Opskrift på drengeslipover i 4-trådet strømpegarn

Drengeslipover i 3 farver 4-trådet strømpegarn str. 7 år

 

vest

 

Garn: strømpegarn i 3 matchende farver (her er brugt Regias Kaffe Fassetts strømpegarn):

Farve 1: 100 gram med lange farveskift

Farve 2: 100 gram, samme nuance som farve 1, men med korte farveskift

Farve 3: 50 gram med afvigende, mørkere farve og korte farveskift. 

Rundpind nr 3,5 og 3 

Mønster:        20 pinde glat med lange farveskift

                      14 pinde glat med korte farveskift

 Ribkanter forneden, i ærmegab og halsudskæring: 2 r 2 vr i afvigende, mørkere farve = farve 3 

Slå 236 masker op med farve 3 på rundpind 3 og strik 2 r, 2 vr 5 cm

Skift til rundpind 3,5 og strik mønsterstrik i glatstrikning , til arbejdet måler 30 cm fra opslagskant. 

Luk til ærmegab: luk 12 masker, strik 106 masker, luk 12 masker.

Strik ryggen over de næste 106 masker, fortsæt i mønsterstrik og glastrikning = ret på retsiden, vrang på vrangsiden. Luk til ærmegab i hver side 3, 2, 2, 1, 1 masker.

Når ærmegabet måler  18 cm, lukkes 2 x 12 masker i hver side, lad de resterende masker hvile.

 Strik det højre forstykke, og luk af til ærmegab på samme måde som på ryggen, og del samtidig arbejdet på midten således:  fra retssiden strikke 2 masker ret, strik 2 masker drejet ret sammen, fortsæt pinden ud.

Alle vrangpinde strikkes vrang, husk at lukke til ærmegab. Når der er 12 masker tilbage på pinden, strikkes lige op, til samme højde som ryggen, så lukkes 12 masker af 2 gange på vrangen.

Venstre forstykke strikkes på samme måde, men omvendt, idet de sidste 4 masker på hver retpind strikkes således: 2 ret sammen, 2 ret, indtil der er 12 masker på pinden.

 Skuldersømmene sys sammen. Der samles 126 masker op i halsen på rundpind 3 (strik evt. på 2 rundpinde eller med ”magic loop”) med farve 3. Strik 4 cm rib = 2 ret, 2 vrang, idet der på hver anden pind strikkes 2 masker sammen på hver side af de 2 midterste masker i halsens spids (som strikkes ret uanset ribmønsteret).

Luk løst af. 

Hvert ærmegab: der samles 100 masker op i farve 3 og strikkes 5 cm rib: 2 ret, 2 vrang., Luk løst af. 

Hæft ender.

model 2

 Opskriften er lavet som et konkurrence-indlæg, alle deltagende opskrifter  findes her.

Glade farver fra Kaffe Fassett

kaffe-fassett-lc3b8ber

Det er lige, hvad jeg trænger til: en glad løber på mit spisebord.

Den er syet i hånden som hygge-håndarbejde, og quiltet i hånden med en turkis silketråd, der skifter farve.

kaffe-fassett-lc3b8ber-detail

Fakta: længde 103,5 cm længde, 54 cm bredde.

Sådan syr du løberen: HUSK alle mål tilægges sømrum 2 cm.

6 kvadrater á 15 x 15 cm
6 kvadrater syet sammen af 4 x (7,5 x 7,5 cm kvadrater) i 2 forskellige stoffer
6 kvadrater syet sammen af ninepatch = 9 kvadrater á 5 x 5 cm i 2 forskellige stoffer

27 stolper á 1½ x 15 cm i stærk kontrastfarve, ensfarvet
10 kvadrater á 1½ x 1½ cm i kontrastfarve, ensfarvet

2 kanter á 3 cm x 48 cm
2 kanter á 3 cm x 103,5 cm

1 stk bagstof 54 cm x 104 cm + sømrum til at bukke ind. Volumenflies

Alle kvadrater ries over pap og sys sammen, sys sammen med stolper og kvadrater.

Kanter sys på, først de 2 for enderne, derefter i siderne.

Presses, ritråde fjernes. Lægges sammen med bagstof og med volumenflies imellem. Ries sammen. Quiltes efter eget ønske, jeg har quiltet omkring alle 15 x 15 cm kvadrater (incl. de sammensyede).

Bagstoffet bukkes ind, så det titter lidt frem, og quiltes på hele vejen rundt.

kaffe-fassett-lc3b8ber1

Bliver man ikke glad af at se på den? Farverne betyder alt!

