Hjælpsom ung mand på ferie.

Mit ældste barnebarn, Frederik på 13 år, er her på påskeferie, og det nyder vi begge 2 + Whisky!

En rigtig teenager med laaange ben og sin egen hår- og tøjstil!

Mormors øjesten! Han er da skøn!..

..også når han er på havearbejde for sin Mormor og  iført Morfars overall og hørebøffer tager julebelysningen ned, fordi det kan jeg ikke selv. Fejer terrasser og går tur med Whisky, som selvfølgelig også her er i baggrunden!

Som et stævnemøde

Jeg har besøgt Sørens gravsted i dag sammen med Whisky, efter at jeg havde været hos øjenlæge i Silkeborg. Der er jo lidt langt at køre til Kjellerup, hvor han ligger i sine forældres gravsted efter eget ønske. Det er flere år siden, han sagde, det skulle være sådan, og derfor holdt han forældrenes gravsted i de mange år. Det sidste ½ år, før han døde, begyndte han at snakke om at få asken spredt, men jeg vidste godt hvorfor: han syntes ikke, man kunne forlange af børnene at de skulle køre så langt for at holde det, og ville ikke give nogen dårlig samvittighed! Jeg har betalt kirkegården for at holde det, og så kan vi tage dertil, når vi har lyst og tid – og når sneen nu er væk!

Det var næsten som at køre til et stævnemøde med lidt spænding i maven! Underligt. Men der er jo nu gået næsten 5 måneder, og jeg har kun været der 2 gange. Det gør ikke noget – Søren er mere i mit hoved og her hos mig end på kirkegården.

Det var dejligt at se, at der er ryddet op og plantet Stedmoderblomster, og jeg havde lidt forårsløg med – hyacinther og minipåskeliljer, som nok skulle kunne klare sig nu. Lidt længere hen på foråret vil vi plante lidt nyt.

Whisky vidste godt, hvor vi var, han har været der mange gange med Søren, og han ligger så pænt, mens jeg planter.

Da jeg kom hjem, var der en overraskelse til mig – en stor pakke fra Herning med 2 meget smukke puttetæpper til julemærkehjemsbørn.

Jeg synes, jeg er heldig, når jeg sådan kan skifte de dekorative tæpper og nyde dem i min stue!

Det er en gruppe, der syr sammen i Herning, der har syet dem i fællesskab og skriver, at de har haft det sjovt med at sy dem. De er meget fine, de har begge silke som stolper, det giver en flot glans! og det blå tæppe har tyk, lækker rød fleece som kanter og bagpå – det er meget blødt og dejligt.

Wauw – for en puttetæppeudstilling!

Det var ærligt talt sk…koldt, men vi kunne umuligt være inde i HANNE’s lille butik med alle de 30 puttetæpper, vi havde samlet sammen til udstilling i Vejerslev går! Så det var tøjsnore og borde, der blev pyntet op med alle de søde tæpper!

Der kom mange og kiggede på, og der kom også nogle med flere tæpper til de gode formål.

Yrsa kom med 4 flotte tæpper:

Yrsa er “tæppe- og monteringstante” og syr tæpper sammen af blokke, som andre har syet og sendt ind.

Disse 2 tæpper er syet af 2009-blokke, sendt ind fra mange forskellige.

Der foruden havde Yrsa 2 flotte tæpper med, som hun selv har syet efter eget valg af stof, farver og mønster..

Og pludselig stod der 5 damer fra Lindholm Quiltegruppe..

… med favnen fuld af tæpper! 15 flotte puttetæpper havde de syet af modeskjorter!

Det ene flottere end det andet.

De har en god leverandør af nye skjorter med defekt…

…hvilket ikke er nogen hindring for at sy flotte skjorter af dem! Der kommer flere billeder på Kludekoner.dk – det første allerede i dag, og på www.patchwork.dk under projekter>”puttetæpper” .

Selvom det var koldt og det regnede lidt indimellem, hyggede vi os, og det var sjovt at hilse på de mange interesserede…

…men vi fik et problem, da vi skulle hjem – for selv om Grethe har en god stor bil med et stort bagagerum, som sagtens kunne rumme de 30 tæpper, vi kom med – så havde vi pludselig 19 tæpper mere, da vi skulle hjem + 3 store sække med stof, som HANNE havde fået doneret til os. Og så var jeg lige “kommet til” at købe noget pladevat til mig selv, uden at tænke over, om der var plads i bilen! Så det var et tæt pakket bagagerum, alle ind i bilen og så poser og tæpper stoppet ind omkring, hvor det kunne være! Vi – og ikke mindst Hanne og Bjarne – fik et godt grin!

