Det blev en uforudset dejlig dag…

Heldigvis blev den urolige nat til en dejlig, solfyldt dag, hvor jeg kunne tørre vasketøj udendørs, og hvor Christian kom cyklende (han mente ikke, han kunne køre bil efter fest i aftes/nat), så han kunne hente mine vinterdæk i kælderen på Fælleshuset, og jeg kunne køre ham og dækkene hjem til udskiftning i familiens indkørsel. Nu kan han selv og behøver ikke sin Far som bisidder, men kan nøjes med at hente gode råd!

Hans Far og jeg fik en god lang snak imens – helt ærligt: min store søn har det svært i sin nuværende livssituation og kan godt bruge sin Mor til at vende problemerne med.
Jeg er rystet over, hvordan han bliver behandlet – eller ikke behandlet – i vores “velfærdssamfund” !

Men trods alle besværligheder har han alligevel så meget livsvilje, at han kan lægge planer for sin families ferie, og længere ud i fremtiden for en evt. ombygning af huset, båret af et håb om en mulig retfærdig ændring i den umulige situation.

Det blev til kaffe og kage og aftensmad, da svigerdatteren kom hjem, og de 2 unge børn var draget af til endnu en fest! Efter at Christina er begyndt i gymnasiet, er hun nu blevet optaget i de samme kredse som sin storebror!

Jeg kommer da ud i disse dage! I går aftes var jeg til Frederiks 20 års fødselsdag, og Diki er så heldig, at han også er velkommen begge steder – det nyder han!

Urolig nat

Puh ha – jeg hader det! når jeg ikke får ordentlig søvn, men render oppe igen – igen med kramper i benene!

Jeg ved godt, hvad der var galt i nat – det var alt for koldt og mine ben og fødder frøs. Jeg har ikke skiftet til vinterdyne endnu, fordi den lette dundune, jeg har, er så dejlig let og alligevel varm. Men nu skal den tykke vinterdyne på.

Jeg prøvede både med at lægge den quilt, jeg bruger som sengetæppe, op over det nederste af dynen, jeg gik op og ned for få kramperne til at stoppe, og jeg tog varme sokker på. Men først ved 4-tiden hjalp det.

Det er modbydeligt med de kramper, og jeg mener ellers, at min læge har fundet et hjælpemiddel: Magnesium Depot piller. Kinin, som jeg har brugt i årevis, hjalp ikke nær så godt. Det er gået godt i lang tid nu, og nu må jeg forsøge, om den varme dyne og natsokker kan holde det væk.

Sjovt!

Det er da rigtig sjovt – for jeg havde ikke meget idé om, hvordan det ville blive. Toppen med Kinesiske Møller, som er lidt større str. end det, jeg bruger til små vægtæpper, er nu monteret med kanter – alt er af skjortestoffer, så det har sat nogle begrænsninger i forhold til, hvor langt de forskellige skjorter rakte! Der er vist også en pyjamas, tror jeg! Alt er donerede skjorter, der var pænt klippet op og strøget! Dog var den smalstribede kant et helt stykke stof.

kin-moeller-topDet, synes jeg, er sjovt! Der mangler selvfølgelig montering og quiltning, og jeg er ikke sikker på, at en enkelt knap i hver blok er nok som quiltning? Så enten syr jeg en stikning i den øverste bue, eller syr 2 knapper i hver. Og så skal kanterne også quiltes. Lukkekanten bliver mørkeblå, samme stof som yderste kant, så det ikke skal blive mere forvirret.

Min egen julekalender!

Jeg har aldrig været mellem de heldige, der får en julekalender! Ikke siden naboveninderne og min ældste søster og jeg lavede små hjemmelavede kalenderpakker til hinanden i ’50-erne!

Jeg har selv lavet mange pakkekalendere til børn og børnebørn – og nu synes jeg, det er min tur!

Så jeg har købt en voksen-julekalender til mig selv. Ikke en patchwork-julekalender eller adventskalender, selv om jeg synes, det er en god og sød idé – men helt ærligt: jeg har jo alt det, der kan være i sådan en kalender, i forvejen.

Så jeg har købt julekalenderen for passionerede te-drikkere!

perchs-julekalender-2016

Perchs Thehandels pakkekalender med 24 små metaldåser med 24 forskellige løse teer (ikke teposer, som jeg ikke bryder mig om).

Jeg glæder mig! Og jeg snyder ikke! Der er 3 små låger på forsiden af den fine æske, og jeg gætter på, at der inde bag lågerne er 3 stabler te-dåser!

