55 år

Det er min brylupsdag nr 55 i dag! De sidste 10 har jeg dog været alene om dagen – men en lille tanke bliver det til.

Det er mange år, og de 10 år er også mange, når man tænker efter. I det daglige tæller jeg ikke, men der er da nok ikke en dag, uden at Søren får en tanke.

Den sidste bryllupsdag, vores 45. bryllupsdag, vi fik sammen, og som vi var klar over, ville blive den sidste, blev en helt særlig dag som er værd at huske.

5 år før den dag, og før Søren blev syg, havde han også arrangeret noget helt specielt, idet han havde inviteret hele familien på udflugt til Romsø og sat dem stævne på havnen i Kerteminde. Også en dejlig dag at mindes.

55 års bryllupsdag er ikke noget, man fejrer, og slet ikke, når man kun er én tilbage! Men minderne er gode at have!

Rørt til tårer!

Jeg er rørt til tårer over den overraskelse, der ventede mig, da jeg kom hjem fra Depotgården!

Diki kan gå frit i haven igen!

Ældstesønnen, svigerdatteren og Christian havde hentet det grønne havehegn, jeg havde bestilt, og sat det op, så Diki ikke kan komme ud at føjte! Han er vant til at gå frit ude på terrassen og den lille baghave, hvor der hele tiden har været hegn langs hækkene til naboerne, og bevoksningen af cotoneaster satte en naturlig grænse bag ved haven. Men den forsvandt jo i sidste uge. Og så var der åbent op ad skråningen, men værre endnu: ind til naboerne udenom hækkene.

Så Diki har kun kunnet være alene ude, hvor han gerne vil gå og snuse – eller ligge, når vejret er godt – hvis jeg satte ham i snor. Og det var han ikke glad for. Jeg vil vove at påstå, at han var deprimeret! Jeg var så ked af det på hans vegne.

Men nu er hegnet kommet op bagved buskene, og godt nok er haven blevet lidt kortere den vej, men der er masser af buske og planter, som han kender!

Han måtte ud og “hilse” på hegnet sammen med mig – UDEN snor!

Sønnen siger, at hegnet er sat midlertidigt, det kan ændres lidt, når gartnerne er færdige med at køre med de store maskiner, som de stadig gør, for at rense jorden for rødder mm. Der vil senere blive sået noget op ad skråningen, men de skal kunne køre med nogle mindre maskiner, så der er en slags sti for foden af skråningen. (Skråningen og et plankeværk er værn mod banelinjen, som går på den anden side, noget dybere end vores haver).
Men det er dejligt, at der lukket af for Diki, som er mere fri nu.

Der bliver puslet om Kameliaen

Det kolde vejr og nætter med frostgrader kræver, at jeg passer rigtig godt på min utroligt flotte Kamelia, som har et mylder af knopper og udsprungne blomster i disse dage!

Så hver aften trækker jeg den ind under tag udhænget, hvor den har stået hele vinteren, og hver formiddag bliver den trukket ud igen, så den kan få sol! Det ser ikke ud til, at den er generet af den skarpe, kolde blæst. Men jeg ved af erfaring, at alle knopperne visner, hvis den få frost.

Heldigvis er udhænget åbenbart nok til at beskytte den. Det er hårdt arbejde, for jeg trækker den store potte over terrasse-stenene, som heldigvis ligger meget jævnt! Men hvad gør man ikke gerne for at kunne nyde de smukke blomster?

Besøg hos Speich Design med overraskelser!

Tak til Speich Design i Værløse og alle de dejlige kunder, vi mødte i går, lørdag 4. maj.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var fuldstændig overvældede af, hvor mange der kom til arrangementet “Åbne værksteder”, hvor det denne lørdag var Projekt Puttetæpper, der demonstrerede og solgte årsmønster 2019 “Rutsjebane”.