Patchwork – en lise for sjælen

Det skal ikke handle om sygdom altsammen – selv om det fylder meget lige for tiden her i huset.

Der har været pusterum i dagens løb: det var “Kludekonernes” sidste syaften i denne sæson, og jeg kunne godt være med nogle timer hos Else i det usædvanlige runde hus, de selv har bygget. Vi var der alle 10, og som sædvanlig snorkede “Frida” så højt, at hun var ved at overdøve vores snak om “Quilt in Public” den 20. juni, som vi har besluttet at deltage i med en udstilling og en opfordring til at komme og være med på Tinghuset med sit sytøj. “Quilt in Public” er et europæisk arrangement, som gennemføres for første gang, en idé, der er “stjålet” fra strikkerne! “Frida” er en kæmpestor hund af racen Mastiff, der er næsten blind og med en defekt hale, men højt elsket i familien, der har haft mange fine Mastiff’er gennem tiden.

En lille tur ud til Den lille Lade i eftermiddags, hvor jeg fandt nogle fine grønne stoffer, jeg lige stod og manglede, blev det også til (hvordan kan det være, at lige meget hvor meget stof, man har, så er der altid noget, man mangler?). Det er en dejlig butik og altid en fornøjelse at besøge den. Så nu er jeg rustet til næste projekt.

Og sandelig, om ikke der var billede af svigerdatterens første patchworkarbejde, da jeg kom hjem. En sød kurv, syet efter den E-workshop, jeg har lagt ud her på bloggen. Stoffet købte hun, da vi var til puttetæppeudstilling hos HANNE’s. Den er blevet rigtig flot.

ullas-kurv

Sådan syr du en lille kurv eller skjuler

Syet kurv

Kurven, som er syet sammen af stof og foret med velodon (stift mellemlæg) kan sys lille eller stor og har flere variationsmuligheder.

Det er størrelsen på firkanterne, der bestemmer størrelsen på kurven. I dette tilfælde er det firkanterne med stedmoderblomster, som er 8 x 8 cm, der har bestemt, at kurven blev 16 cm høj og 12 x 12 cm i bunden.

Sådan syr du en kurv:

start

start-for

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du skal bruge 4 forskellige stoffer, evt. kan nogle af stofferne være de samme.

Til ydersiden: 4 kvadrater 8 x 8 cm + sømrum  i stof  1, + 4 kvadrater 8 x 8 cm + sømrum i stof 2, + 1 kvadrat 16 x 16 cm i stof 3

Til indersiden: 8 kvadrater 7,8 cm x 7,8 cm + sømrum, + 1 kvadrat 15,6 x 15,6 cm + sømrum i stof 4

Til mellemlæg: Velodon skåret: 8 stk 8 x 8 cm + 1 stk 16 x 16 cm til ydersiden, samt 8 stk 7,8 x 7,8

cm + 1 stk 15,6 x 15,6 cm til indersiden. Til indersiden kan velodonen erstattes med stiv strygevliseline.

Velodon stryges på vrangsiden af stofkvadraterne (stryg på stofsiden), og sømrummet ries omkring kvadraterne.

3

4

 

 

 

 

 

 

 

Sy ydersiden sammen. Det store kvadrat er bunden, hjørnerne vil bøje sig op på siderne. Placer de 4 små kvadrater med spidserne midt for bundkvadratet, sy dem på bunden ret mod ret med små kastesting. Idet de sys på, vil bundens hjørner bøje sig.56

 

 

 

 

 

 

7

De øverste kvadrater sys på samme måde ret mod ret på de første kvadrater, så de mødes spids mod spids med bundens hjørner.8

 

 

 

 

 

Nu er ydersiden færdig. Lad ritrådene sidde.

Vend arbejdet, så stofsiden er ud.

9

 

Sy inderposen på samme måde, men pil ritrådene ud. Den skal ikke vendes!

10

 

 

Læg den indeni yderposen og sy med små kastesting fra ydersiden de 2 poser sammen i toppen. Det kan være en hjælpe at bruge en klips til at holde de 2 poser sammen under syningen.

11

Pil ritrådene ud.

Nu er kurven/posen/skjuleren færdig!

14

VARIATION: Spidserne kan bøjes ud og ned, så den får en firkantet åbning, evt. kan der dekoreres med knapper på spidserne.

Bentes kurv

 

Eller en anden variation, syet af Bente, hvor stofferne er de samme på yderside og inderside, og hvor der er dekoreret med knapper midt på de 4 sider.

GOD FORNØJELSE! Mulighederne er mange!