Det var en god dag, som endte herhjemme med lidt hyggespisning og en masse snak – om puttetæpper, udstillinger mm!

Gejst og kursus.

Man må vist sige, at min gejst er ved at være til stede igen – jeg nyder altså i den grad at sy! Jeg syr på de sidste af de “kulørte” blokke til sengetæppet i japansk foldeteknik

Der skal være 100 af denne type blok med de kulørte firkanter og grønne “blade” – her er 16. Og dem mangler jeg kun få af. Så skal der sys 69 hvide, dvs at både firkanten og cirklen er hvide. Der skal mellemværk og blonder ind på det hvide efter modtagerens ønske.

Der er så mange, der har spurgt mig til, hvordan jeg får den virkning? Det er et mønster af Bettina Andersen i Hendes Verden i 1996, og jeg har nu fået tilladelse af Bettina Andersen til at holde kursus i den specielle måde at kombinere japansk foldeteknik med en maskinsyet top i hver blok, og “bladvirkningen”.

Det giver også en meget flot bagside med sit helt eget udseende. Min svoger siger, at når han reder seng med det første sengetæppe, jeg syede som gave til min søster, så vender han bagsiden op, fordi han synes, den er den flotteste!

Udsnit af bagside

Så HANNE’s i Vejerslev og jeg har aftalt, at vi laver et lille kursus i dette mønster onsdag den 21. april om aftenen. Det bliver annonceret på HANNE’s hjemmeside  – se under “kursus”.

I dag har jeg fået quiltet det puttetæppe, jeg havde glædet mig til at sy og vise på Puttetæppeudstillingen på søndag. Jeg mangler kun lukkekanten! Så det går rigtig godt.

Privilegium

Jeg har det privilegium, at det er mig, der modtager alle de mange (1406 i år) fine blokke til puttetæpper, sorterer dem, så de passer sammen og sender dem til “monteringstanterne”, som syr dem sammen og quilter til tæpper.

Så har jeg tilladt mig at tage nogle fra, som lige var min smag! Dem ville jeg selv sy et puttetæppe af!  Så bidrager jeg også med et tæppe til et julemærkehjemsbarn. Og nu er toppen færdig og klar til quiltning:

Jeg tror, det bliver pænt!

Pænt er også det puttetæppe, som Lene gav mig i går, da vi var til syaften i Vitus Bering Quilterne i Horsens:

Det er også et privilegium at modtage sådan et tæppe! Lene er altså så dygtig og flittig som tæppetante!

Hun har brugt en strimmelteknik, man kan måske sige dobbelt strimmelteknik, hvor hun først syr lange strimler  sammen af alt muligt stof, derefter skærer hun det sammensyede i nye strimler i en vinkel på 45 grader, disse nye strimler sys sammen og skæres ud til firkanter! – som sys sammen med sorte firkanter. Genialt, synes jeg – og festligt! Lene indrømmer, at det tager tid, men det er sjovt.

Aldrig før har vi været så tidligt ude med det nye mønster til puttetæpper, som vi er med 2010 mønsteret “Stier og hegn”. Og aldrig – aldrig – aldrig før har vi fået færdigsyede blokke tilbage så tidligt som marts! Men i går fik jeg de første 3, syet af Kirsten i Vitus Bering Quilterne! Sidste år fik vi de første på Træffet i august, så det er fantastisk!

Ja, det vil sige, Grethe syede jo de allerførste, men det er lidt noget andet, fordi Grethe har været med til at vælge mønsteret og er med i styregruppen, så hun vil gerne vise blokken, derfor syede hun den allerde før, den kunne købes. Og det tæppe, Lenes tæppe og mange andre puttetæpper kan man se på Puttetæppeudstillingen hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev på søndag den 28. marts kl 12 – 15.

Ses vi?

Hurtig handel

Jeg kom lige pludselig til at handle i formiddags! Jeg er jo klar over, at jeg skal se at komme af med nogle af Sørens ting, som ingen af os har interesse i. Noget forærer jeg væk, og det havde jeg også tænkt at gøre med de meldekasser og kortmapper, som jeg ikke selv kommer til at bruge.

Jeg ved, at jeg ikke kommer til at spille bridge igen – det er mange år siden, jeg stoppede – og det kunne være, hans elskede senior klub kunne bruge dem?

Men så mødte jeg en af hans bridgeveninder, som han har lært op, og hun sagde, at jeg kunne da måske sælge dem? Det havde jeg ikke tænkt på, men hun var interesseret, for hun skulle netop bruge flere end dem, hun havde. Hun fortalte mig, at det er Sørens fortjeneste, at hun dels har lært at spille bridge, dels har fået så mange nye venner, som hun spiller med privat.

