Klar til forår og sommer med god hjælp

Så kan det godt blive forår og sommer, jeg er klar! Med god hjælp fra ældste søn og svigerdatter.

De brugte en fridag, hvor vi sammen ville køre til Sørens gravsted og plante lidt nyt, som vi aftalte, da hans urne blev sat ned i december.

Kirkegården har holdt det pænt og plantet stedmoderblomster, og jeg har selv sat lidt minipåskeliljer og hyacinthløg, som stod pænt. Men der skulle jo plantes lidt nye Rhododendron’er, som var Sørens hobby, og som der altid har været før. De var bare blevet for store, én står her i haven, hvortil Søren sammen med sønnen flyttede den for 2 år siden, og én blev fjernet for at give plads til stenen. (Den fandt vi på et sløjfet gravsted lige bagved!)

Vi kørte først ud til Rhododendronhaven i Hammer, hvor Søren har købt mange af slagsen gennem årene. Det er et utroligt dejligt sted, hvor det er fantastisk at gå i den tilhørende park, når vi kommer lidt længere hen på foråret.

Og så får man god hjælp til at finde det rigtige. Vi købte 3 lave azalea og 1 lav, men lidt større rhododendron. Samt en STOR sæk spagnum, for sønnen har lært af sin far, at der skal meget spagnum til, og jeg vidste fra de små planter, jeg har plantet, at jorden er stenhård!

Rhododendronen blev plantet i hjørnet bagved Sørens sten, hvor den vil vokse sig højere i løbet af et par år. Og de 3 lave azaleaer blev plantet imellem de 2 sten og på hver side. Det så rigtig pænt ud.

Hvert hul blev fyldt godt op med masser af spagnum, og svigerdatteren og jeg gik med mange, mange kander vand (der var 3 at skiftes med), som blev hældt ned og æltet godt rundt, før planten blev sat derned. Sønnen sagde: “han ville rotere, hvis han kunne – så meget spagnum, vi bruger, for han ville sige, at det var alt for meget!” Men det skulle jo gøres godt!

Jeg havde også gravet en kugle-primula op i haven herhjemme, som Søren selv har avlet, den kunne jeg allernådigst få lov til at plante, for det skal jo se ordentligt ud!

Og 2 små stærk-rosa forårslyng fik også lov at komme i jorden, men så heller ikke mere!

Til slut blev al rallet revet pænt og det hele blev vandet og skyllet fint! Så jeg må snart derop igen og vande.

Det var øsende regnvejr, så vi blev noget våde, heldigvis havde sønnen skiftetøj med, og vi andre havde regnjakker.

Og for at det nu ikke skulle være løgn, så fortsatte de 2 med at arbejde, da vi var kommet her hjem. For de skiftede lige hjulene på min bil, fejede blade på alle terrasser og satte havemøbler frem for mig! Det er dejligt med hjælpsomme børn!

Gammel vrede dukker op igen

Den vrede, jeg følte stærkt på Sørens vegne et par gange i løbet af hans sidste levemåneder, dukkede op igen i går hos én, som også lige har mistet sin mand for ganske kort tid siden. Det var helt naturligt, at vi snakkede om de 2 sygdomsforløb og mange andre fælles erfaringer i forhold til det tab, vi begge har lidt. Det er helt sikkert også godt at snakke om det – igen – igen!

Hun vidste godt, at vi skiftede læge under forløbet, de havde den samme læge, og hun har også skiftet nu, i meget stor vrede imod denne læge!

Ikke nok med det: hun kendte – som jeg – også flere andre, der har skiftet fra ham! Alle pga utryghed, fejl, undladelser og dårlige erfaringer i forbindelse med alvorlig sygdom. Det er så karakteristisk, at man må undres over, om der ikke er nogen, der klager officielt og ikke kun mand og mand imellem (eller kvinde/kvinde!). Hvorfor gør vi ikke det?

I Sørens tilfælde var det ikke fejldiagnostisering, lægen var den, der helt korrekt stillede en foreløbig diagnose og sendte Søren til videre behandling.

Svigtene kom i det senere forløb: Mest alvorligt en ulyst til at besøge Søren herhjemme, når han havde det værst. Først da han havde så mange smerter, at han ingenting kunne, f.eks. komme i og ud af sin seng. Hjemmesygeplejersken måtte forlange, at han skulle komme og se, hvor slemt, det stod til, og derefter fik han plejeseng mm. Samt alt for mange morfinpiller, som han havde svært ved at tåle, indtil han skiftede til morfinplaster. På det tidspunkt troede alle, også Søren selv, at det snart var slut. “Det palliative team” fik ændret på det forløb, så han fik yderligere ½ år, som rummede rigtig gode perioder og oplevelser, selv om der var nedture.
En af nedturene kom efter et fald med et brækket lårben til følge, som desværre ikke blev opdaget på skadestuen, hvorfor Søren lå med frygtelige smerter i 17 dage, uden at hans egen læge så til ham én eneste gang!! Trods kontakt fra hjemmesygeplejersken. Han løj senere for mig og sagde, at han ikke vidste noget om det!

