..lykkedes det at gå hele Dikis pels igennem! Han bliver børstet regelmæssigt = flere gange om ugen, men han bliver helt vild, hvis jeg vil have ham til at ligge på ryggen under børstningen.

Nu leger vi med det, og jeg kan godt få lov til at løsne de små filtknuder under maven med fingrene, og han er helt stille, mens jeg gør det. Men han skal jo lære at få dem børstet igennem, så nu tager vi en lille “tur” hver dag i sofaen, hvor han ligger i sækkepuden og bliver rost og fodret med godbidder, men jeg børster og friserer. Den grove metalkam er bedst, og når jeg samtidig sprayer ham med vand med lidt conditioner, så er det nogenlunde nemt at frisere igennem.

Endelig i dag kom jeg ind under maven med kammen, mens han sad stille – bogstaveligt talt i min favn!

Det kan godt være, det lyder overdrevent eller “hysterisk” i ikke-hundeejeres ører eller ejere af andre typer hunde, men en pelshund som en Tibetaner kan hurtigt få en meget filtret pels, hvilket er mest ubehageligt for hunden!

Jeg hørte en “skrækhistorie” i går, om en “Bomuldshund” på 1½ år, der skulle til dyrlægen og lægges i narkose for at blive klippet, fordi pelsen var så filtret, at det nærmede sig dyrplageri!

Det skal ikke overgå Diki! Jeg har principielt intet imod, at en pelshund bliver klippet, og jeg vil ikke forsværge, at Diki ikke en dag bliver klippet kort – det vil tiden vise. Men vi skal nok klare soigneringen selv – uden narkose! Og han skal nok få lært at ligge på ryggen – også på et trimmebord.

Se hvor fin han er nu!

Man skal altså være både hurtig og snu, når man lever sammen med en hundehvalp af Diki’s slags!

Jeg skulle lige finde et nøgle garn frem til Victors trøje, og lagde posen ind i skabet igen – og så var nøglet væk! Snuppet af den lille frække hvalp – altså!

Det foregik ovenpå i soveværelset, og dørene stod åbne ud til gangen og derfra ind i stuen, og han pilede bare frem og tilbage med garnnøglet i munden (se tandmærkerne) – “fang mig, fang mig!”

Nej, det ved jeg godt, at jeg ikke kan! Og jeg risikerer, at han får trevlet garnet til ubrugelighed. Så jeg forsøgte at være lige så snu og fandt hans yndlingsbold at bytte med. Ja, se det var jo fristende, så han løb glad og gerne efter bolden igennem alle 3 rum – men uden at slippe garnet! og lod sig ikke friste til mere end at løbe efter den, stadig med garnet i munden. Det er godt, at bandarolen holdt.

Endelig – da jeg fandt på at kaste bolden ned ad trappen, slap han garnet halvvejs nede – det var for svært!

Så fik jeg mit garn. Jeg keder mig ikke!

Bagefter gik vi en lang tur, bl.a. ind om dyrlægen for at få ham vejet. Det er fint, at vægten altid står fremme, og de vil også gerne notere vægten fra gang til gang. Jeg synes, han spiser for lidt, men han har da taget 300 gram på indenfor 14 dage, og nu foreslog veterinærsygeplejersken, at jeg skal prøve at variere foderet lidt, så jeg fik 2 store gratis prøvepakker hvalpefoder med hjem, så må vi se, om det er fordi Diki synes, det er for kedeligt at spise det samme hele tiden. Jeg lokker lidt ved at blande lidt leverpostej, lidt ost eller lidt torskerogn imellem, men han har aldrig været særlig spisende.

Diki er blevet vasket med både shampoo og conditioner og føntørret.

Jeg vil ikke påstå, at det er nemt med venstre hånd at føntørre en livlig hvalp, der ikke rigtig ved, om han skal forsøge at springe ned fra bordet, mens man holder kameraet i højre!

Men han kunne faktisk godt lide det! Efter vask og frottering og en lille pause, begyndte vi forsigtigt inde i sofaen, og da opdagede han, at det der mærkelige pusteapparat ikke var farligt! Og han begyndte at nyde det. Så fortsatte vi på badeværelset, hvor jeg har indrettet “pusleplads” på et hjørne af bordet. Så kunne jeg bedre komme til over det hele. I sofaen kravlede han halvvejs om bagved mig! Specielt øreflapperne skulle helst være tørre. Og bagefter blev han børstet, suppleret med godbidder!

Han er da blevet vasket før, men der er mere pels nu, og jeg ville ikke vaske ham, mens han fik dryppet ører. De dråber havde så også fedtet hans pels omkring hovedet, så han trængte.

Jeg prøvede at lægge en bademåtte på gulvet i brusenichen, det hjalp både ham og mig, så vi ikke gled! Men han er ikke meget for det vaskeri, så jeg skal have godt fat i ham, og jeg er nødt til at tage det meste af tøjet af selv, for han ryster sig jo gevaldigt indimellem. Nå, vi lærer det nok!

Han blev så fin og lækker, og det fortalte jeg ham også (hele tiden).

Og NU er han bare træt! Vi klarede det!

Jeg har sovet uroligt i nat af bekymring for Dikis ører, som pludselig i går blev røde – altså huden omkring øreindgangen under ørerflapperne. Han kløede sig også lidt, og det så ikke ret godt ud. Så kl 8 ringede jeg til dyrlægen og kunne komme med det samme.

Diki opførte sig helt eksemplarisk i modsætning til, da han blev vaccineret for 4 mdr. siden, da hylede og sprællede han helt vildt. Men denne gang stod han roligt på bordet og lod dyrlægen kigge sig i ørerne.

Det var desværre øregangsbetændelse, som er eksploderet i løbet af 1-2 dage, men heldigvis indtil nu kun på de ydre ører og ikke længere inde, så det er forhåbentlig ikke svært at behandle. Han havde ikke temperatur, og det er også et godt tegn. Og det smitter ikke, men kan så være et allergiproblem. Det vil vise sig.

Foreløbig fik han dråber på de betændte ører, det skal han have 2 x daglig, og så fik han en indsprøjtning, hvor dyrlægen sagde: så nu hyler han! – men nej, han sagde ikke et piv! Og vi havde ellers lige snakket om hans enorme hyl, som skærer i ørerne på os andre! Men altså ikke i dag. Han klarede det hele i fuldstændig ro – med mors beroligende hænder omkring sig! Og han fik ROS!

Og så var der gensynsglæde, da vi kom hjem til Bodil, som måtte være alene hjemme (med et hygge-ben), jeg var bange for, at det var for bøvlet at have hende med derop. Og det kan sagtens være, at Diki ville have hylet, hvis hun havde været der, sådan for at få lidt medhold!

Nu skal Bodil hjem til sin egen familie i dag – jeg tror, hun bliver helt ellevild glad! Men hun har ikke været ked af at være her, og de er jo heldigvis meget glade for hinanden, så der bliver helt sikkert et savn!

Mht Dikis ørebetændelse, som kan være allergi, så kan det muligvis være, fordi han stjæler Bodils mad – det vil vise sig, når han ikke mere har den indenfor rækkevidde, men “kun” sin egen. Der kan desværre også være andre grunde, og for en sikkerheds skyld blev han også lige kigget efter for lopper, men dem var der ingen af.

Det har været dejligt at have Bodil på ferie, og jeg er meget lettet over, at Diki er i behandling, og at det er taget i opstarten. Jeg er meget tryg ved den dyrlæge, som jeg har haft til både Baloo og Whisky også – nåh ja, jeg har til gengæld haft hans drenge som spejdere, men det er jo også mange år siden nu.