Tibetanere igen – igen

Her er Bodil med sin nye “mor” – starten på et nyt familieliv med hund for datterens familie! Bodils rigtige navn er Lha-Mis’ Jinpa, og Jinpa er da også et rigtig sødt navn med en tibetansk symbolsk betydning.

Bodil er en stærk og livlig lille hund, der både kan “skrige op”, hvis noget ikke passer hende, og putte sig kærligt. Hun har en kraftig pels og små “fregner” på snuden. Som alle sine søskende er hun godt i stand takket være sin flinke og tålmodige mor Isja, der stadig giver dem mad. Men de spiser også fastere hvalpemad nu, og de vokser stærkt!

Drengene sætter sig ned i deres indendørs “bur”, som er den ene ende af en stue, dækket med tæpper og aviser (som de er dygtige til at bruge), og leger med dem alle sammen

Der er 5 hvid/sorte og 1 sort

Frederik forsøger at fotografere dem med sin nye mobil

– Bodil ved vist godt, hvem der er hendes nye familie!

– Ebbe kunne godt tænke sig, at det var nu, Bodil skulle med hjem!

– og lige pludselig falder de om og sover!

Hvem er hvem?..

..og hvor mange?

Så mange! Mor Isja kan stadig godt give dem alle 6 mad!

Og imens Isja fodrer, har Jason og Happy – husets 2 andre voksne tibetanere – hørt, at der var noget i min lomme, der raslede!

Det var en skøn oplevelse! Og nu bliver det spændende om 1 uge, når Bodil flytter til sit nye hjem. De øvrige hvalpe får også ny familie i løbet af den kommende uge, den første i dag.

Jeg skal møde Bodil

På lørdag skal jeg på udflugt med datteren og møde familiens nye firbenede medlem, Bodil!

Bodil er i dag 8 uger gammel og en Tibetansk Terrier (som ikke tilhører terrierfamilien). Hun bliver boende ca 1 uge endnu hos sin rigtige mor sammen med sine 5 søskende, fordi hun skal have de bedste startforhold og derfor skal vente med at skifte hjem, til hendes nye familie har ferie.

Hendes nye familie har besøgt hende flere gange, og jeg har set dejlige billeder af hele flokken, de er simpelthen bedårende. Jeg håber, at jeg kan vise billeder her, når jeg selv har taget nogle.

Der har været rigtig mange overvejelser i forbindelse med at vælge, hvem det skulle være. Han eller tæve? Her i huset har vi altid haft hanhunde, men datteren vil helst have en tæve. Der var 4 muligheder, men de kunne ikke vælge først, da én af dem skulle blive sammen med moderen og de andre 2 tibetanere, og valget stod til sidst mellem 2, der lignede hinanden utroligt meget, bare spejlvendt! De er hvide med sorte aftegninger, og de kommer til at kræve rigtig meget arbejde med pelspleje, for de bliver meget langhårede! Nu er det bestemt, hvem af dem, det bliver, efter sigende en flot, robust og livlig lille “pige”, som får et fint tibetansk navn, men i det daglige hedder Bodil! Opkaldt (måske?) efter min højt elskede gamle faster, der som den hidtil eneste i familie blev over 90 år!

Det er meget spændende, og jeg glæder mig meget til at besøge hele flokken.

Oplevelses-weekend

Whisky og jeg har været på weekend – hver for sig for det meste! Whisky har besøgt børnebørnene, først det ene hold og derefter det andet…

..her med lange Frederik

..hvor vi begge sov den første nat, hvilket i sig selv er en ny oplevelse for Whisky, fordi husfaderen har været allergisk overfor hunde i mange år, så Whisky kun har været på visit, når vi kunne være i haven. Den allergi er væk, og om knap 3 uger flytter der en lille Tibetaner ind hos familien – det er SÅ spændende.

Men nu var det Whisky, der sov mellem Ebbe og mig – det er svært at sige, hvem, der nød det mest, Ebbe på en madras eller Whisky på sit eget tæppe, som følger ham allevegne. Frederik er meget sød til at lege med ham, og gå tur med ham. Og det var jo så dejligt vejr, så husfaderen havde forberedt grillmad i haven til husets frue kom hjem fra en anstrengende lejrskole.

