Ja, hun kan – mig altså!
Lad mig sige det straks: det er en prøveophængning, for det er ikke færdigquiltet. Men så langt kom jeg. Alle kantblokkene (de 8-kantede blokke) og hjørneblokkene er ikke quiltet, og måske skal der i det hele taget quiltes lidt mere. Men nu kunne det komme op at hænge på det sted, hvor jeg tror, det skal hænge efter udstillingen. Det sted passerer jeg mange gange dagligt, og jeg kan godt lide de livlige farver på et ellers lidt mørkt sted i entréen.
Det er bare meget svært at fotografere på det sted, for jeg får for lidt afstand.
Her fra døren til kontoret (derfor går jeg forbi mange gange dagligt).
Indrømmet: værktøj er ikke min stærke side, jeg har nok ikke fået lov! – og er måske heller ikke så god til det. Men det lykkedes i første forsøg og uden at slå fingrene! Og det er kun ganske små søm, der er slået i, så der sker ikke ret meget ved det, hvis jeg fortryder.
Jeg skal lige lufte min forundring: er det alle mænd, der har sådan en samling værktøj, søm og skruer mv? Jeg gad vide, hvad Søren skulle bruge alt det til? Men måske var det bare godt at have dem i tilfælde af…?
Kæmpestore søm, lange søm, mindre søm, galvaniserede med små og store hoveder – og skruer af enhver art. Og så stod jeg lige pludselig med en fin lille æske med forskellige små søm – lige hvad jeg havde brug for!
Det må blive “drengene” (sønner/svigersøn), der rydder op i alt det.