Endnu et ubegribeligt svigt kom, da Søren fik “Helvedesild”, hvilket lægen konstaterede, men sagde at man ikke kunne behandle, da der ikke var noget, der kunne hjælpe. Hvilket en vagtlæge, som jeg ringede til 1 time efter, afkræftede, hvorefter han bestilte den nødvendige medicin, som Søren så fik omgående ved senere anfald, så det ikke blev helt så slemt.

På det tidspunkt skiftede Søren også læge. Jeg havde skiftet efter de manglende sygebesøg i forbindelse med lårbensbruddet, jeg kunne ikke have tillid til ham mere.

Lignende dårlige erfaringer hørte jeg så om i går, flere forkellige: en kræftsvulst i halsen, som i lang tid blev behandlet som spiserørsbrok eller mavesyre-problemer, hvor patienten efterhånden tabte sig så meget og fik så grå en kulør, at alle andre end lægen bemærkede det! Og altså til sidst døde efter et meget smerteligt sygdomsforløb.
Eller en mavesvulst, der blev opdaget alt for sent, trods gentagne lægebesøg. Jeg har hørt om flere af den slags.

Lægen kunne ikke have ændret på Sørens sygdom eller forhindret hans død, men han kunne have skånet ham for nogle meget smertefulde forløb undervejs i hans sygdom. Jeg er i hvert fald glad for, at vi fik skiftet til den nye læge, som var meget omsorgsfuld og gerne kom på besøg her i det sidste forløb, det var vi begge 2 meget glade for, Søren lyste ligefrem op og lavede sjov med ham, når han kom.

Er vi for “pæne” til at klage? Kan hans kolleger ikke se det? Jeg har ikke nævnt grunden til skiftet for min nuværende læge, jeg tror ikke, det er nødvendigt.

Men jeg er i hvert fald ikke den eneste, der er vred!

Soduko pude

Jeg havde syet en Soduko-pude til Christian som ekstra fødselsdagsgave og havde den med, da jeg var til påskefrokost – som også var fejring af hans fødselsdag. Christian er god til at løse sodukoer, og han syntes, det var rigtig sjovt med den pude, som ser flot ud i hans nye mørkegrå sofa. Han gik faktisk rundt med den i favnen, så han må være glad for den – den store dreng. Og han fandt ikke nogen fejl! Han skulle også lige prøve at “skille den ad”, jeg havde lavet den med “konvolutlukning”, det skulle lige undersøges.

Idé og stof med frugt og grøntsager kommer fra HANNE’s patchworkbutik.

I familiens skød

Påskefrokost er en god gammel tradition i familien, især i min familie går der mange sjove historier om, hvor meget folk spiste til sådan en frokost, det var nærmest uhyggeligt! Men vi kan også godt være med nu til dags!

På ældstesøn og svigerdatters festlige påskebord mangler der ikke noget! Og det var lykkedes at samle en stor del af familien, alle vores børn, svigerbørn + børnebørn, kusiner + niece m.fl, ikke så mange af hankøn, men så måtte de strenge sig an! 12 voksne og

4 børn, der også elsker god mad: sild og forskellig fisk, rejer, Æg Florentine, ..

..frikadeller, leverpostej, skinke – og en skøn frugtsalat! På det tidspunkt kunne vi næsten ikke klemme mere ned, og alligevel spiste de fleste 2 gange af frugtsalaten!

Christina havde lavet bordkort på computeren, det er hun skrap til!

Og så kom påskeharen på besøg i haven! Den tradition bliver de vist ikke for gamle til.

De havde alle 4 fart på for få samlet ind af æg og chokoladeharer

Det blev til mange til alle..

.. og bagefter blev de alle delt ligeligt, som de har lært af

Morfar/Farfar, der indførte traditionen helt tilbage i deres forældres barndom.

Nu er det Christian, der med naturlig autoritet sørger for, at det går retfærdigt til!

 

Meget fortjent fik værtinden masser af dejlige blomster og gaver til indvortes brug! Med stor tak!