Resten af weekenden var jeg inviteret på et dejligt venindebesøg med hyggelige oplevelser og overraskelser, som der kommer mere om senere, og imens var Whisky (med sit tæppe!), hos det andet hold børnebørn som kappes om at gå tur med ham og lege med ham, men hvor han selv vil bestemme, hvor han vil sove: nemlig der, hvor han og jeg plejer at sove, sammen med Christina!

Der endte weekenden også for mig, hvor vi igen fik skøn grillmad på terrassen, med helt friskopgravede kartofler, som jeg havde købt ved landevejen undervejs på min udflugt med veninden. Der er ikke noget, der smager så godt som nyopgravede danske kartofler!

På pinseferie med uro i sjælen!

Nu skilter jeg jo ikke her på bloggen, når jeg rejser hjemmefra – heller ikke, da Whisky og jeg tog på pinseferie i Blåvand hos kusinerne i deres dejlige stråtækte sommerhus. Og jeg tager forskellige forholdsregler herhjemme og på bloggen!

Men da jeg havde pakket bilen med sengetøj, bagage og hund og kørte herfra, holdt der en bil på hjørnet næsten overfor, fuldstændig umotiveret og med 2 mænd, der bare sad i bilen og lavede ingenting! Hvad gjorde de der for enden af en lukket vej? De kunne nemt have set, at jeg pakkede til ferie! Uroen sad i mig, og jeg vendte først om og snakkede med en af naboerne, som også syntes, det var mærkeligt. De skulle nok holde øje med huset og sætte en bil i carporten. Men alligevel kørte det i hovedet hele vejen til Blaavand. Jeg så et ryddet og gennemrodet hus for mig! Hvorfor har jeg nu ikke fået installeret alarm som andre af naboerne?

Først da jeg havde ringet til en anden nabo, der havde nøgle til huset og ville gå herover nogle ekstra gange, faldt jeg til ro, og da hun ikke ringede i løbet af Pinsen, holdt jeg op med de grimme tanker!

Hvad skulle man gøre uden gode naboer!

Det blev en kold Pinse – i hvert fald ved vestkysten. Det sædvanlige turistmylder i Blaavand trængte sig mere i butikkerne, som holder åbent alle dage, end på gaderne, hvor der plejer at være afslappet spadseren og masser af mennesker på de udendørs caféer.

Selvfølgelig tog vi også vores sædvanlige shoppingtur – det hører med – og jeg fik købt 2 par gode sko, men husets lune stue lokkede mere!

Det lykkedes jo for mig at få det batiktæppe færdigt, som jeg havde lovet Alice at sy – her fotograferet i blæsevejr på deres terrasse, og hun blev meget glad for det. Alice er en høj pige, så selv om det er et slumretæppe, er det over 2 meter langt.

Der er en meget smuk batik på bagsiden også, den passer bare perfekt til tæppet.

Heldigvis er kusinerne glade for Whisky og han for dem – han hyler af glæde, når vi drejer om hjørnet til deres hus! Og han får meget hurtigt ejerfornemmelser – han er jo en hyrdehund!

Han løber løs på grunden, der er plantet til som naturgrund med kuperet terræn, lægger sig i lyngen og stikker ikke af, men gør behørigt af forbipasserende!

Og i stuen har han også fundet en fast plads, hvor han kan holde øje med fugle og mennesker!

Vi var også på besøg hos en veninde, der syr patchwork, hvor jeg tog flere billeder af ting, hun havde syet, siden jeg var der sidst, men også af dette smukke tæppe i japansk foldeteknik med hør og blå japanske stoffer, som jeg har set før, men som har fået en ny og meget flot plads i stuen. Et lille minus er dog, at man ikke kan se kimonoerne på bagsiden!

!

Jeg faldt pladask for denne flotte store kat, der er dørstopper i entréen. Den har en lys og en mørk side og er ca. ½ meter høj.

Og da vi så kom hjem i dag, så var solsorteungerne fløjet fra reden, og jeg tror, det er gået “naturligt” til, for der ikke tegn på, at en kat eller skade har været der. Nu er det så ét kuld tilbage et andet sted i haven. Og så det svineri, som det første kuld har afleveret i carporten – men jeg havde jo accepteret deres tilstedeværelse!

Til lykke til Whisky – 6 år i dag!

 

Whisky har 6 års fødselsdag i dag ! Det må vi fejre – på hans måde. Han har fået lidt ekstra godt i madskålen til morgen dvs Frolic blandet i det sædvanlige tørfoder, og så skal han få en frikadelle sammen med aftensmaden.

