I nattens mulm og mørke…

…har DAO lagt en stor pose i min postkasse!

Skønt – skønt garn fra Uldféen, både til datteren og mig (vi sparer porto).

Der er både til trøjer og strømper, og en lille gave i form af “linere” = de fine, tynde plastikrør, som man kan bruge til masker, der skal hvile, f.eks. når man sætte masker af til ærmer, der skal strikkes senere. De er virkelig geniale.

Uuhhmm!

Nyt strygejern og andre gode tilbud

Jeg har besøgt Kirsten Juhl i Patchworkkælderen i Kolding i dag. AOH-messen i Lillebælthallerne, som hun skulle have deltaget i med sin butik, er jo aflyst.

Hun havde ellers lavet messe-tilbud – og nu holder hun i stedet Åbent Hus og UDSALG i 3 dage! Med rigtig gode tilbud – nemlig 30% rabat på alle varer i butikken undtagen symaskiner, samt 50% rabat på udvalgte ruller stof.
De “udvalgte” i mit tilfælde er de 5 til venstre, det blomstrede er særtilbud, og de 6 flotte Fat Quarters er med 30%.

Ikke mindst oliso strygejernet bagved er et kup! Det glæder jeg mig meget til at arbejde med – det har længe stået på ønskelisten.

Jeg føler mig meget opmuntret!

Det er en ommer!

Grædefærdig! Det var, hvad jeg var, da jeg havde vasket min nye “Pyramide” (inspiration fra en Hanne Falkenbergs opskrift i andre farver).

Den er da flot! Og jeg havde prøvet den, den passede fint!

Det gjorde den ikke efter vask! Jeg har mange, mange gange vasket håndstrikket uld på “Håndvask”-program og med uldvaskemiddel. Det er kun gået galt én gang!

Det er ikke så nemt at se på billedet, at den er filtet, og den er da heller ikke ubrugelig til en mindre model end mig! Den er både varm, blød og lækker. Så det vil jeg forsøge at finde!

Men først vil jeg strikke en ny! Garnet har jeg vundet i en konkurrence engang, præmien var 28 nøgler á 50 gram Organic Merino fra MARKNO:


Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg bedst kunne bruge det flotte og lækre garn, og jeg var sikker på, at denne opskrift var den rigtige (jeg har strikket den 2 gange før i andre garner), men som altid skal det lige være, når det er det rigtige tidspunkt for mig 😉

Jeg har strikket flittigt på den i nogle måneder, bl.a. var den med på biltur til Harzen i december, og nu glædede jeg mig meget til at tage den i brug!

Altså – jeg “finder mig ikke i”, at den skønne trøje bare skal gå tabt! Så kunne jeg strikke den igen? Jeg vejede de nøgler, der var tilbage, og sandelig: der var mere end 25 gram (halvdelen) af hvert nøgle – lige bortset fra 2 farver, nemlig de 2 farver, der ligger yderst, hvor omgangen er længst.

MEN så er der 2 andre farver, der kan bruges i stedet, 2 farver, som jeg ikke brugte i første omgang.


Så nu er jeg i gang! Alle nøglerne er sat på en lang rundpind i den rækkefølge, de skal strikkes, og efter de 2 (nye) turkise farver er jeg i gang med den mørkeste grønne.

Jeg skiller mig ikke af med den filtede trøje, før jeg er færdig med den nye. Men hvor passer det dog godt med, at jeg ikke skal lave noget de næste 14 dage eller mere!

Jeg elsker de farver, og garnet er så lækkert at strikke af.

Aflyst II

Nej, vi dropper og aflyser også vores planer om at besøge patchworkbutikker og spise frokost sammen!

Vi vil ikke tage nogen chance, vi er jo ældre damer i farezonen – én af os er blandt de udsatte med et dårligt helbred. Så efter aftenens redegørelse, advarsler og nedlukning af det meste af DK, er vi ansvarlige overfor os selv og hinanden og holder os for os selv !

Vi er jo heldigvis i den situation, at vi har stof og garn og idéer til at beskæftige os selv!

Aflyst !

Flere og flere retter sig efter myndighedernes henstillinger og aflyser arrangementer og aktiviteter! Jeg synes, det er fornuftigt, men jeg ved godt, at nogle synes, det er overdrevet forsigtighed – for “det er jo bare en influenza” !