Jamen det kunne da ikke være bedre, så hun kom og  så, hvad jeg havde, og vi kunne godt blive enige om en pris, så det var fint. Så ringede hun senere og spurgte, om jeg også ville af med et af hans spilleborde? Søren efterlyste for nogle år siden brugte spilleborde igennem “Opslagstavlen” i DR   og fik så mange henvendelser, at han kunne forsyne både sig selv og andre. Og selv om han har foræret søn og svigerdatter 2 gode borde, så havde han stadig 2 gode og 1 vakkelvornt! Så nu har jeg solgt 1 af de gode, og så spørger jeg lige børnene, om de vil have flere. Hurtig handel – det kan jeg godt lide!

DET gør godt!

Det har været sejt, men nu er der kun en håndsøm tilbage, så er Helles grønne havequilt færdig, den ønskede “makker” til Thomas’s grønne havequilt, som jeg syede til ham sidste år – faktisk på et tidspunkt, hvor Søren ikke havde det ret godt. Helle ønskede sig denne makker, altså magen til, men med flere pink elementer, og hun har selv været med til sammensætte stofferne.

Det har været en konstant dårlig samvittighed, ikke mindst, da hun fik “toppen” i julegave! Jeg havde ikke troet, at det skulle tage så lang tid, men sådan er det.

Til gengæld har det været en virkelig glæde og fornøjelse at sidde ved symaskinen i går aftes og i eftermiddag og quilte!

Det er lige præcis farver og mønster (Kaffe Fassett), som jeg elsker. Mange forskellige stoffer, farver, der er knald på, og et enkelt mønster.

Jeg har indimellem haft problemer med symaskinen, som kun er ét år gammel, men denne gang har den opført sig godt!

Lukkekanten er syet på og klippet til, så nu mangler der kun en håndsøm hele vejen rundt –  det er hyggearbejde i sofaen!

Så den blev, som jeg havde håbet, færdig før hendes fødselsdag! Det er en ubeskrivelig lettelse at mærke, at jeg kan få noget færdigt, og at energien er der. Samtidig syr jeg flittigt på sengetæppet i japansk foldeteknik, det er jo mest håndarbejde, så det er 2 forskellige ting for mig. Maskinsyningen går nok hurtigere, men det er ikke så hyggeligt – mere et “arbejde”, tror jeg man kan sige.

Jeg ka' selv!

Jeg finder ud af, at jeg kan selv! Ikke bare alt det, jeg altid har kunnet, men også ting, jeg ikke har gjort før.

I dag har jeg sat ekstra hylder ind i et skab og flyttet en bøjlestang – efter at have været irriteret i ½ år over en stang, der var brudt sammen i det ene garderobeskab. Så fandt jeg ud af, at når jeg nu alligevel ville have hylder i et skab, hvor Søren plejede at have tøj hængende, så kunne jeg jo flytte den bøjlestang. Hvor svært kan det være?

Det kan synes unødvendigt at begynde at sætte nye hylder op i et skab, når jeg vil flytte. Men jeg er ved at skabe overblik over mit stof- og garnlager, og det er svært, når meget af det står i kasser. Så nu bliver det sorteret og lagt ind på nye hylder, samtidig vil jer kassere! Ja, ja men det vil jeg altså!

Mit hidtil eneste stof-skab er blevet ryddet, så der også kan komme nye hylder ind, der var en skuffe på skinner, der var brudt sammen under vægten!!! Det var anledningen til den store oprydning.

Samtidig betyder det, at der nu pludselig er blevet så pænt i soveværelset, der har i årevis stået kasser med stof og garn. Søren ville ikke tro sine egne øjne! Der er jo skabe nok, og Sørens tøj er væk, bortset fra de skjorter, jeg vil sy tæpper af (skjortetæpper er så lækre, og han havde dejlige skjorter). Det er værre med hans samlerobjekter, de fylder også. Men jeg kan da flytte rundt på det, så det bliver mere praktisk.

Når så det er på plads, så ved jeg også mere om, hvad jeg skal have plads til!

Det lysner! Også helt bogstaveligt! Selv om der stadig ligger tyk sne i haven her hos os, så svinder det tydeligvis dag for dag nu. Der er ikke mere sne på taget, det sidste raslede ned med bulder og brag i nat. På vejen er der nu kun nogle smalle, møgbeskidte snedriver tilbage og fliserne er tørre. Og lige så stille dukker erantis’erne op under sneen. Velkommen! Det er på en eller anden måde meget skønnere, end når de kommer i januar, som de har gjort de seneste år.

