik det rigtig fint, som det plejer.

Der er faktisk meget forskel på de 4 nu, også størrelsesmæssigt. Dorje er ikke den mindste mere, det er Dharma.  Susan konstaterede, at Diki ikke har meget sul på kroppen, så jeg må lokke lidt med ham for at få han til at spise mere! Dorje er mere rund. Til gengæld har Diki en meget fin pels, der af sig selv lægger sig “i skilning” hen ad ryggen, det er der ingen af de andre, der har. Dhana er stadig langt den største, og med en flot udstråling, men hun har også allerede været på udstilling flere gange og fået fine bedømmelser!
Familiernes beskrivelser af hvalpenes gøren og laden var også underholdende, de opfører sig ikke ens. Men dejlige, søde, sjove hvalpe er de alle 4, dem kan Susan og Jesper godt være stolte af.

Og Diki var så optaget og så benovet, at han helt glemte at “markere” (lette ben indendørs), som han ellers lige pludselig er begyndt på, der hvor der bor damehunde. Men han var træt, da vi kom hjem, og det er han stadig!

 

 

 

Sikke en uge!

Posted on by
5

Lad mig bare indrømme, at jeg har været noget nervøs for, hvordan denne uge skulle gå! Det var jo sådan set ikke planlagt, at så meget skulle foregå lige oveni hinanden, så det kunne godt være gået galt, hvis jeg havde stresset mig selv:

Ugens forløb
En feriehund foruden Diki fra ugen før og til og med onsdag.
Mandag underviste i “Kinesiske Møller” hos Quiltenålen, Odder
Onsdag til dyrlæge med Diki, der havde fået øregangsbetændelse – behandling påbegyndt…
..derefter aflevering af Bodil hos hendes familie og Diki hos Annette og hendes hunde til pasning, mens jeg kørte til Holbæk for at holde foredrag om mit patchwork, med bilen fuld af egne tæpper og puttetæpper. Overnatning hos formanden.
Torsdag hjemkørsel via en stormomsust Storebæltsbro og afhentning af en lille hund, der havde holdt plejefamilien beskæftiget og vågen det meste af natten (mor-syge)!
Fredag forberedelser til ..
..lørdagens workshop kl 9.00 i Tranbjerg (derfor op kl.6 for at lufte hund og pakke ham og materialer i bilen, køre til Tranbjerg og aflevering af Diki til Peter og Chili (dejlig eurasier), som passede ham hele formiddagen..
..indtil kl 13, hvor vi kørte til Viborg til Hvalpetræf hos Dikis opdrættere sammen med hans 3 søskende og deres familier.

Så nu er vi godt brugte, både den lille hund og jeg!

Men det er gået godt altsammen, og alle 3 patchworkhold, i Odder, Holbæk og Tranbjerg har udtrykt tilfredshed, det er jeg glad for.

9 kursister fra gruppen “Patchwork for alle” ville gerne lære at “sy amerikansk håndsyning”, og ved hjælp af det glimrende kursusmateriale, som Birgit Glüsing har lavet og overdraget til mig for nogle år siden, fandt de ud af..

..at det kan lade sig gøre at sy præcist, nemt og hurtigt og uden andre hjælpemidler end nål og tråd – ingen pap, ingen streger på stoffet, ingen frysepapir..

..og alligevel få pæne blokke ud af det!

Hvad skal vi så med alt det pap og alle de ritråde?

Jeg havde medbragt materiale til, at de også kunne lære at bruge frysepapir som skabeloner, men det, syntes de, var helt overflødigt og ligeså besværligt som at bruge pap!

Og så var det vældig hyggeligt! Helle havde reserveret et dejligt lokale, og Anita havde bagt lækkert, helt frisk franskbrød og medbragt smør, ost og marmelade!

Og nu har de så overtalt mig til et nyt kursus, nemlig i håndquiltning med quilteramme! De gamle dyder genopfriskes!

Så gæt lige, hvem der skal slappe fuldstændig af i morgen! Vi kan ovenikøbet sove en time længere – dejligt – ja, men jeg dur ikke til at sove længe, såh..

Syning “på amerikansk”

Posted on by
5

Det er blevet lidt “moderne” eller i hvert fald interessant at sy amerikansk håndsyning. Der holdes workshops og kurser i mindre eller større grupper. Det handler om at sy i hånden med små “risting” og vel at mærke uden pap, som de fleste syr patchwork i hånden i Danmark.

Hvorfor nu det? Jo, det er faktisk hurtigere og nemmere, og man er fri for alt det pap, stoffet skal ris eller limes på, og fri for alle de ritråde, der skal pilles ud bagefter, før man kan fjerne pappet. Det er også hårdere ved hænderne, end når man bare skal sy i 2 lag stof.

Så nu skal jeg i morgen holde en workshop for 9 patchworkere i Tranbjerg, så må vi se, om de synes bedre om det, end om syning over pap, “English Patchwork”, som det hedder internationalt.

Vi skal nok få det rigtig hyggeligt, det er altid dejligt at sy patchwork sammen med andre med samme interesse.

