Til lykke Ebbe!

Mit næstyngste barnebarn Ebbe bliver 11 år i dag! “Det lille mirakel” – som iflg. lægerne ikke kunne lade sig gøre, men nok bare selv skulle bevise, at det kunne det og helt uventet meldte sin ankomst – til stor glæde for hele familien.030512 ebbe

En lille spirrevit – men tag ikke fejl! Der foregår mange spændende ting inden i hovedet på ham, han kan både danse, bruge sine hænder kreativt – og ikke mindst tænke! Og så elsker han hunde! Han den eneste af børnebørnene, der følger i Mormors fodspor og derfor har arvet min spejderrygsæk

Til Lykke med de 11 år!

Gaver

Det er gavetid – julegavetid, og vi udveksler ønskesedler i familien. De unge mennesker sender ønskesedler med masser af links til diverse netbutikker, hvor de ønsker sig spændende ting og sager – det er sjovt, men man skal også passe på, for det kan tage tid at få noget hjem fra udlandet, og er det f.eks. fra USA el andre lande uden for EU, så kan det blive en meget dyr gave, når PostDanmark lægger told og afgifter på!

Nå men det kan jeg da også! Så jeg har lige tilføjet min ønskeseddel et punkt mere, nemlig en meget praktisk rejse-sytaske ! Den er da smart. Og der kommer ikke told og afgifter på!

Men der kommer også julegaver fra venlige mennesker, uden at man har sendt en ønskeseddel! Jeg tænker her selvfølgelig på Projekt Puttetæpper, som har mange velgørere.

I dag har vi fået 2 store gaver: det ene er toppen til et meget flot puttetæppe med hjertemønster, det er syet sammen af tusindvis af små firkanter 3½ x 3½ cm ! Jeg skal nok få taget billede. Og syerskerne (de er 2 meget flittige damer i Vestjylland) har sendt både bagsidestof og lukkekant med!

Den anden gave fik vi, da Bente bestilte en ny rulle vat (70 meter 150 cm bredt), som vi køber til indkøbspris igennem HANNEs og får leveret direkte med fragtmand, så vi slipper for at fragte den uhåndterlige rulle selv! Hanne havde spurgt firmaet, om de ikke kunne tænke sig at tilgodese vores gode projekt med en julegave – og jo da, vi får en ekstra hel rulle som gave! Er det ikke herligt?!!

Victors første december

Jeg får heldigvis dejlige billeder af den lille guldklump – og nu skal I igen få lov at kigge med (ellers kan I jo bare springe over!)

“Linselus?” ja, det blir han jo, når fokus hele tiden er på ham, men han ved det selvfølgelig ikke. Han er da bare dejligt!

Victor fejrede lige indgangen til december og sin første julemåned med for første gang at rejse sig op ved egen hjælp! Så NU skal hylderne ryddes! – tror jeg?

En moderne form for gyngehest eller tyr?

Victors Mormor har syet den fine jule-pakke-kalender til ham (som til resten af sin familie) og nu er tiden inde!

Tak for billederne og god jul til den lille familie!

Hjemme igen

Svigerdatteren er heldigvis allerede hjemme igen efter sin øjenoperation i går, det er hun helt sikkert glad for, det er ikke nemt at undvære den lille, glade Victor!

Operationen er gået godt, har hun fået at vide, så nu er det spændende, om der bliver nogle gener, det håber jeg ikke.

God bedring!

ØV! Victor må undvære sin mor nogle dage.

Øv, øv! Svigerdatteren, Victors mor er blevet indlagt og opereret akut i dag for en nethindeløsning – det er ikke sjovt.

Og Victor må så “nøjes” med sin far i nogle dage – det skal de nu nok klare. Og så har han heldigvis også en rigtig god dagplejemor.

Men for at det nu ikke skal være løgn, det gamle ordsprog om at “én ulykke kommer sjældent alene” – så har Victor også i dag fået –øjenbetændelse! Ikke så slemt, men dårlig timing i forhold sin mors sygdom.

Vi håber, at det hele vil gå godt – det kom som lyn fra en klar himmel, jeg var der jo indtil mandag formiddag, og da var der ikke noget i vejen, Ulla havde fridag og hyggede sig, og så fik hun synsforstyrrelser pludseligt om aftenen. Det er ikke til at spøge med, så hun var hos øjenlæge i går og blev straks henvist til Glostrup Hospital.

Så den lille glade dreng får forhåbentlig snart sin kærlige mor hjem igen.

Så fin er Victors slipover til ham

 

Det er en kæmpe fornøjelse at shoppe med Victor i indkøbsvognen, for han filmer med alle – og ingen kan stå for hans glade smil!

Så fin er han i den slipover, jeg har strikket til ham, og forældrene synes også, den er rigtig god og praktisk, strikket i 6-trådet strømpegarn, så den kan gå i vaskemaskinen..

..f.eks. når et hurtigt tøjskifte bliver aktuelt, når den nu lystigt kravlende Victor vælter Dikis vandskål og bliver dyngvåd!