Nyt tøj og kontorstol til fødselaren

Christian er blevet så stor og fornuftig, at han til sin fødselsdag havde ønsket sig tøj og en ny kontorstol til sit nymøblerede værelse.

Flot nyt tøj fik han af sine forældre og lillesøster. Hvor blir han stor, den unge mand – 13 år! Jeg var med, da han kom til verden, 3 uger for tidligt, men lige nogle minutter senere end Aprilsnar! Det var en stor oplevelse for mig!

Og en lækker kontorstol fra farbror + tante og mig.

Og så fik jeg lige nogle søde billeder af Christina, på vej til børnefødselsdag i hendes nye dress, købt for et gavekort som fødselsdagsgave fra fasteren fornylig, så Christina selv kunne vælge – smart:

Til lykke Christian – nu teenager!

  Til Lykke Christian med 13 år!

Jeg håber, du får en rigtig dejlig dag, og jeg glæder mig til at fejre dig på søndag sammen med hele familien!

Du skal ikke være ked af, at der flages på halv nogle steder, den begivenhed er så gammel, og det er også H.C. Andersens 205 års fødselsdag i dag, og selv om han har været død i mange år, bliver han alligevel fejret!

Vi ses!

Kærlig hilsen, Farmor og Frederik

Hjælpsom ung mand på ferie.

Mit ældste barnebarn, Frederik på 13 år, er her på påskeferie, og det nyder vi begge 2 + Whisky!

En rigtig teenager med laaange ben og sin egen hår- og tøjstil!

Mormors øjesten! Han er da skøn!..

..også når han er på havearbejde for sin Mormor og  iført Morfars overall og hørebøffer tager julebelysningen ned, fordi det kan jeg ikke selv. Fejer terrasser og går tur med Whisky, som selvfølgelig også her er i baggrunden!

Som et stævnemøde

Jeg har besøgt Sørens gravsted i dag sammen med Whisky, efter at jeg havde været hos øjenlæge i Silkeborg. Der er jo lidt langt at køre til Kjellerup, hvor han ligger i sine forældres gravsted efter eget ønske. Det er flere år siden, han sagde, det skulle være sådan, og derfor holdt han forældrenes gravsted i de mange år. Det sidste ½ år, før han døde, begyndte han at snakke om at få asken spredt, men jeg vidste godt hvorfor: han syntes ikke, man kunne forlange af børnene at de skulle køre så langt for at holde det, og ville ikke give nogen dårlig samvittighed! Jeg har betalt kirkegården for at holde det, og så kan vi tage dertil, når vi har lyst og tid – og når sneen nu er væk!

Det var næsten som at køre til et stævnemøde med lidt spænding i maven! Underligt. Men der er jo nu gået næsten 5 måneder, og jeg har kun været der 2 gange. Det gør ikke noget – Søren er mere i mit hoved og her hos mig end på kirkegården.

Det var dejligt at se, at der er ryddet op og plantet Stedmoderblomster, og jeg havde lidt forårsløg med – hyacinther og minipåskeliljer, som nok skulle kunne klare sig nu. Lidt længere hen på foråret vil vi plante lidt nyt.

Whisky vidste godt, hvor vi var, han har været der mange gange med Søren, og han ligger så pænt, mens jeg planter.

Da jeg kom hjem, var der en overraskelse til mig – en stor pakke fra Herning med 2 meget smukke puttetæpper til julemærkehjemsbørn.

Jeg synes, jeg er heldig, når jeg sådan kan skifte de dekorative tæpper og nyde dem i min stue!

Det er en gruppe, der syr sammen i Herning, der har syet dem i fællesskab og skriver, at de har haft det sjovt med at sy dem. De er meget fine, de har begge silke som stolper, det giver en flot glans! og det blå tæppe har tyk, lækker rød fleece som kanter og bagpå – det er meget blødt og dejligt.

Muuh!

Til lykke med fødselsdagen til Helle, mit ældste “barn”! Opmærksomme læsere af denne blog har muuhligvis bemærket, at hun har “muuhet” til mig her på det sidste? Desværre nåede jeg ikke at sy den “vin-ko”, som hun muuher efter! Men den er undervejs, jeg kan bare ikke jappe med noget, jeg ikke har prøvet før.

Så hun må “nøjes” med denne valkede “Obama-taske” – efter Lotte Wackerhagens opskrift, tilsat lidt pynt og en knap m/strop…

..samt et par grønne pulsvarmere, strikket i alpacca + effektgarn efter en af  Ruths Sørensens opskrifter med lidt variation!  Og så en lille ting med posten herfra.

Hav en god fødselsdag! Vi ses lige om snart.