Her er en lille kavalkade af billeder fra hans ankomst her i huset 8 uger gammel.

Den første tur i snor allerede dagen efter – og så 14 dage senere, hvor han var blevet rigtig dygtig, oplært af Søren og Frederik, mens jeg var på “Blå Sommer” – vi skulle ikke vente med at få hvalpen, til jeg kom hjem igen, nej, nej, det skulle de 2 nok klare!

Christian var lidt bange for de små skarpe tænder og ville ikke have med ham at gøre! – men Christina ville godt.

1½ år gammel og allerede en flot hund!

Svømmetræning her efter at han var kommet til skade. Kan anbefales! Ellers havde jeg nok ikke haft ham i dag.

Hvem nyder det mest af de 2 kælegrise – Ebbe el. Whisky?

Er de ikke dejlige? Nu er Christian blevet hundesitter og kan passe Whisky en hel weekend, som da jeg var på Quiltefestival.

Min bedste ven!

17. maj 2008

Jeg er lidt nostalgisk i dag den 17. maj – den norske nationaldag – for den 17. maj 2008, for 2 år siden og før vi vidste, at Søren var syg, startede vores fantastiske tur med “Hurtigruten’s Polarlys” fra Bergen op langs Norges kyst, kaldet “Verdens smukkeste sørejse”,  ind og ud af alle fjorde, sikke en vidunderlig tur! Det var min julegave, og det skulle blive vores sidste rejse – men det vidste vi heldigvis ikke. Det var så skøn en tur, at jeg aldrig vil glemme den, og vi rejste ikke særligt meget på turistrejser, det skulle være noget særligt, for at Søren havde lyst til at rejse ud.

Han overvandt sin 30-årige flyskræk (han havde faktisk ikke fløjet de sidste 30 år før da) og vi fløj uden problemer, nåh ja, der var strejke i lufthavnen i Bergen, så vi fløj til Stavanger, men der var en fantastisk service fra Norsk Rejsebrureau, så vi fik en flot bustur fra Stavanger til Bergen, hvor der var norske flag overalt og folk gik i nationaldragter, og skibet Polarlys ventede på os.

Det passede os rigtig godt, at vi flyttede ind i vores kahyt og boede der alle 12 dage, spiste alle måltider ombord, og det var virkelig god forplejning! Vi kom i land på de udflugter, vi ønskede, og vi kunne også bare selv gå en tur, når vi lå til kaj, hvis vi lå der længe nok. Endelig var vi heldige og fandt godt selskab, søde mennesker at snakke med, og jeg fandt også sammen med andre håndarbejdsinteresserede kvinder, når vi sad i de store, flotte saloner. Det var helt igennem en dejlig tur.

Dengang bloggede jeg ikke, så i dag vil jeg mindes turen og vise nogle få af alle de dejlige billeder, jeg har.

Nordkap

De gamle jernminer i Kirkenes.

Patchwork i Panoramasalonen

Lækker middag – men det var ikke hver dag, vi drak rødvin til – med de priser! Det var helt vildt dyrt! Og forresten skulle vi også betale for vand til maden!

Hyggeligt selskab i Panoramasalonen på 7. dæk – hvor vi sad og nød den rolige sejlads i de smukke fjorde..

.. Troldefjorden, hvor der var så snævert, at vi næsten syntes, vi kunne røre fjeldvæggene, da vi vendte inde i bunden

Og Midnatssolen.

Koldt

Øv, hvor har det været koldt, det meste af weekenden.

Christian skulle løbe Lillebælt Halv-marathon i Middelfart/Fredericia og omegn, og jeg havde lovet at være ledsager sammen med Christina, så vi tog toget over den gamle  bro for at undgå P-besvær. Men det var koldt at stå og vente på løbsstart!

Han fik først sin regnjakke af lige før start, mange andre havde lavet sig overtræk af store plasticposer! Dem smed de så fra sig ved starten, så der lå poser overalt! Der var 10.000 løbere, det er virkelig blevet et populært løb på de bare 3 år, det har fundet sted!

Men kan man nu forstå de handlende i Middelfart? Med forventet 10.000 deltagere og mindst ligeså mange ledsagere – eller måske 20.000 ledsagere, voksne og børn, der vandrer rundt i Middelfarts gader, mens løbet står på, så lukker de alle butikkerne! Der var én skobutik, der havde åbent foruden reaturanter og caféer. Men alle andre butikker var stængt af! Som barn af en handlende undrer man sig såre. Tænk, hvilken handel, de kunne have fået ud af det! Alle vi frysende ventende ville  garanteret have være nemme at lokke til at købe et eller andet.