Og i “skoven” = læbæltet over mod landevejen er kommunens grønne folk gået amok med en buskrydder og en motorsav! Det er virkelig fantastisk, for de sidste par år har jeg måtte tigge dem om bare at rydde lidt, inden stien lukkede helt til hen på sommeren. Nu bliver der lyst og åbent allerede før, det begynder at spire.

Man er nødt til at dele med nogen.

Ja, mægleren var nærmest ikke ude af døren, før jeg ringede og spurgte naboen, om hun ikke lige kom over og fik en kop kaffe. Hun har heldigvis fridag i dag. Så kunne vi lige snakke om det, der jo unægtelig er en stor beslutning.

Mægleren havde en fin opstilling med alt hvad dertil hører i et flot hæfte, hvor der også var de billeder, han tog i forgårs, hvor jeg ikke var forberedt på, at der skulle fotograferes, så jeg havde ryddet op i dag, så han kunne tage nogle nye uden mit rod i alrummet og soveværelset, hvor jeg normalt har nogle kasser med stof og garn. Så nu har jeg da også fået ryddet op, og det skal jeg så holde vedlige, så evt. købere ikke går baglæns!

Men han er nu meget flink, mægleren, han ringer altid i forvejen, om det kan passe, og jeg skal ikke være her ved rundvisninger. Hvis jeg er bortsrejst, har han fået nøgle, men vil alligevel ikke gå ind, uden at jeg ved det.

Han kommer også og tager nye billeder, når sneen er væk og igen senere, når der kommer blomster i haven, hvis det ikke er solgt. Der kommer annonce på nettet i morgen og i aviserne i næste uge.

I mellemtiden kan jeg more mig med at surfe på boligsiden.dk og kigge på små villaer el. rækkehuse i Fredericia i den prisklasse, jeg forestiller mig at have råd til. Det er meget sjovt, og sommetider har jeg en af mine børn i den anden ende af røret, samtidig med at vi begge kigger på de samme huse og diskuterer mulighederne! Jeg er jo nødt til at have et hus, hvor der er plads til mine hobbies, en have til Whisky osv, uden at det skal være stort. Så det bliver spændende.

Besøgstal og nyt sjal.

Mit barnebarn er blevet helt fortrolig med “Messenger”, hvor vi chatter næsten dagligt (hun er 9 år), og Internettets muligheder på sin egen PC, hvor hun besøger min hjemmeside og bloggen her hver dag – “det er spændende at se, hvad du har på i dag, Farmor!” – og hun sagde en dag: “hver gang jeg går ind og kigger på din hjemmeside, er der mange online, det er mærkeligt! Hvordan kan det være?”

Ja, jeg undrer mig også tit, nu lige en onsdag formiddag er der 37 online!! Jeg får også mange henvendelser, både med kommentarer og spørgsmål. Det er da meget sjovt synes jeg.

Jeg tror nok, jeg ved, hvad det skyldes: det sker noget på siden hele tiden, og så er det sjovt at følge med. I modsætning til de sider, hvor der kan gå måneder imellem, at der kommer noget nyt.

Jeg har ført omtalt rekorder i besøgstal. I februar slog jeg igen-igen min egen rekord for sitet, selv om det var en kort måned, var der 18821 besøg! 1.111.725 hits ! Det er altså vildt. Men tak for besøgene! Jeg morer mig godt med at sætte billederne på og med alle de kontakter, der følger med!

Det, som de 37 online kigger på lige nu, er dette skønne sjal, som i den grad er en UFO, der nu er blevet færdig på ingen tid:

Det er egentlig et kit til en kort trøje “Mors Mølle” fra Nanna, designet af Bente Geil. Men jeg var bange for, at den ville se forkert ud til mig, for kort og bred (det er jeg så rigeligt i forvejen), så derfor har det ligget i skabet!

Men jeg havde fundet denne flotte opskrift, som kan hentes gratis hos Nanna, til det samme garn, og den har været i tankerne længe. Og da jeg først gik i gang, tog det ikke mange dage.

Jeg synes, det er utroligt lækkert, groft og let på samme tid og alligevel meget blødt, garnet er uld og 40% genbrugssilke fra sarier, der er så meget spil i det, og den ujævne tråd er en stor charme.

Det har en dejlig pasform og er let at bære…

..og så fandt jeg den helt rigtige sjalsnål, lavet af horn, hos Lene på Katrinelund i går.

Fakta: Strikket af 550 gram Silk Tweed.

Hot og not: Absolut HOT!