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad sygdommen er, men det er jo fakta, at det er en ny virus, som vi ikke har noget forsvar imod, og at der er uendeligt mange i andre lande, der er blevet meget syge, og nogle er døde. Så vi skal selvfølgelig lære af det og være forsigtige – vi skal ikke tage chancer! Mest af alt for at forebygge, at de mennesker, der har et svagt immunforsvar af den ene eller den anden grund, ikke skal blive smittede. Det er ikke mig selv, jeg tænker på, selv om min alder måske kunne tilsige det.

Jeg kender flere, der er alvorligt syge af et dårligt hjerte, af sclerose, af en lungesygdom, af kræft eller andre ting – mennesker, der absolut ikke skal udsættes for smitte, som de kunne blive, hvis jeg eller andre udsatte os for smitte i en forsamling.

Jeg skulle have været på håndarbejds messe i weekenden – jeg skulle holde mit lysbilledforedrag den 1. april – begge dele er aflyst. Depotgården lukkede ned i går, foreløbig 1½ uge, men jeg tror ikke, det går så hurtigt. Lillebælt Quilterne kan ikke bruge cafeteriet på Seniorhuset I.P. Schmidt til syaftner, uvist hvor længe, og sådan har vi nok allesammen for en tid mistet nogle muligheder, vi betragtede som selvfølgeligheder!

Men jeg kan sy og strikke herhjemme! Jeg kan sammen med et par stykker mere besøge de kendte patchwork butikker, som ikke kan komme på messe heller!

Det skal nok blive hverdag igen – vi må bare håbe, at det ikke blive for hårdt, når det slå igennem!

Det var den sidste dråbe!

“Patchwork for alle mødes i Viborg” = en gruppe på Facebook, havde sy-søndag hos Centrum symaskiner i Viborg, og det er næsten blevet en tradition, at Birgith og jeg mødes ved Hampen Sø og kører sammen det sidste lange stykke – dertil har vi lige nøjagtig lige langt, og det er hyggeligt at køre sammen.

Men det var ved at gå galt denne gang, for jeg kunne se, at jeg måske ikke havde benzin nok, så jeg ville tanke op, inden jeg kørte fra Erritsø. Men jeg kunne ikke få dækslet til min benzintank op, det sad urokkeligt fast!

Hvad skulle jeg gøre? Melde afbud kunne jeg ikke, for Birgith var jo på vej ! Så jeg måtte tage chancen, jeg mente, der var nok til at nå Hampen, og så kunne jeg finde en tank på vejen hjem. Men hvor mange benzintanke har betjening, så jeg kunne få hjælp til at skrue det forbistrede skruelåg af?

Da vi nåede tilbage til Hampen og min bil efter en hyggelig dag i Viborg, viste benzinmåleren, at der var en god sjat tilbage (og der var ikke gult lys endnu) ! Så jeg kørte meget økonomisk, mens jeg holdt godt øje med måleren – fra Vejle med gul markering, men stadig en sort streg. Jeg turde ikke engang køre forbi familien i Sandal, hvor sønnen eller Christian måske kunne have skruet låget af – jeg var bange for, at det var de sidste dråber, jeg kørte på – og sørme kom jeg helt hjem! Puh ha!

Og så er det godt, jeg har gode naboer! Det er ikke første gang, at vores praktiske yngste nabo har hjulpet mig. Han måtte bruge værkstøj og smørelse, men det lykkedes! Jeg må snart finde ud af, hvad jeg kan glæde ham med!

Besøg hos Linnea

Jeg besøger jævnligt Linnea i Horsens – min “guru” kalder jeg hende, selv om jeg aldrig kommer op på hendes niveau med hensyn til patchwork! Jeg har altid beundret hendes værker helt vildt! (Søg på navnet her på bloggen, der kommer mange smukke eksempler!).

Vi fik en skøn frokost hos Café Dolly’s, der ligger lige ved siden af det højhus, Linnea bor i, på havnen i Horsens.

Og så fik kaffe og “tæppe-kig” i hendes flotte lejlighed med udsigt ud over havnen og fjorden. Jeg kan sagtenms se de samme tæpper igen og igen, og Linnea skifter tæpperne ud på væggene, samtidig med, at hun syr nye!

Hun havde flere puttetæpper til børn på julemærkehjemmene, nogle af dem er ikke quiltet endnu, og et af dem er hængt op på væggen, så hun selv kan nyde det et stykke tid.

