Væk med dem – fra min have

Jeg tænkte det nok! Jeg har i disse regnsvejrdage, vi har haft, set mange store tykke snegle i haven – de får et sprøjt vand+salmiakspiritus. Men jeg er klar over, at jeg kun ser nogle af dem, så i går, da det var blevet tørvejr, tog jeg en spand sneglegift og gik rundt og strøede i haven.

Og det gav resultat! Her til morgen lå der døde snegle og slimede spor flere steder, bl.a. omkring den krukke med Hortensia, hvor jeg havde bemærket de gnavede blade!

Sneglene skal altså ikke have lov at æde mine blomster, som f.eks. disse. De blå Akapantus i krukken bagved er lige sprunget ud..

..der er 2 krukker med blå og 1 med hvide, som sprang ud lidt før, de er så fine.

Jeg ved godt, at det kan diskuteres, hvordan man skal bekæmpe sneglene, men her foregår det med sneglegift og vand/salmiakspiritus i en blomsterforstøver. Det er effektivt, og jeg har altså ingen følelser for de skadedyr! Jeg er sikker på, at rottegift heller ikke er rart for rotterne, men effektivt, så hvorfor have sarte følelser for sneglene? Vi har i årevis samlet og slået ihjel titusindevis pr år – det er ikke løgn! Og hvis vi ikke havde gjort det, havde der ikke været nogen have tilbage!

Genkendelsens glæde

Hvor bliver jeg glad, når jeg ser sådan et flot tæppe i Square Dance mønsteret, som 4 tæppetanter i Thy har syet af en stak rester, jeg har sendt til dem. Der er en hel del af mine egne rester (jeg har lidt!) og nogle, som andre har sendt til mig. Det er sjovt at genkende sine egne stoffer!

Og sikke en god idé at sy dette mønster af rester, det er virkelig flot! Da de bor i Thy, har de kaldt tæppet “Vindmøller fra Thy” – meget aktuelt!

Det er selvfølgelig et puttetæppe til et barn på julemærkehjem, og det er ikke svært at forestille sig, at det vil bringe glæde.

De 4 tæppetanter har syet ialt 4 puttetæpper, som alle kan ses på PP’s egen blog.

PP får en hel del stoffer forærende, både store stykker og resteruller fra flere butikker, samt stakke af rester fra mange forskellige. Det er vi utroligt glade for, og vi deler flittigt ud af dem til tæppetanterne. De skal ikke samle støv!

Lækkert "Sjal med flæsekant" færdigt

Så blev det også fotograferet, mit lækre “UFO-sjal”, som har været en UFO (UnFinished Objekt) i mange år, jeg husker ikke, hvor længe. Det er så lækkert, og naboens datter, som var fotograf, er helt syg med sjaler, så det var lige før, jeg ikke fik det med hjem!!!

Ja, det kan godt bruges i dag, der er i hvert fald ikke megn varme udendørs!

Det hedder “Sjal med flæsekant”, men flæsekanten blev knap så bred som opskriften lød på, der var simpelthen ikke mere garn. Men det gør ikke noget. Garnet er Ombelle Mohair, og jeg havde 3 nøgler.

Ubærligt

Jeg forstår det stadig ikke! Den norske tragedie er så uvirkelig, selv om man ser billeder igen og igen.

Jeg har været så rastløs hele dagen, har ikke kunne lave noget fornuftigt, før jeg blev så gal på mig selv sidst på eftermiddagen, at jeg først gav alrummet en ordentlig tur med støvsugeren, og derefter fik syet kanterne på det flotte puttetæppe. Det var nok en god idé at lave noget fysisk.

Men det er stadig så forfærdeligt at tænke på de unge mennesker, der er omkommet så tragisk på grund af – HVAD?

Hvordan kan en ikke-sindssyg mand med fuldt overlæg og planlagt i alle detaljer, så alt “lykkes”, gøre sådan noget?

Hvis man endelig skal se bare en enkelt positiv ting ved det, så må det være, at det ikke er en udenlandsk terrorgruppe, der har gjort det, men en af landets egne etniske borgere. Men formildende? nej det kan det ikke være. Men i det lange løb ville det have været værre for fremtiden i Norge, hvis det var åndsformørkede islamister.

Jeg sender mange medfølende tanker til ofrene og deres pårørende, og til det norske folk.

Vest på

Lynhurtig service er, hvad man får hos Geilsk.