040519 hos speich 1

Hvor var det hyggeligt! Der var stor interesse, både i årsblokken og i hele projektet!  Vi havde medbragt forskellige tæpper til en lille udstilling i kursuslokalet, som ligger på 1. sal i åben forbindelse med den flotte butik, og de blev nærstuderet, kommenteret og beundret! Vi hørte flere gange bemærkninger som: “Det er virkelig flotte tæpper – ikke bare små hurtige tæpper til børn, man ikke kender!” Ja! det er det, dejlige tæpper, som vi er stolte af at aflevere på Julemærkehjemmene.

040519 hos speich 2
040519 hos speich 3

Vi modtog også mange, meget smukke, færdige tæpper – 10 puttetæpper ialt! Plus 6 toppe, som nogle tæppetanter vil få til montering og quiltning!
Det var overvældende!

Der var også kendte ansigter imellem! Det var dejligt, at Projekt Puttetæppers “Mor” Birgit Glüsing, der startede PP for 22 år siden, kom og var med. Vi snakker af og til om, at hun og hendes søster Marianne dengang ikke havde forestillet sig, at Projektet skulle vokse sig så stort! Da de startede, syede de tæpper, som kunne bruges som fødselsdagsgaver til børnene på Kildemose, hvor der dengang var 14 børn ad gangen – nu er det tæpper til alle børn på alle 5 julemærkehjem!

Og så var der en overraskelse til mig! Pludselig dukkede der et kært ansigt op i vrimmelen! Victor gemte sig mellem alle damerne, og det lykkedes ham og hans Mor at komme helt bag på mig – sikke en dejlig oplevelse at få en helt uventet krammer! Og så var der sandelig nogle af damerne, der kendte Victor! – joh: “fra din blog! – “Også din søde hund!” Jeg vænner mig aldrig helt til, at så mange “kender” mig, fordi de følger med her!

Mønsteret, som vi demonstrerede, solgte vi 35 af! Det er virkelig rekord i forhold til, hvor mange, vi har solgt andre steder – så vi er meget glade for, at vi blev inviteret!

040519 hos speich 4

Tak til Lene Speich og hendes hjælpere!

Billederne af de modtagne tæpper kommer senere.

Arbejdende værksted hos SPEICH DESIGN, Værløse

Så er der næsten pakket alt til turen i morgen, hvor vi er 2 fra Styregruppen, der repræsenterer Projekt Puttetæpper, når SPEICH Design holder åbent værksted kl. 10 – 16 i deres flotte butik i Værløse.

Rita og jeg vil udstille forskellige puttetæpper og sælge årsmønster 2019 Rutsjebane.

Det glæder jeg mig meget til, efter at jeg var på udflugt derover sidste lørdag. Det er en flot ny butik!

Vi tager gerne imod færdige puttetæpper og toppe (oversider).

Vi bliver kørt i ældstesønnens store VW Multivan, det er dejligt ikke selv at skulle køre. Han og svigerdatteren vil så tage på besøg hos en ven, mens vi er hos Speich.

Der er (også) forskel på læger

Jeg har været tidligt oppe igen i dag, for jeg går jo morgentur med Diki og spiser morgenmad, inden jeg kan komme ud ad døren. Og jeg havde en tid til mit halvårlige kontrolbesøg for min diabetes, efter at jeg havde fået taget blodprøver hos sygeplejersken for et par dage siden.

Det er første gang, jeg konsulterer min nye læge, efter at han sammen med 2 andre har købt min tidligere læges praksis og flyttet “os” ind på Sundhedshuset. Det vil sige, jeg har faktisk mødt ham én gang før, i Lægevagten i november, da jeg skulle have en stivkrampevaccination. Da jeg så kort efter fik oplyst læge-flytning, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle vælge ham som min fremtidige praktiserende læge. Ham kan jeg godt lide. Han har en spøjs fremtoning, men er meget sympatisk og har stor humor! Og han gav sig god tid, selv der ikke var noget særligt i dag. Mine blodprøver og blodtryk var helt fine, faktisk fortalte han mig, at mit blodsukker er helt normalt, som hvis jeg ikke havde diabetes – det er selvfølgelig “snyd”, fordi jeg får medicin. Men det betyder jo, at min diabetes ikke laver skader på min krop – og det er jo ikke så dårligt at vide.