Men jeg undrer mig endnu engang: Hvorfor er der så mange, der begejstret melder sig til, og så hopper fra i sidste øjeblik? Der var 16 tilmeldte + 1 på venteliste, og jeg måtte lukke for tilmelding. Deraf har halvdelen + hende på venteliste meldt fra! De 2 er pga sygdom, det kan man ikke gardere sig imod. Men ellers er begrundelserne, at der er kommet noget andet i vejen.

Nu er det her en lille workshop, som er aftalt på Facebook, men jeg kan godt forstå, at de professionelle, altså butiksindehavere og de undervisere, de engagerer sig med, ofte meget længe i forvejen, er kede af at arrangere kurser, der måske ikke bliver til noget pga frameldinger. Og derfor ser sig nødsaget til at opkræve kursusgebyr på forhånd.

Hvad skyldes det? Har det noget at gøre med “smid-væk-mentaliteten” eller har “vi” ikke respekt for andres tid og arbejde?

Jeg glæder mig til i morgen og de 9 deltagere, der gerne vil – der er nemlig nu blevet plads til en ekstra i sidste øjeblik. Og jeg håber, at jeg kan indfri deres forventninger.

500 kilometer tur/retur + et dejligt besøg i Holbæk

Posted on by
1

Det var langt at køre, men jeg var blevet tilbudt overnatning, så det var ikke så galt.

Og det var rigtig hyggeligt at besøge Holbæk Quilterne for at fortælle om mit “patchworkliv” og vise egne quilts + puttetæpper.

Der var overvældende fremmøde og stor interesse, både for mine egne tæpper og bestemt også for puttetæpperne, som jeg havde et udvalg af med.

 

Sådan så det ud, før vi begyndte – ærgerligt at jeg ikke tog billede i pausen og bagefter! For der blev følt og mærket, fotograferet og spurgt! Det var sjovt.

Og Birgith Lorenz’s nye mønster “Fix og Færdig”, som jeg efter aftale havde nogle med af, blev revet væk, så formanden tog imod efterbestilling på 16 mønstre, som bliver sendt.

Forud for mit besøg havde medlemmerne syet blokke til puttetæpper, som blev udstillet, før jeg fik dem med hjem. 32 flotte blokke! TAK!

Det var en meget hyggelig aften!

“En Bette” til Victor

Posted on by
1

Trøjen “En Bette” fra Design-club strikkede jeg, mens han lå i sin mors mave for omkring 1 år siden. Nu er den taget i brug og passer ham godt 9 måneder gammel.

Han er så dejlig – jeg får et helt sug i maven, for det er ikke så tit, jeg ser ham!

 

 

Dejligt med en god dyrlæge

Posted on by
2

Jeg har sovet uroligt i nat af bekymring for Dikis ører, som pludselig i går blev røde – altså huden omkring øreindgangen under ørerflapperne. Han kløede sig også lidt, og det så ikke ret godt ud. Så kl 8 ringede jeg til dyrlægen og kunne komme med det samme.

Diki opførte sig helt eksemplarisk i modsætning til, da han blev vaccineret for 4 mdr. siden, da hylede og sprællede han helt vildt. Men denne gang stod han roligt på bordet og lod dyrlægen kigge sig i ørerne.

Det var desværre øregangsbetændelse, som er eksploderet i løbet af 1-2 dage, men heldigvis indtil nu kun på de ydre ører og ikke længere inde, så det er forhåbentlig ikke svært at behandle. Han havde ikke temperatur, og det er også et godt tegn. Og det smitter ikke, men kan så være et allergiproblem. Det vil vise sig.

Foreløbig fik han dråber på de betændte ører, det skal han have 2 x daglig, og så fik han en indsprøjtning, hvor dyrlægen sagde: så nu hyler han! – men nej, han sagde ikke et piv! Og vi havde ellers lige snakket om hans enorme hyl, som skærer i ørerne på os andre! Men altså ikke i dag. Han klarede det hele i fuldstændig ro – med mors beroligende hænder omkring sig! Og han fik ROS!

Og så var der gensynsglæde, da vi kom hjem til Bodil, som måtte være alene hjemme (med et hygge-ben), jeg var bange for, at det var for bøvlet at have hende med derop. Og det kan sagtens være, at Diki ville have hylet, hvis hun havde været der, sådan for at få lidt medhold!

Nu skal Bodil hjem til sin egen familie i dag – jeg tror, hun bliver helt ellevild glad! Men hun har ikke været ked af at være her, og de er jo heldigvis meget glade for hinanden, så der bliver helt sikkert et savn!

Mht Dikis ørebetændelse, som kan være allergi, så kan det muligvis være, fordi han stjæler Bodils mad – det vil vise sig, når han ikke mere har den indenfor rækkevidde, men “kun” sin egen. Der kan desværre også være andre grunde, og for en sikkerheds skyld blev han også lige kigget efter for lopper, men dem var der ingen af.

Det har været dejligt at have Bodil på ferie, og jeg er meget lettet over, at Diki er i behandling, og at det er taget i opstarten. Jeg er meget tryg ved den dyrlæge, som jeg har haft til både Baloo og Whisky også – nåh ja, jeg har til gengæld haft hans drenge som spejdere, men det er jo også mange år siden nu.