Klokkestreng med grønlandske motiver

Nu er min fine gave hængt op ved siden af mine Grønlandsmalerier, som Søren købte for over 50 år siden i Grønland af den grønlandske maler Jakob Jessen, og de klæder hinanden.

Min besøgsven Karen har broderet klokkestrengen for mange år siden efter mønster af Helga Bruun de Neergaard, som også har boet i Grønland og som lavede broderimønstre for Håndarbejdets Fremme, mener jeg. Jeg kender godt klokkestrengen, for Sørens søster havde broderet den, og han beundrede den så meget, at hun lovede at brodere den til ham også, men det blev aldrig til noget. Jeg mener, at mønsteret dengang var i et ugeblad, men det er jeg ikke sikker på.

Den er ualmindelig smuk, og den er meget fint broderet. Karen havde besluttet at give mig den, fordi jeg har boet i Grønland, og hun, som snart fylder 93 år, siger: “Man kan aldrig vide, hvad der kan ske, og det kan ske pludseligt.” Derfor ville hun gerne selv give mig den.

Det er ikke helt efter reglerne, at jeg modtager en gave som besøgsven, men Karen har ikke nære slægtninge, så derfor har jeg glædet hende ved at sige mange, mange tak! Jeg er meget glad for den og ville bare ønske, at Søren kunne se den hænge ved siden af hans dejlige malerier

Jeg måtte have hammeren frem for at flytte det nærmeste maleri en lille smule, så der blev plads.

Her er nærbilleder.

For mig, der selv har broderet meget, er det en uvurderlig gave!

 

 

 

Forberedelser

Der skal nogle forberedelser til, før den lille Tibetaner kan flytte ind her hos mig, hvor der før boede en stor fornuftig hund, der ikke bed ting i stykker, og som gerne måtte gå op og ned ad trapper! Og den skal jo også have noget at lege med, et tæppe at ligge på, en sækkestol at sove i, vand- og madskål, der passer i størrelsen osv.

Men jeg kan jo godt lave noget af det selv.

Så jeg har forsøgt at lave en filt-bold, efter at jeg så sådan nogle hos Susan og Jesper, som de har købt i Tibet.

Jeg kan huske, at min svigermor lavede bolde til børnene, da de var små, både med en gummibold og med propper indeni, hun omviklede dem med bomuldsgarn i et sirligt mønster, eller hæklede om dem.

Jeg har en stor bjælde (så den kan sige noget) og 4 vinpropper indeni, stramt omviklet på kryds og tværs med uldgarn, der kan valke, og til sidst syede jeg en masse gange igennem det hele. 

Så har jeg vasket den i vaskemaskine sammen med nogle håndklæder. Først ved 40 grader én gang – det var ikke nok, så én gang til – heller ikke, så ved 60 grader, SÅ var det filtet nok til, at man ikke kan få fat i garnet.

Nu vil jeg prøve med noget andet garn, der danner mønster.

En kostelig gave

Jeg har fået en helt enestående gave – det får åbenbart ingen ende, men denne har ikke noget med hunde at gøre.

Min besøgsven Karen på snart 93 år, som altid har været meget dygtig til håndarbejde, har foræret mig en klokkestreng med grønlandske motiver, som hun selv har broderet for mange år siden. Det er sådan en gave, som man næsten ikke kan få sig selv til at tage imod! Men jeg er helt sikker på, at det er gennemtænkt, for hun havde ledt efter en anden, som skulle hænge på samme sted. Og når man ved, at hun ved, hvad hun gør, og at det er gennemtænkt, så må man også godt tage imod – det glæder jo også hende!

Der skal nok komme billeder og forklaring, men jeg skal lige finde ud af, hvor den skal hænge.

Karen sagde: “Jamen man ved jo ikke, hvad der kan ske i min alder, og det kan være pludseligt”. Derfor skulle det være nu. Karen har ikke nogen direkte arvinger, men har skrevet testamente til fordel for noget familie, det har hun fortalt mig om tidligere. Og hun syntes, at fordi jeg har været i Grønland, skulle jeg have denne. Det er jeg meget taknemmelig over!

Når posten banker på…

Når posten banker på døren, ved jeg, at der er noget godt i vente. For så er det fordi det ikke kan gå i postkassen!

I dag var der en tyk kuvert med 5 par strømper til Projekt Hyggesokker fra Jytte i Værløse, som også ville købe et puttetæppemønster og sendte svarkuvert og frimærker som betaling.