Men det var ellers meget vellykket og flot arrangeret.

Christian havde ikke trænet så flittigt som sidste år, så hans tid var ikke strålende! Han havde ondt i den ene fod og spadserede det sidste stykke i mål, da vi var lige ved at tro, han havde opgivet! Der var mange, der led bravt!

Vi heppede før målet, både på svigersønnen, fætteren og hans kone og et par stykker mere, vi kendte. Og så havde vi travlt med at sammenligne de forskelliges løbestil, nogen var meget forkrampede, nogle ganske ubesværede, nogle havde overskud til at spurte over målstregen.

Det gjorde godt at komme hjem i varmen hos svigerdatteren til aftensmad sammen med børnene og min veninde, som er kommet på ferie nogle dage.

I dag tog vi 2 på udflugt til både Katrinelund, til HANNE’s og til kirkegården for at sætte en buket tulipaner fra haven hos Søren, for det er vores bryllupsdag i dag. Veninden fik købt både garn og stof til håndarbejdsprojekter, det gør hun som regel, når hun er i Jylland på besøg!

Det var også i dag, sengetæppet blev hentet, og modtageren var ovenud tilfreds, så det var jo dejligt. Nu ligger det på sin plads, så det er som det skal være!

Og på plads i Brøndby er også blåbærbuskene, som yngstesønnen gravede op, så held og lykke med dem!

Haverov

Mine børn vil så gerne have nogle af deres fars blåbær- og hindbærbuske – og det er dem vel undt! Der er så mange af dem, at den evt. køber af haven vil få rigeligt alligevel, Søren solgte faktisk af dem, foruden at både børnene, naboen, vennerne og jeg fik rigeligt, både til at spise friske og til at fryse el. lave syltetøj af. Så yngstesønnen og hans kone er her med deres store bil og graver op, så kan vi håbe, at det går i forhold til at blomstre og få bær allerede i år.

Verden er lille!

Langt borte fra DK i Lagos sidder min lillesøster og finder på Berlingske Tidendes hjemmeside en serie billeder fra 5. maj 1945, hvor englænderne kommer som befriere til Danmark – og hvem er så på billede nr 14 af 18 billeder? Vores nu forlængst afdøde moster lige i centrum i den af os så velkendte positur som smuk fotomodel omgivet af engelske soldater på en jeep! “mange danske piger tager imod de engelske Tommyer!” er teksten. Ha, ha, hun var en gift kone, gift med pressefotograf “Stoffer” og dermed en erfaren fotomodel, der altid kunne finde det flotte smil frem! Det er sikkert også ham, der har taget billedet, selv om initialerne ikke passer med ham – men selvfølgelig kan flere fotografer have taget billeder samtidig!

Min søster er født i juli 1945 og har derfor ikke selv oplevet befrielsen, men jeg har, og jeg kan huske mange ting, også fra den 4. maj om aftenen, hvor vi blev taget op af vore senge og var med ude blandt jublende mennesker på gaderne i centrum af Odense, da befrielsesbudskabet var sendt i radioen.

Vi har af den grund også altid haft lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, dog ikke i går, da jeg var til syaften i Kludekonerne. Til gengæld havde aftenens værtinde sørget for meget smuk illumination med masser af fine små lys i sit store runde vindue, der langt ude på landet! Meget, meget stemningsfuldt!

Improviseret hygge med varme hveder

Vi har altid i vores familie hygget os med te og varme hveder med pålæg i stedet for aftensmad Bededagsaften, og der var da nogen, der havde bekymret sig for, hvordan det ville være for mig at være alene i aften.

Men så kom der lige en invitation i eftermiddags, hvor svigerdatteren ringede og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at køre en tur ned til dem, for nu havde sønnen købt ind til masser af hveder med masser af pålæg fra den rigtige slagter!

Jo tak, det var en hurtig beslutning, og så trillede vi af sted, Whisky og jeg. Og vi har rigtig hygget os, han hyler af glæde, når vi triller ind ad deres indkørsel, så sker der jo også lidt for ham! Det var en dejlig eftermiddag og aften. Jeg elsker det improviserede!