Det går altså hurtigere på ens egen symaskine og uden andre end Diki til at distrahere mig. Færdige 6 Ditzy Donuts:

Det går altså hurtigere på ens egen symaskine og uden andre end Diki til at distrahere mig. Færdige 6 Ditzy Donuts:
Pillen hjalp på de akutte smerter, og jeg fik kæmpet mig gennem lidt morgenmad, men det ser ud til, at jeg ikke behøver at tage en ny pille! Så nu er jeg i gang!
..nyt galdestensanfald!
Nej, det må gamle damer ikke! Det har brandmanden selv fortalt mig mange gange, når jeg har beklaget mig over min indkørsels væld af ukrudt mellem granitskærverne! Han har set for mange ulykker med gamle damer, der blev brændt af!
Men nu kom han lige på besøg i dag sammen med Christian og sin ukrudtsbrænder, for med al den regn, vi har fået på det sidste, mente han, at det var tiden at få ukrudtet brændt af!
Og så syntes han lige, jeg skulle have lov at prøve! – på det yderste stykke, hvor der ikke var andet, der kunne gå ild i – og med vandslangen klar!
Han tog lige fusen på mig ved at tage billede!
Men hvor er jeg glad for, at det blev gjort, det irriterede mig hver dag!
Tak!
Næppe havde jeg trukket lod om præmien for strikning af hyggesokker, før der stod 2 store poser fine sokker udenfor min dør!
De 30 par sokker i dejlige farver er strikket af Jonna og Birte i Hovedgaard – de er altid meget flittige i dette projekt!
Og der er mange forskellige størrelser, ligesom der er mange forskellige størrelser børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, som modtager sokkerne.
Vil du vide mere om Projekt Hyggesokker – så se HER
Igen en ommer eller 2! Forleden trevlede jeg den påbegyndte cardigan i Uldféens merino + “Silkesky” op og begyndte forfra med tykkere pinde – og det bliver bedre.
I går kom turen til den Pyramide-trøje, hvor jeg ellers var næsten færdig med forstykket! Det blev for løst og ujævnt, og farverne var ikke helt rigtige i forhold til den idé, jeg havde. Skidt – pyt! Hellere optrevling og forfra, end forkert!
Det her bliver meget bedre, mere jævnt strikket på ½ nummer mindre pind, og mere “regnbueagtig” fordeling af farverne.
Garnet var en lodtrækningspræmie fra MARKNO – GO – GREEN i 2017. Der var 28 nøgler á 50 gram i 28 farver. Som det ses, bruger jeg ikke alle 28 farver, kun de mest farverige.
…ja dem har jeg syet utroligt mange af, fordi jeg selvfølgelig syr dem på alle de tæpper, jeg fremstiller. Men jeg syr også lukkekanter for andre, som er så søde at quilte puttetæpper til børn på julemærkehjem.
I dag har jeg prøvet noget nyt! For mens jeg ellers altid har syet den dobbelte kant på tæppet med maskine, og derefter har sømmet den i hånden på bagsiden – så har jeg prøvet at sy den på maskine på både for- og bagside. Det bliver mest vellykket, hvis man syr den på retsiden først og derefter stikker den på forsiden. Og det lykkedes!
Det er et meget flot puttetæppe i skønne farver – og det er et ægte samarbejdstæppe! Syet af 2 tæppetanter i Jelling: Esther Pedersen og Schyni Mortensen, og så har Aja Hermannsen quiltet det på Depotgårdens long-arm-maskine. Jeg elsker den slags samarbejde!
I Projekt Hyggesokker er der trukket lod mellem dem, der har strikket ialt 105 par sokker i 3. runde 2019.
Britta Rasmussen, Jyderup, var den heldige – Til Lykke!
Præmien er en del af en stor donation, vi har modtaget fra en dame, der ikke kan strikke mere – dejligt strømpegarn.
Det er virkelig underligt! Der er et ord, som jeg ikke kan finde frem fra min hukommelse – ikke bare én gang, det kender jeg (i min alder) godt, når der er et eller andet, man bare ikke kan komme på!
Men jeg tror, at jeg fortrænger det ord, og jeg kan ikke få det frem uden at slå det op!
Ordet? Det er (nu skal jeg tænke igen!): “respektløs“.
Det er jeg blevet kaldt – og det generer mig ! Det har jeg aldrig forestillet mig, at nogen skulle sige om mig?
Jeg synes, at jeg tænker mig om – eller prøver i hvert fald på det – og respekterer mine medmennesker (de fleste).
Nå men man kan jo ikke elske alle, heller ikke mig! Og så må jeg være glad for at min hjerne fortrænger det!
Min lyst til at lave mad er ikke så stor, måske pga de problemer, jeg pt har med galdesten, der generer mig – eller måske bare fordi det ikke er så spændende at lave mad til én person!
Så det var så dejligt, da datteren lige kom med varm, nylavet mad til aften! Og hun er god til at lave mad, så det var dejligt. Jeg fik kylling i carry med ris – og der er nok til 2 dage!