Og så var der en “AIR MAIL” kuvert med australske frimærker med 2 Hexagon Flowers fra Lara som april bidraget til The Inchy Hexagon Flower SWAP. Der var endda et sødt lille hæklet hjerte med og et fint kort med billeder – men hvordan det være, at der står “Denmark” på det nederste billede nr 2 fra venstre med en strand – det ved jeg ikke? 

 

 

Drømme

Allerede i mine drømme, før jeg vågnede tidligt i morges, boblede det med idéer til, hvad jeg skal sy for et lille tæppe til min lille ny hund – og hvilke forberedelser, jeg skal i gang med, før han kommer her hjem. For der er jo forskel på at have en stor, fornuftig hund, der ikke kunne drømme om at gnave i el-ledninger o.lign., og så en lille nysgerrig hvalp, der skal på opdagelse. Hegnet i haven skal nok også have et midlertidigt mere tætmasket hønsenet hægtet på i hvalpehøjde.

Og så skal der selvfølgelig også anskaffes mad- og vandskåle i en mindre størrelse, legetøj og andre ting. Snor og halsbånd til den første tid får jeg med fra Susan og Jesper.

Det er ligesom at barsle! Og lige pludselig er der ikke så lang tid til, som jeg havde indstillet mig på.

Kan glæde måles?

Jeg tror ikke, jeg har et målebånd, der er langt nok til at måle min glæde!!!

Jeg bobler indeni! En af disse skønne Tibetaner hvalpe bliver min livskammerat – hvor jeg dog glæder mig.

Jeg har været i Viborg i dag for at besøge Susan og Jesper, deres dejlige Tibetanere Sherpa og Lukla, og Luklas 4 lækre, bedårende hvalpe, Dharma, Dana, Diki og Dorje, som nu er knap 5 uger. Der er 2 tæver og 2 hanner, og én af de 2 hanner bliver min.

Lille Dorje, som står i baggrunden, er lidt mindre end de andre 3, men meget vaks og med stort gå-på-mod, han er næsten helt sort, mens Diki, den anden han, har lidt mere hvidt på poterne og brystet.

Jeg ved ikke endnu, hvilken af dem, det bliver, for de skal først testes, men de er så dejlige begge 2, at jeg lige så gerne vil have den ene som den anden. Det er måske endda en fordel, at jeg ikke selv skal vælge, for det ville være svært.

Det er meget svært at se forskel, men her er det måske Diki, der leger med Dharma, den zobelfarvede tæve hvalp.

Både Dorje og Dharma kan lide den faste føde, de nu får udover mors mælk.

Det er noget af et stort sovedyr!

Smukke Mor Lukla var rigtig sød til at lade mig kæle med hvalpene og tage dem op. Det er hendes første kuld, og hun er en rigtig god mor.

Jeg er så glad for, at Susan og Jesper godkendte mig til at give en af deres hvalpe et hjem! Det var et rigtig hyggeligt besøg, og nu kan jeg glæde mig til, at jeg allerede tirsdag efter Pinse kan hente en af de dejlige hanner.

Og i mellemtiden må jeg gerne besøge dem flere gange. – ja men hvor heldig kan man være?

Se Dechen-Lukla’s Tibetanske Terriere HER

 

 

 

Første snak i telefonen

Jeg har lige “snakket” i telefon med Victor for første gang.

Forældrene sufflerede og fortalte, at han var ét stort grin! Han kommer her næste weekend, hvor hans far skal til efterskole jubilæum – 25 år, det er jo en “halvgammel” far!

De siger, jeg skal glæde mig, og det gør jeg bestemt også, for han er simpelthen så opmærksom og følger med i alt, griner og “snakker”, det bliver dejligt!

Og han er blevet vejet til morgen, han vejer 5½ kg nu, det er flot fra de 2,3 kg ved fødslen for 3½ måned siden.

Der er håb forude

Jeg har næsten krampe i armen af at holde telefonen det meste af formiddagen

Tusind tak for al hjælpsomheden! Og forskellige forslag fra nær og fjern.

Der er håb nu, endda flere muligheder. I morgen skal jeg besøge et kuld hvalpe, og hvis jeg ikke kommer i betragtning der (og det får jeg ikke at vide før om en uge), er der måske mulighed for en hvalp fra udlandet.

Det bliver spændende.