Fri for pap i gammel håndsyningsteknik

foldet-trekanthynde

Her er en ny (gammel) form for foldeteknik med trekanter, som er flotte i patchwork og kan arrangeres på mange måder. De sys som regel på maskine, “over pap” eller “på amerikansk”. Men Bente har brugt en meget gammel teknik, hvor man slipper for alt det pap, der skal pilles ud bagefter, og hvor man ovenikøbet er helt færdig, når alle trekanterne er syet sammen – altså ingen montering med vat og bagside, og hvor quiltning kun har dekorativ betydning, dvs kan undgås.

Hvordan skal det nu forstås? Teknikken er beskrevet i Dansk Patchwork Forenings blad Kludemagasinet 2003 nr 4, men jeg har aldrig set den før. I artiklen står der, at det er en gammel amerikansk teknik! Der kan man se: intet nyt under solen. Det må prøves!

Billederne viser et færdigt tæppe – en smal hynde , syet efter bestemt mål, samt nogle trekanter under udarbejdelse.

foldede-trekanter

Skær 2 kvadratiske stykker volumenflies i en fast kvalitet, skær 2 stk. stof i hver sin farve, samme str. + sømrum, og ri stoffet på fliesen på samme måde, som man gør, når man syr “over pap”.

De 2 firkanter lægges ret mod ret og stikkes sammen på maskine eller med meget små håndstikkesting diagonalt. Det er en fordel at tegne et blyantslinie fra hjørne til hjørne og sy i linien.

foldede-trekanter2

Fold sammen vrang mod vrang, så det bliver til 2 sammensyede trekanter.

Sy mange af disse i valgte farver og læg dem op ønsket mønster.

Sy sammen ret mod ret på den ene side med kastesting og på den anden side med usynlige sting / madrassting.

Når tæppet har den ønskede str., sys de yderste sømme sammen med små kastesting. Fjern ristråde. Quilt, hvis det ønskes, evt. med knuder, men hele tæppet er holdt sammen i forvejen med denne teknik,

foldet-trekanthynde-2

Her ses for- og bagside af det færdige tæppe.

Hvordan laver man et hønsestriktæppe?

Her er Sebastians færdige hønsestriktæppe, som er en dåbsgave fra hans Mors veninder.

Jeg har lovet at lave en beskrivelse af, hvordan man gør.

Garn: almindeligt bomuldsgarn nr 8, mange rester.

Maskeantal: 210 på rundpinde nr 3.

Strik skiftevis striber og mønsterborter.
Hønsestrikborter kan findes i bøger fra 70’erne på biblioteket eller i anden mønsterstrik, norske sweatermønstre el.a.

Strik ca 100 cm og luk af.

Størrelsen bliver ca. 90 x 100 cm.

Vask tæppet i maskine, skånevask v/30 gr. + centrifugering. Bred det ud på et par håndklæder, glat det ud med hænderne og lad det tørre. 

 

 Sy på maskine 2 tætte, lige zigzag-sømme med 1 cm mellemrum på langs af tæppet, der hvor omgangene begynder/slutter. Dermed bindes de fleste af garnenderne.

Klip op imellem de 2 zigzag-sømme.

Kontroller, at alle garnender er fastholdt af zigzagsømmen,
eller bind dem sammen med råbåndsknob.

 

Klip enderne af til 2-3 cm længde.

 

 

Med dobbelt garn eller kraftigere bomuldsgarn hækles fra retsiden 2 rækker stangmasker rundt om hele tæppet.

 

 

 

 

Navn broderes evt. på med maskesting

 

 

 

 

 

Tæppet presses omhyggeligt med et vådt visketykke over, idet mønsterborterne strækkes, så tæppet bliver lige og borterne pæne.

 

 

 

 

 

 

Et stykke fleece klippes til, så det er 1 cm større end tæppet på alle sider.

Sikkerhedsnåle sættes tæt i hele vejen rundt, fleecen bukkes lidt ind og sømmes på bagsiden.

 

 

 

 

 

Evt. kan tæppet knudequiltes = der bindes små råbåndsknob igennem begge lag nogle steder for at holde lagene sammen.

 

 

 

 

 

 

Alternativ:

i stedet for en hæklet kant, kan fleecen bøjes om som kant og sømmes fast på retsiden.

Til denne kant skal man klippe fleecen noget større.

Fordelene ved at bruge fleece på bagsiden er, at man slipper for at hæfte EN MASSE garnender, og at tæppet bliver blødt og lækkert.

God fornøjelse med at prøve, det er sjovt!