Man skal benytte sig af, at der er “folk” i huset til at hjælpe med det grove.
Så børnebørnene er i gang med skovle den sne, der faldt i nat, det er tøvejr nu, det gør det lettere. Solen skinner, og de har fornuftigt tøj med.
Whisky skal selvfølgelig “være med”, og han elsker at ligge i sneen.
Christian demonstrerer sine kræfter. 
Der bliver flot i indkørslen.
Så kom de – og Whisky er glad!
Forældrene var med til eftermiddagskaffe og aftensmad, og jeg havde bagt fastelavnsboller til en mindre hær! Men der blev spist godt af dem. Svigerdatteren havde været på arbejde som sosu-hjælper, før de kunne køre, så hun nød at blive lidt forkælet. Ikke desto mindre er hun som altid utroligt hjælpsom, tømmer opvaskemaskine, dækker bord mm, fuldstændig som om det er hendes eget.
Og de 2 store børn medbringer nu selv hver sin bærbare computer, så de underholder sig selv og har stadig kontakt med vennerne, selv om de er på ferie.
Jeg fik også den ønskede hjælp til forskellige praktiske ting fra sønnen og sønnesønnen, nogle billeder hængt op, et defekt bord til tastaturet fjernet, flasker solgt og en ny elpære til en lille lampe indkøbt og sat i. Småting, det meste, men rart for mig.
Og nu venter Whisky trofast udenfor døren til gæsteværelset: Vågner de ikke snart?
..hvem der kommer på ferie fra i dag! Det er Whisky, jeg mener. Vi får nemlig feriebørn fra i dag, og når jeg fortæller ham det, kigger han meget opmærksomt på mig, for han kan godt høre, at jeg fortæller noget vigtigt – men hvad?
Han elsker de børn, mine børnebørn, og i dag kommer 2 af dem på vinterferie. Han bliver helt ellevild.
Forældrene kommer med dem, og så er det, jeg lige skal huske, hvad det er, jeg skal have ældstesønnen til at hjælpe mig med af små praktiske håndværksting. Jeg tænker: det skal jeg lige huske, når én af dem kommer, men så glemmer jeg det igen! Jeg er ikke så god til at slå søm i og den slags, og for ham er det en bagatel.
Det er næsten nervepirrende spændende, hvad resultatet bliver af den MR-scanning, han var til i går. Han er nemlig én af dem, der har haft problemer efter at have fået en metal/metal hofte for 3 år siden. Ikke den franske model, men der er også tvivl om de andre metal-hofter. Og han har faktisk været til flere undersøgelser de sidste par år, fordi den hofte giver smerter, men det er først nu, det bliver taget alvorligt. Heldigvis kom han hurtigt til undersøgelse og scanning, så nu er det bare at vente på resultatet og hvad der så skal ske.
Victors Mormor har syet en flot sækkestol til vores fælles barnebarn.
Han er heldig at have den ene af sine bedstemødre tæt på, jeg får et helt sug i maven, når jeg ser, hvor dejlig han er. Og det er underligt at tænke på, at han faktisk slet ikke skulle være født endnu, termin var først den 12. februar. Men han er så fin og perfekt, bare lille.
Og jeg tror, jeg får ret: han ligner sin Mor – i hvert fald på hagen og munden.
Så kom dagen, hvor hele familien blev samlet – hvor “Storebror” Cæzar, som er en stor, dejlig rottweiler, blev hentet i pensionen og blev præsenteret for “Lillebror” Victor.
Det var unægtelig spændende, for selv om han i forvejen er meget glad for børn, f.eks. børn i familien og naboens børn, så er det ikke det samme, som at der pludselig er en lille ny beboer i huset, hvor han har været “barnet” i 5-6 år.
Så der var indhentet gode råd hos en, der har god forstand på hundes adfærd. Familiefar’en hentede ham, medbringende en tisseble, som han kunne snuse til. Det siges, at hunden kan aflæse bleen!
Og da han kom hjem hilste han først overstrømmende på Mor ude i haven, før han kom ind til Victor, som lå og sov i sin lift på gulvet med 2 hundekiks ovenpå dynen. Det gik helt fint, og han fik et lille slik på hånden.
Prøven kom, da Victor blev skiftet, for så græder han – han kan ikke lide at få tøjet af. Og Cæzar har før vist, at han vil “passe på” et barn, der græder. Men det gik også fint – alt er ren idyl, det er dejligt. Og så er han iøvrigt hammertræt efter over en uge i hundepension.
Så fin Victor er – nu uden hue.
Jeg ringede til min mangeårige veninde i Sverige (langt-ude-familie) for at fortælle, at jeg har fået mit 5. barnebarn, den lille guldklump Victor, der blev født lidt dramatisk 3½ uge før tiden — men jeg var ikke kommet ret langt, før hun sagde: “Jeg afbryder dig lige – for tænk, hvor mærkeligt: jeg fået et lille oldebarn i dag, født ved kejsersnit 2 måneder for tidligt pga moderens svangerskabsforgiftning! Men den lille pige vejer kun 1300 gram, ligger i kuvøse og kommer ikke hjem foreløbig!”
Den lille pige har en storesøster, der bliver 3 år i morgen, og hun kan ikke engang se sin Mor og lillesøster, for hun må ikke komme på besøg. Så det bliver bedsteforældrene og Far’en, der må holde fødselsdag for hende.
Uha, hvor jeg synes, min lille familie har været heldig, at det hele er gået så godt.
Det er ikke kun en vis lille prinsesse, der er kommet hjem i dag. Under (heldigvis) noget mindre opmærksomhed, men til sine forældres og families store glæde er Victor og hans mor og far blevet “løsladt” og har fået lov at tage hjem! Det er så stort!
Han spiser selv nu og udelukkende mad fra sin mor, og han har taget en lille smule på. Alle prøver af Mor og barn er godkendt – og se bare – han har fået en sut! (det var der ikke helt enighed om på sygehuset om han måtte få). Såvidt jeg kan se, går han ind til sit nye liv i Brøndby med åbne øjne, iført “Det hele kongerige”, som Farmor har strikket, og en blå hue, fra hans Mors hånd.
– og hans Far hejste flaget for ham.
Jeg er virkelig glad og rørt !
Ja, der er mange måder at illustrere på, men det er bare ½ liter cola og Victor – så lille er han! Hans Far har købt str. 40 i tøj til ham i Babysam – han havde overvejet BabyBorn i Fætter BR!
Men han skal nok klare sig. I dag er han en uge gammel, og det går stadig godt.
Victor synes, at nu er det nok med det “sonde-pjat”, så han hev den selv ud i morges! Det er da sejt af den lille fyr. Han har fået modermælk ad naturlig vej de sidste par dage, men for en sikkerheds skyld og for at vide, hvor meget han får, har han fået den via sonden om natten. Han har tabt sig en lille smule, men det gør de fleste. Han har bare ikke så meget at tabe af, så der bliver stadig holdt godt øje med ham.
Hans Far og Mor skiftes lige nu til at holde lidt “orlov” og tage hjem et par timer, det er nok meget rart efter en uges ophold på sygehuset. Hunden er i pension for ikke at føle sig “forladt” – jo der tænkes på hele familien!
Det forlyder fra Hvidovre Hospital, at “lillemanden” Victor nu lever af rigtig mælk fra sin Mor, og sonden er inaktiv! Det er jo dejligt nyt, så nu er hjemkomst i sigte!
Men det er godt at opleve, at der er blevet passet så godt på både Mor og barn, både før, under og efter fødslen. Ingen hastværk der, som man ellers ofte hører.