På Aktivitetscenter Søndergården nørkles der 2 gange om ugen til et Mother Theresa projekt, mest tæpper, som strikkes i firkanter eller lange baner, som sys sammen. Alt garn er rester eller overskudsgarn fra forskellige, også optrevlede trøjer mm.
Men der kan også strikkes børnebluser i bomuldsgarn efter en opskrift fra projektet. En af Kludekonerne, som også både syr og strikker på Søndergården, strikker nogle dejlige bluser.
Er de ikke flotte?
Det kan jeg slet ikke stå for. Grundopskriften er givet, men farverne jonglerer hun selv med. Jeg tror nok, jeg har noget bomuldsgarn på lager.





