Sygebesøg

Det var dejligt at se, at han allerede efter 2 dage går oppe, ikke ubesværet, men alligevel! Han har haft problemer med at tåle den morfin, han får for smerterne, men nu får han noget andet, og så kan han træne og gå rundt. I aften skulle han ud og gå på trapper!

Hvad har man med på sygebesøg til en mand? Han er ikke så vild med frugt, og blomster – nej, han skal jo også snart hjem.

Vi havde fået et tip om, at en Othelloglagkage ville være velkommen! Så det fik han selvfølgelig, så kan han invitere sin medpatient og sygeplejersken på kaffe og kage!

Sikken dejlig dag i dag

 

Jo, det er en dejlig dag i dag! Jeg har ringet til sønnen, og han har det rimeligt godt, men fortalte, at hans knæ gjorde så ondt i går aftes, at han havde fået helt vildt meget morfin og derfor var noget uklar og svimmel, så det lykkedes ikke at komme op at stå før i dag. Det er noget med, at de vrider knæet for at få hoften på plads! Men han var da både blevet vasket oppe (og ikke i sengen, som det blev foreslået) og havde gået rundt på stuen med en høj rollator, så det er da imponerende.

I aften får han besøg af kone og børn, og tænk, han har sørget for blomster til sin kone, de har 14 års bryllupsdag i dag, og der stod en buket til hende, da hun kom fra arbejde! Godt, søn!

I morgen får han besøg af Mor og Far.

God besked

Så nu er Mor rolig igen! Jeg har lige snakket med sønnen, han er stadig lidt groggy, men har det godt. Han havde meget, meget ondt, da han vågnede – i knæet, ikke i den opererede hofte – , men fik selvfølgelig smertestillende, kvalme er der også, men han lød OK og ville gerne snakke lidt.

Hans kone ringede for et par  timer siden, da havde han ringet til hende, men da var han stadig meget uklar. Nu gik det bedre. De får da noget “produceret” på Kolding sygehus, de ligger 4 på stuen, 2 med nye knæ fra i går og 2 med ny hofte fra i dag. Og det er bare på den ene stue, der var én på en anden stue, der havde fået 2 nye hofter i dag!

Det er fint, at de må ringe i mobiltelefon nu, jeg husker for bare 4 år siden, da Søren fik nyt knæ, da var det stadig en  mønttelefon på hjul, som plejepersonalet eller andre patienter skulle trille ind til patienten. Det kunne være utroligt svært at få forbindelse.

Der er mange fremskridt, også på ventetider, sønnen har kun ventet 1½ måned på den nye hofte, det er flot!

Så blev det færdigt og sendt af sted

Så blev jeg omsider færdig med babytæppet, som jeg har syet med den blok “Ditzy Donuts”, som jeg også har undervist i nogle gange. Den er rigtig sjov at sy, og denne gang har jeg brugt rester af børnestoffer i stærke farver, som børn jo elsker.

Lille Ida fik også det hæklede barnevognstæppe, og hendes Farmor har også syet et flot tæppe til hende, et billedtæppe, så jeg syntes, at der også skulle være et ligge-på-gulvet-tæppe. Jeg ved af erfaring, at børn kommer til at elske sådan et tæppe, som er blødt og lækkert at “putte” med. Der er fleece på bagsiden og tynd volumenflies imellem til at give fylde.

Mon ikke, det gør lykke?

 

 

 

 

 

 

 

Jeg elsker at sy de små tæpper til børn!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu venter vi besked om, hvordan det er gået med sønnens operation, han var fattet, men ikke stolt ved situationen, da jeg satte ham af kl. 6.53 i morges! Han har gjort meget for at opbygge sin form og gøre alle de øvelser, han skulle, for at lette genoptræningen. Men der kommer nogle uger, hvor han ikke kan det, han gerne vil. Der bliver ikke bagt 5 dåser småkager i år!

I morgen

I morgen meget tidligt kører jeg vores ældste søn til Kolding sygehus, hvor han skal møde fastende og bliver opereret i morgen formiddag. Han skal have ny hofte – det er tidligt, 40 år gammel! Pga det tidlige tidspunkt er jeg taget til Fredericia i eftermiddags, så jeg sover her, for ikke at skulle køre klokken-meget-tidligt hjemmefra. Så vi har hygget os, men nerverne sidder nok lidt yderligt! Min svigerdatter og jeg har surfet lidt på strikkesider, hun kan godt lide både “February Lady Sweater” og “Topstykket”, så det må jeg lige huske!

Det første tegn på jul

Her i huset har det i mange år været det første tegn på jul, når Søren får pudset den flotte kobberkedel, som hans Mor fik lavet til ham for mange år siden. Og så venter han på, at julestjernerne kommer i handelen, så han kan fylde kedelen med 4-5 stykker af dem med mange grene.

Han kan ikke overkomme at pudse kedelen mere, men det kan man jo få nogen til (ikke mig!), og flot ser den ud i dag, hvor vi kørte til REMA efter dem. Reklamen lå i postkassen i går, så nu skulle det være!

Flot ser det da også ud! Kobberkedelen har i årenes løb været brugt som brændekurv el.a., og den bliver også fyldt med andre blomster ved særlige lejligheder, men julestjernerne er det bedste!

