Påskebesøg

Så er påsken skudt i gang! Jeg har fået en gæst, som har glædet sig rigtig meget til at rejse alene på besøg hos mig: mit ældste barnebarn Frederik, 13 år, som har været her alene på ferie, siden han var meget lille, men han har aldrig rejst hertil alene før, og jeg måtte ikke engang hente ham ved toget i Horsens – nej, han kunne godt selv skifte til rutebilen. Og selvfølgelig kunne han det!

Så nu har vi spist laksekoteletter + spinat, det er nu sjovere at lave mad til én mere! Og han skal også nok få den sædvanlige livret, pandekager, i morgen.

Og Whisky elsker jo, at han er her. Vi hygger os alle 3.

100 blokke færdige

Så blev jeg færdig med de 100 blokke med grønne “blade” og kulørte firkanter = “blomster”, som jeg kalder dem, til sengetæppet.

Nu er det så de 69 helt hvide, der skal imellem “blomsterne”, jeg går i gang med. Det går lidt hurtigere, og så kommer sammensyningen. Håndarbejde altsammen, men det er hyggeligt.