Men dette var klar til, at jeg fik det med hjem til videregivelse. Det skal også kigges på først! Jeg elsker at vise hendes tæpper frem. Nu skal det først med ind på Depotgården, og så skal det udstilles på Projekt Puttetæppers stand på AOH-messen i Lillebælthallerne, Middelfart, 13. – 15. marts. Det har jeg aftalt med Projekt Puttetæpper.

Tæppet er syet af stoffer, som Linnea har “plukket” i den store stak af donerede stoffer på Tæppetante-træf i Hejnsvig sidste år. Bemærk de små motiv-firkanter i midten af hver blok, det er en flot måde at anvende dem på!

Tæpper er maskinsyet og håndquiltet!

Åbent Hus på Depotgården

I går aftes havde vi Åbent Hus på Depotgården – og jeg har aldrig oplevet SÅ mange besøgende! Det var rigtig dejligt.

De besøgende bliver samlet i hold, som går rundt med en fra bestyrelsen eller en ansat, og på hvert værksted er der brugere, der fortæller og viser, hvad de kan lave, der er virkelig stor interesse.

På Tekstilværkstedet, hor jeg sad sammen med andre og syede eller strikkede, havde Inge f.eks. den store long-arm-maskine i gang med at quilte et stort sengetæppe til et julemærkehjem:

Det er mildt sagt usædvanligt, at et kommunalt aktivitetshus har en sådan maskine, så den bliver altid beundret!

Andre syede på en af de nye symaskiner, og i “vådrummet” var der nogle, der filtede.

Der kom så mange, at der blev mangel på rundvisere, så jeg blev lige hyret til at være rundviser for nogle, jeg kendte, det var hyggeligt! Vi endte i caféen, hvor de var løbet tør for kaffekopper! Der var heldigvis papkrus i reserve, så vi fik en hyggelig snak om deres muligheder for at bruge nogle af værkstederne!

4 gamle piger i byen

Sikke da en sjov aften! 4 gamle veninder fejrede fødselsdag med brask og bram!

Helle er fyldt 85 – det er hun selv imponeret af, og vi andre også! Hun ville gerne fejre det sammen med 3 sine veninder, (som er næsten lige så gamle), som hun har kendt hver for sig i mange år, og hun bad om, at vi ikke kørte selv, for nu skulle vi altså have en festlig aften med drinks, god mad, masser af vin og Irish Coffee! – så tag nu en flex-taxa ud til Kryb-i-ly-kro og bestil den til hjemtur kl 22.

Jeg behøver ikke at bruge flex-taxa, jeg har min egen chauffør – som Christian selv siger: jeg har kørt for ham til mange fester, så nu er det hans tur!

Der er meget hyggeligt på Kryb-i-ly-kro, og vi startede med en stor Martini i pejsestuen, hvor Helle fik gaver og flag, inden vi gik ind i restauranten, hvor Helle havde reserveret bord og bestilt mad.

En kæmpestor wienerschnitzel med alt tilbehør, bl.a. klaret smør i en stor kande – ja den var så stor, at kun én af os kunne spise op. (Men så er det jo godt, man kan få en doggy-bag!) 2 flasker rødvin og 2 flasker hvidvin havde værtinden bestilt til os 4 – det kunne vi altså ikke klare, men den utroligt søde tjener havde klogeligt holdt den ene flaske tilbage, og den blev heller ikke hentet frem!

Når Helle holder fødselsdag, står desserten altid på lagkage – og hvilken lagkage! Der var både friske jordbær, hindbær-drys, creme, masser af syltetøj og flødeskum samt chokolade glasur. Hele lagkagen kom på bordet, og tjeneren skar store stykker ud, men Helle insisterede på, at det var hendes lagkage – det hele – og da vi ikke kunne spise den, fik hun også en stor transport-æske til den!

Tjeneren spurgte, om vi skulle have kaffe – nej det skulle vi selvfølgelig ikke, for Helle havde bestilt Irish Coffee, og den skulle ikke drikkes til lagkagen!

Humøret var der ikke noget i vejen med! Vi havde det bare så sjovt, opfriskede gamle minder, fortalte historier og helbredsproblemer blev også vendt, men det skulle vi ikke snakke så meget om. Humøret smittede helt klart også personalet – de 2 kvindelige tjenere, en ung og en ældre – pjattede med de gamle traner, og da kl. nærmede sig 22, blev der også delt kram ud i massevis!

Og så var afhentningen også klar, nabohjælp, flex-taxa – og Christian, som troligt holdt klar. Han morede sig vist også, da jeg underholdt ham på vejen hjem!