I dag har jeg fået denne søde “Hexie” = Hexagon Flower fra Anorina, “Samelia’s Mum” i Australien!
Det er spændende med de eksotiske adresser på kuverterne, når brevene kommer – hvad mon det nu er for en “blomst”? Denne er marts måneds Hexie til mig fra den store Hexagon Flowers SWAP, hvor vi er 50 deltagere.
Her er min “Hexie” = hexagon flower for februar, fra Shruti i Indien, som kom i dag sammen med det fine hvide kort med en hilsen fra Shruti, som beklger forsinkelsen – men der er jo lang vej fra Indien! Den er rigtig sød.
Thank you, Shruti!
Det holder hårdt, og det fryser om natten, men forårstegnene er umiskendelige
Der er stadigvæk snepletter i haven, men vintergækkerne er frygtløse!
Nogle af dem, der står nærmere huset er lidt længere fremme
og erantis’erne dukker også op, forfrosne og duknakkede, lidt blege af at være gemt under sneen – men de kommer frem og det går stærkt nu.
Der bliver også plukket af Whiskys afstriglede hår, der hænger i et net. Og i går så jeg, at der er kommet beboere i den redekasse, jeg hængte op lidt for sent sidste forår. Jeg kunne ikke se, hvad det var for en fugl, men den smuttede i hvert indenfor.
Der er dog stadig is på fuglebadene, så jeg må lige hælde lunt vand i endnu. Nu må det da snart blive forår? Men de siger sneslud om nogle dage!
Fra Island har jeg i dag fået denne søde Hexagon Flower i den SWAP, jeg deltager i sammen med efterhånden 47 andre fra Austarlien til Island, Canada og USA. Det er hyggeligt hver gang at se, hvad der nu kommer.
… i haven.
Jeg tæller jo fugle, og i dag havde jeg besøg af nogle af de allersmukkeste – Dompappen
Jeg plejer at sige: får du øje på en dompap han med de flotte farver, så kig en gang mere, så er der også en hun i nærheden.
Men der var noget mere usædvanligt – nemlig en han mere! Det var ikke populært.
Og i pilekurven med fedtkugler var der igen besøg af…
Flagspætten, som godt kan spise de færdigkøbte fedtkugler, nu når den har spist op af de hjemmelavede. Måske skulle jeg lave noget mere?
Så kom jeg i gang med fugletællingen – der var nu ikke mange i dag. Man deltager her på OBS natur hvis man har lyst.
Jeg kom til at tænke på, at det var det, der sidste år fik mig til at skifte plads ved spisebordet! Søren og jeg havde altid faste pladser, sådan er det vel bare, men min plads var med ryggen til terrassevinduet. Og da jeg så begyndte på fugletællingen, flyttede jeg over på den anden side af bordet med fin udsigt over haven og terrassen. En lille ting, men alligevel en ændring i forbindelse med at meget blev anderledes i min tilværelse.
Jeg har listen liggende på spisebordet, så kan jeg notere i dagens løb.
Det er dejligt at være hjemme igen, og skønt med det flotte vejr i dag. Det var ligefrem, så jeg kom til at svede lidt, da jeg gik tur med Whisky i det skønne solskin. Og ikke spor glat, så man kan gå rask uden at være bange for at falde.
Og så har jeg fået fast pensionær i haven, den meget flotte flagspætte kommer flere gange om dagen og hakker i frø/fedt-blandingen i pilekræmmerhuset. Og det er altid den nederste del, den hakker i, nemlig min egen fedtblanding, mens de færdigkøbte store kugler ikke er så interessante – det skal jeg huske.
Jeg er ligeså glad for solsorterne, mejserne, bogfinkerne, rødkælken – og duerne, der samler op det, de andre ikke tager. Men det er lidt sjovt med én, der er ikke er så almindelig i haven.
Der er nogen, der bekymrer sig for mig, fordi jeg ikke har blogget! Hm, det er fordi jeg har travlt. Jeg er ved at skrive mit årlige julebrev, og det begynder at haste. Jeg lavede julehilsnen til tæppetanterne først, det er trykt og postet – og nu er det så mit eget. Jeg er hvert år i tvivl, om jeg har nok at fortælle og billeder nok, men når jeg så først kommer i gang, så er det kun et problem at begrænse sig!
Jeg har masser af billeder at tage af, men de skal også behandles, og i modsætning til billederne til blog brug, skal de være i en høj opløsning og lille størrelse. Men jeg tog også lige et par helt aktuelle billeder af mit hus i sneklædning, lav sol og klar himmel – jeg var heldig, for det varede ikke ved.
Se nu bare her, hvad der besøgte foderpladsen i morges.
Ikke bare den fede solsort på foderbrættet, men i pilekræmmerhuset med store fedtkugler sad en flagspætte! Og det var min hjemmelavede fedt/frøblanding, den kunne lide.
Indrømmet, det er et uskarpt billede, taget gennem ruden, men tydeligt nok med de karakteristiske farver.
Det kan gøre mig glad, mens jeg ellers er noget ked af det dårlige føre med ujævn, frossen sne, som hæmmer vores ture betragteligt. Heldigvis turde jeg ikke køre i bil til Fredericia i går til Ebbes fødselsdag, men tog bus og tog, men lod bilen holde på rutebilstationen, så jeg ikke skulle ud og gå, når jeg kom hjem. Det var jeg glad for, for det var meget, meget glat. Både søn og svigersøn havde været ude at køre og sagde samstemmende, at det var godt, jeg ikke ville køre. Så jeg kom trygt og godt hjem.
Sådan ser der ud på min terrasse, hvor der jeg fodrer fugle, og hvor de hopper rundt og samler op eller spiser æbler.
Og sådan ser der ud i den ellers uberørte sne i forhaven. Jeg havde ikke lagt mærke til det, men mens jeg snakkede med naboen og kælede med hans lille ny hundehvalp, fik han pludselig meget opmærksomme øjne – han er jæger.
Du har da besøg af Mikkel! Jeg ville have taget det for spor efter en kat, men han er ikke i tvivl: det er rævespor, og det forklarer, hvorfor Whisky bliver afsindigt rasende engang imellem om aftenen og springer op ad terrassedøren. Forleden fik han lov at jagte det, jeg ikke kunne se, og han sprang ud og over i “skoven”, hvor han gøede vildt og åbenbart fik noget skræmt væk. Dygtig hund!