Jeg har naturligvis haft skiftende læger igennem mit lange liv! Huslægen, da jeg var barn, som kom i pyjamas og frakke om natten, når vi fejlede noget akut!
Andre søde og rare læger, efterhånden som jeg skiftede bopæl. I Grønland havde vi ikke en fast læge, det var skiftende læger på sygehusene, som også praktiserede. F.eks. den ene-læge, der gerne selv opererede i stedet for at sende patienten 4 timer med båd til nærmeste større sygehus. Så havde han uddannet sygeplejersken og jordemoderen til operationsassistent og anæstesi-sygeplejerske. Konsultationsstuen blev lukket for den dag og steriliseret! Jeg er selv blevet opereret af ham, og det gjorde han godt, både med et godt resultat og med psykisk støtte.

Men jeg har også oplevet, at blive så vred på en praktiserende læge, at jeg skiftede læge akut (og betalte for det), fordi jeg syntes, hans behandling af Søren var under lavmålet!

Nu er jeg jo (7-9-13) ikke ret tit syg og har ikke ofte brug for lægens ekspertise ;-), men jeg må indrømme, at jeg også har oplevet, hvad jeg vil kalde “manglende interesse” hos en tidligere praksis-læge, hvor jeg godt kunne have brugt at kunne snakke om nogle ting.

Så jeg er glad for, at jeg har fået en ny læge, som jeg bestemt har tillid til!

Mille Fiori / Millioner af blomster

Lillebælt Quilterne har igen gang i et spændende fælles projekt!

Vi syr en “Mystery” – dvs et tæppe, som vi ikke kender mønsteret på! Vi får mønstre til en eller et par blokke, alle syet som “English Paper Piecing”, også kendt i DK som “syning over pap”! Og alle er rosetter, bestående af hexagoner/sekskanter, romber eller trekanter o.lign. Vel at mærke i egne stoffer, så alt bliver individuelt.

Det er meget spændende! Når vi har syaftener, bliver det, vi har syet siden sidst, hængt op, så alle kan se andres værker og blive inspireret.

Her er billeder fra i går aftes:


Og én, der netop blev færdig i går aftes:

Og her er andre rosetter, syet tidligere i forløbet:

Så vidt, vi har fået oplyst, skal det ender med, at alle rosetterne (og der kommer mange flere) skal føjes sammen, enten ved at blive “flettet” sammen eller med noget imellem.
Vi har fået “lektier for” i sommerperiode, hvor vi ikke syr sammen, så der bliver meget at se på til september, når vi mødes igen.

Der er kun en enkelt af pvenstående, der er syet af mig, jeg viser dem samlet én af de nærmeste dage.

Min stakkels have!

Det går hårdt for sig i min lille have i disse dage! Det blev besluttet i foreningen, at det tykke grønne dække af Cotoneaster op ad skråningen og plankeværket skulle helt væk, fordi det er for svært at holde det nedklippet, og “rottefængeren” mener, at rotterne har for let ved at gemme sig der.

Det er gartnerfirmaet, der holder vores udenomsarealer, startet med at fjerne nu.

Gartnerne er meget søde og hensynsfulde og forsøger at skåne det, der står i haven, men det er ikke nemt med de store maskiner, de kører med.

Det er ikke mindst hårdt ved mine Rhododendron. Og flere planter, f.eks. en Hortensia og en store rosenbusk, nogle tulipaner, en Magnolia og Iris, er gravet op og skal plantes igen bagefter. Jeg håber, at de klarer det og går oig vander dem, så rødderne ikke skal tørre ud.