Dygtig hund!

Vores hund er helt bestemt dejlig – og klog!

Vi får mange beviser for, at han forstår alt, hvad vi siger til ham eller til hinanden, og han er en mester i at aflæse kropssprog. Vi skal ikke engang tænke på at skulle ud, før han er der i håb om at skulle med.

I går var jeg i Fredericia hele dagen for at hygge mig med Ebbe, der havde været til en halsundersøgelse på Vejle sygehus, så Søren gik både formiddags- og eftermiddagstur med Whisky (lægen siger, han har godt af det). Den ene tur gik op i byen for at besøge posthus mm, og Whisky havde meget travlt med at snuse og undersøge de fremmede steder, så Søren var ved at blive lidt utålmodig.

Indtil en ubekendt dame spontant råbte tværs over gaden: “Sikke dog en flot hund!”

Så rankede Whisky sig, rettede ind og gik upåklageligt og med flotteste holdning resten af vejen hjem!

Er det Sørens stolthed, der afspejler sig og mærkes lynhurtigt af hunden, eller forstår han?

Han er en skøn hund!

Til lykke med de 12 år Frederik!

12 år er gået siden den weekend, hvor vi ventede og ventede på at vores første og længe ønskede barnebarn skulle komme til verden – og det trak ud og trak ud, stakkels forældre! Vi havde en aftale om, at jeg kunne stege Mortensanden og komme med, hvis de ikke var kommet af sted på sygehuset endnu, men det gjorde de, og så sad vi her og spiste and og drak kun et enkelt glas rødvin, for hvis vi nu skulle køre for at se vidunderet.
Men vi hørte ingenting og blev mere og mere bekymrede! Søren gik i seng, men jeg havde ikke ro på mig, det havde jo stået på i mere end 1½ døgn, men da jeg alligevel pakkede mit beskæftigelseshåndarbejde sammen lidt over midnat, ringede Thomas endelig: det er en dreng, han er lidt “træt”, men har det godt, og Helle ligeså. Puh ha! Så det blev ikke en Cirkeline, men en Frederik, og han har det stadigvæk godt! Stor dreng nu, på nippet til teenager på mange måder. Vi elsker, når han kommer her.

 

Mit allerførste patchworktæppe blev syet til ham.

 

 

 

 

 

Senere – til sin 7 års fødselsdag – fik han “Det hemmelige tæppe”, som kan foldes og krænges til en pude.

 

 

I sommeren 2008 med Whisky! Frederik er rigtig flink til at hjælpe os og til at gå tur med Whisky, når han kommer på ferie.

 

 

 

 

 

 

 Og yndlingsbilledet med vores gamle “Baloo” i 2003.

Spis hva' du ka' Mortens aften

“Spis hva’ du ka’ for 140 kr af andesteg Mortens aften”

Det var et tilbud fra vores lokale Pejsegården, som Søren inviterede mig på i aften. Og vi elsker andesteg og får altid andesteg Mortens aften.

I år falder den så på en mandag, hvor Søren altid spiller bridge i Brædstrup Bridgeklub, som spiller på Pejsegården. Så han syntes ikke, jeg skulle stege and, når han så skulle i byen og spille kort.

Så jeg sagde selvfølgelig JA TAK, og det var jo lige bestemt så lækkert, som det skal være. Og det var da også masser af andre, der syntes, for der var fuld hus i “Dillen”, hvor fadene blev skiftet ud så hurtigt som de blev tømt.

 

 

 

Velbekomme, sagde Jytte, som er direktør og en god veninde af Søren!

Hun fortalte, at de havde stegt 120 ænder, så hun mente ikke, der var nogen, der gik sultne derfra.

Det gjorde vi heller ikke. Og nu tæsker Søren så i kortene – gad vide om han spiller bedre efter sådan en omgang god mad? – og jeg vil strikke hønsestriktæppet færdigt uden først at skulle vaske fedtede gryder og bradepande af!

Guldklumperne

Vi har holdt lidt “før-fødselsdag” for Frederik i dag, det lykkedes at at få puslespillet til at passe med hans Mor på kursus, Morfar til Frimærkemesse, Morbror og Tante på arbejde osv – travle mennesker! Men vi kunne mødes til kakao og boller, og de 4 “guldklumper” fik nogle timer sammen, de har det altid godt sammen.

Frederik bliver 12 år på tirsdag.

 

 

 

De 2 store fætre ser ud som om de synger for os – det gør de ike – de studerer Christians karakterbog, ser Frederik lidt imponeret ud? Det kan han godt være.

 

 

 

 

 

Christian 11½ år med flot hår

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina, 7½ år, har fået sin første mobil telefon

 

 

 

 

 

 

 

 

– og hun er næsten tabt for omverdenen!

– altså med mindre hun får dit tlf. nr., for så kan vi jo sms’e sammen!

 

 

 

 

 

 

Ebbe, næsten 7 år –

 

 

 

 

 

 

 

– altid i gang med noget, gerne byggeri og konstruktion af et eller andet.

 

 

 

 

 

 

 

Skønne unger – selvfølgelig! Det er jo vores børnebørn!