Tivoli jul

Det er næsten blevet en tradition, at jeg tager til København og besøger yngstesønnen og hans familie, når Tivoli har juleudstilling – og i år var det jo ikke mindre tillokkende, når det er nogle måneder siden, at jeg har set Victor.

Godt pakket ind til Tivolitur skal han jo lige se Farmor an.

Hans forældre er store Tivoli-fans, så han har allerede været der mange gange og skulle også denne gang op i karusellen.

Jeg har været i Tivolis juleudstilling de fleste år, siden det startede for en hel del år siden, hvor det var meget mindre..

..og jeg synes stadig, det er betagende.

Men det allerbedste i år er:

 

Nostalgi tur

Da jeg i formiddags kørte over Storebæltsbroen, og solen pludselig skinnede, fik jeg lyst til en lille nostalgisk visit tilbage til min barndoms somre! Det er meget længe siden, jeg har lagt vejen deromkring, men jeg var bare mig selv og Diki i bilen og havde tid nok, så jeg kørte ind til Nyborg og ned til skoven og stranden ved strandhotellerne, hvor mine bedsteforældres sommerhus stadig ligger – forlængst solgt og gensolgt.

Disse 3 huse ser næsten ud som de gjorde for 60 år siden, da “Søholt”, huset til højre, blev solgt af mine forældre og min moster og onkel, da begge familier havde brug for pengene, mine forældre til at starte egen forretning i Kerteminde, og min onkel pga økonomiske problemer.

Jeg husker huset som hvidt, karnappen foran er bygget til senere, og der hvor de høje vinduer er til venstre var det en åben, overdækket terrasse, eller nærmest som en stue, hvor den ene væg kun gik halvt op. Der var møbleret med kurvemøbler, og det var der, vi altid var, mens den lukkede stue ved siden af var mørk og ikke blev brugt meget. Ovenpå var der 3½ soveværelse, mine bedsteforældres store soveværelse, som senere blev mine forældres, var bag de 2 vinduer til højre, mens vores var til bagsiden af huset.

Der var ingen mur om haven, det ser forkert ud i mine øjne, der var buske og træer.

Men flagstangen (som nok ikke er den samme!) var samme sted, og om søndagen hjalp min søster og jeg Morfar med at hejse flaget.

Der ligger stadig kun de 3 huse + et lidt mere tilbagetrukket, og husene langs stranden videre mod nord er også de samme. Den lille vej Skræddergyden, der går rundt om hjørnet af Søholt og hen langs stranden mod skoven og strandhotellerne, er heldigvis stadig smal og ikke særligt befærdet. Men der er bygget meget længere oppe, ligesom de fleste huse vist er helårshuse nu. Vi havde ingen opvarmning, bortset fra en kamin, som jeg ikke kan huske var i brug. Der var badeværelse (ikke en selvfølge i et sommerhus dengang) og et udmærket køkken med et lille pigekammer bagved. Men ikke køleskab, derimod en lille kælder, som fungerede som køligt spisekammer.

Der boede vi 3 familier hele min første barndom lige fra maj til oktober, og min Far og Morfar tog toget til Odense for at passe skoforretningen “Hector”, der tilhørte mine bedsteforældre, og kom hjem om aftenen. Det var under besættelsen, så de måtte ikke køre i bil. Min onkel derimod, som var pressefotograf, kørte i sin Citroën og kom hjem under høje dyt i hornet, så vi kunne høre ham på lang afstand!

Det var et dejligt gensyn, stranden er den samme, selv om jeg husker den meget større! Der legede vi dagen lang, byggede sandslotte, samlede sten med hul i, som blev bundet til en snor og som vi kaldte “køer”, slog smut med flade sten, og badede. Det var altid godt vejr!!! Sommetider havde vi bål og bagte snobrød – Far var spejder – og så var nabobørnene også med.

I dag var det en god lejlighed til at lufte Diki, som ellers er utroligt tålmodig og ligger  i timevis uden at gøre vrøvl i transportkassen i bagagerummet. Han var ikke så modig i forhold til bølgerne..

..men glad for at få lov til at løbe frit og snuse på den øde strand. Og vejret var dejligt mildt, så vi gav os god tid.

Hilsen fra Victor

Det er godt, jeg snart skal se Victor – for det er næsten ikke til at holde ud at få en hilsen med sådan nogle dejlige billeder, og så ikke kan se ham med egne øjne!

I morgenhumør!

Nu kan han kravle og komme overalt..

..f.eks. ved planterne, og han kan snart rejse sig ved dem!

Dette er Victors introduktion til IT-verdenen! Ja, selvfølgelig – med de forældre får man sin første Ipad, når man er knap 10 måneder gammel! Stor succes med et specielt børneprogram – han synes, det er helt vildt morsomt.

Men Fars frikadeller er også et stort hit og nu livretten! Især når man må spise selv – hans spiste 3, fortælles det.

Tak for billederne, han er altså utroligt dejlig. Sikke nogle øjne! Og han trives, det er helt sikkert – slet ikke til at forstå, at han var det lillebitte for tidligt fødte pus for knap 10 måneder siden.

Det bliver dejligt, når Diki og jeg skal besøge ham – jeg glæder mig.