Tutorial: Hvordan skærer man sekskanter / hexagoner

Denne måde at skære hexagoner / sekskanter er ikke min opfindelse. jeg har set det på en blog, men husker ikke hvor? Det er en rigtig god måde, hvor man skærer rimeligt nøjagtigt til håndsyning over pap, og man kan skære gennem flere lag stof på én gang.

Jeg har brugt et roterende skæreunderlag med linier og grader, det er en fordel, men ikke nødvendigt, at det kan rotere.

I mit eksempel måler sekskantskabelonen = den færdige sekskant  2½ cm langs den lige kant og 4½ cm fra kant til kant, dertil lægges 1 cm sømrum på alle sider. Dvs at jeg skal skære sekskanter med 6½ cm fra kant til kant.

Jeg starter med at skære en dobbelt strimmel på 6½ cm.

Ved hjælp af 30 grader-linien på skærepladen skærer jeg en skrå ende af min strimmel. Jeg støtter mig hele vejen igennem til papskabelonen, så arbejder jeg med livrem og seler!

Jeg lægger linealen 6½ cm fra den skrå side og skærer nu igen, derved får jeg en rombe…

..som jeg lægger lidt væk, mens jeg skærer på samme måde med 6½ cm mellemrum yderligere 2 gange i den dobbelte stofstrimmel.

Derved har jeg nu 2 x 3 romber, som jeg lægger samlet midt på skærepladen..

.. på 30 grader-linien (hvis man har sådan en).

Nu skæres enderne af romben (stadig med støtte fra sekskantskabelonen), så der bliver 3,25 cm  fra midten til kanten..

og i den anden ende, så sekskanten nu måler 6½ cm imellem alle lige sider.

Færdigt resultat, klar til at ri el. lime!

Samme metode kan bruges til alle str. sekskanter, HUSK bare at lægge 1 cm sømrum til i forhold til den færdige sekskant.

Se evt. på Swap med Bedstemor blomster, gode tips til at ri og sy “Blomster” af sekskanter på en god måde.