Jeg har lovet min svigerdatter at strikke “Vest på” og jeg troede, at jeg havde garn til den. Men der var for lidt, så det blev bestilt i forgårs – og i dag på en lørdag kl 9 ringede posten på døren!

Jeg blev nemlig færdig med mit “UFO”-sjal i går, det er vasket nu og er ved at tørre, så ville jeg gerne i gang med den morsomme vest. Det glæder jeg mig til, Bente Geil laver sådan nogle originale og spændende opskrifter.

Og så var der både bolcher og en prøve af et nyt tweed garn med, det ser lækkert ud!

Jeg fik det samlet – og så…

…kom jeg ikke længere, pga de forfærdelige nyheder fra Oslo. For en gammel kone er det bare at tænke: hvad er det, der sker i verden? Hvad er det, der sker med mennesker. Det er så ufatteligt – ja det er selvfølgelig ikke kun mig gamle kone, det er alle normale mennesker, der må tænke sådan.

Jeg fik syet blokkene sammen, og så hørte jeg det i radioen og tændte for TV og blev hængende der.

Men dette fik jeg syet sammen inden:

Nu skal der kanter omkring i morgen.

Jamen man trænger da til at se på noget kønt og arbejde med noget, man holder af, når der sker så ufattelige ting.

Næste udfordring – vende og dreje

Laila har syet 60 blokke i samme stoffer efter 2011-mønsteret til Projekt Puttetæpper. Her er ½delen lagt foreløbigt op, men jeg skal lige kigge lidt mere på det, før jeg begynder at sy sammen.

Det er ikke lige meget, hvordan de vender. De skal ligge, så der dannes hvide stjerner, og så samme farver ikke støder sammen. Men skal de også ligge,  så striberne vender samme vej? eller så den ensfarvede og den stribede trekant i “diamanten” vender mod hinanden?

Det er meget sjovt, når man får så mange blokke, syet af samme stoffer, de 2 tæpper, der bliver ud af dem, bliver rigtig flotte!

Jeg leger videre, når Whisky og jeg har været ude at gå. Det hjælper sommetider at se overblikket på et billede, som her.

Hvis Laila ser det her, kan du jo fortælle, om du havde en bestemt mening om, hvordan de skal vende? Det kan godt være, det ikke betyder noget, når bare stofferne er ens.

Laila har syet blokkene som “stamps” / paper-piecing, det bliver så flot med fine spidser!

HANNEs sommer DHU – pude færdig

Her er min “HANNE’s sommer DHU” (del hver uge).

Jeg har syet de 4 blokke sammen til en pude, det passede lige med størrelsen til en gammel pude, der trængte til nyt betræk.

Den er jeg glad for!

Sådan har jeg quiltet den…

…med volumenflies m/lim strøget på bagsiden  af DHU’en, som er pudens forside. Det mørke stof er også brugt som bagside. For- og bagside syet sammen på maskine, zigzagget og trimmet.

Men jeg måtte jo i gang med opsprætteren, for sådan havde jeg først syet den sammen – det blev bare for rodet! Nu er det jo sådan med den “mystery”, som en DHU er, at man kender ikke resultatet, så man ved ikke, hvordan farverne skal “spille”, og hvordan det bliver. Men det er det spændende, så må man tage “det sure” med = pil-op-og-sy-baglæns!

Man kan vist ikke sige, at det er nogen storhed at få et nyt betræk!

Tæt på

Det har været en skøn eftermiddag – og se, hvem der også nyder, at “mor” er ude i haven i ro og mag og ikke kun når hun arbejder.

Helt tæt op ad min stol (den skrå linie er armlænet) og blikket rettet ud mod haven og skoven, så han kan sige til, hvis der kommer nogen!

Han var også en tur henne og vælte sig rundt på græsplænen, men det er altså bedst, når jeg også er der. Det, synes jeg jo også, er hyggeligt.

HANNE's DHU på terrassen

Det er helt perfekt vejr til at sidde på terrassen og quilte på HANNE’s DHU – efter at jeg fik syltetøjet fra i går aftes fyldt på 9 store glas!

Det er dejligt lunt og ikke for stærk sol (som jeg tåler dårligt), jeg behøver ikke engang at slå den nye parasol op, når der er lidt skyer og let skygge fra kirsebærtræet, som blev plantet i sin tid netop for at give mig lidt skygge.

Og ørepinen er væk, og jeg kan høre! Hvad kan man så forlange mere?