Jeg køber i forvejen mine forskellige teer hos Perchs og elsker de forskellige gode teer.

Sådan et rart sted!

Det er da godt, at man ved, hvor man kan gå hen, når man er i lidt dårligt humør – så hjælper det med en masse hyggeligt og munter tøse-snak på Depotgården 😉

091116-alices-taeppe-2

I dag fik Alice quiltet et flot tæppe…

091116-alices-taeppe

…og andre strikkede, syede, lavede æsker – og jeg hjalp Helle med at slå op til hendes første Moebius! Oj, den første omgang var sej at komme igennem, men så kørte det, og nu kan hun selv strikke videre i weekenden, det var hun glad for!

Chok!

Ingen ord kan udtrykke det chok, jeg fik, da jeg tændte for TV i morges.

Hvordan kan man vælge en mand som Donald Trump til præsident. Det er virkelig skræmmende.

Måske er det mest et fravalg, for det er en kendsgerning, at der i brede kredse ikke er tillid til Hillary Clinton, og den ild er der så blevet pustet grundigt til!

I det hele taget er jeg rystet i min grundvold over, at det er lovligt at sige sådan grove ting til hinanden, som vi har været vidne til, at de 2 – og især Trump – har gjort i den forfærdelige valgkamp.

Vi forstår ikke USA i Danmark.

Moebius

Det er koldt derude … og i den anledning er det aftalt, at jeg vil vise i Tekstilværkstedet på Depotgården, hvordan man strikke en “Moebius” = et halsrør med et “knæk”, der er både lækkert, varmt og praktisk.

Dette er mit eget, som jeg bruger meget..

..det ser sådan ud, før man snor det om halsen. Det “knæk” fremkommer ved den specielle opslagning.

christas-moebiusJeg har også strikket flere, som er brugt som gaver…

..også til familien, som fik Moebius’er som julegaver et år.

Nu har interesserede på Tekstilværkstedet fået at vide, hvad de skal medbringe mht garn og meget lang rundpind, så hjælper jeg dem med at komme i gang.

HER er en virkelig god vejledning + demonstration på video til at strikke en Moebius:

 

 

I gang igen – endnu et sengetæppe

Det blev en lidt stille dag i går, men nu er jeg i gang igen, og jeg har været på Depotgården, hvor jeg (igen) har syet lukkekant på et meget flot sengetæppe til Julemærkehjemmet Kildemose.

sengetaeppe-31-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broegger

Det er en UFO – et påbegyndt UFuldendt Projekt fra Lise Grauballe, som Birgith Lorenz har syet færdigt og Laila Brøgger har quiltet.

Det er meget smukt, og der er en fornøjelse at være den, der lægger sidste hånd på, så det er færdigt!

Der er et tæppe mere, magen til, undervejs! Det er flot arbejde af både Lise, Birgith og Laila!

6. november

soren01I dag er det 7 år siden, Søren sov ind efter 1½ års sygdom.

Det er trist at tænke på den dag – men det var også en lettelse, at det lykkedes at få ham hjem efter 14 dage på sygehuset, hvor de ikke kunne gøre mere for ham.

Jeg er stadig sikker på, at han slap livsviljen, da det indirekte blev sagt, at han havde få måneder tilbage, og så vågnede han ikke af sin middagssøvn, men sov lige til næste morgen, hvor både jeg og yngstesøn og svigerdatter havde overnattet på sygehuset.

Han sagde selv: “Jeg døde i nat kl 3 !” Vi ved ikke, hvilken oplevelse, han havde haft, men det var godt, at han vendte om og vågnede. Så lagde jeg pres på og fik sat “systemet” i gang, så han kunne komme hjem med Falck, hvor datteren i mellemtiden havde taget imod ilt-manden, svigerdatteren havde hentet medicin, og vores fantastiske hjemmepleje stod klar!

Det blev kun til 2 stille døgn i de hjemlige omgivelser, men der er ingen tvivl om, at det var godt for både Søren og mig, at han var i sin egen seng med familien omkring sig – og schæferen Whisky, der sprang op ad hans seng og slikkede ham i ansigtet, da han kom hjem!

7 år – det føles ikke som så lang tid, som det jo er. Jeg syntes, at det var længe, min Mor var alene: 11 år, men min svigermor var enke i 30 år!
Og på en eller anden måde er Søren stadig en stor del af mig, det er ikke mærkeligt, efter at vi var sammen i 47 år. Det er lidt synd, at vi ikke nåede at flytte i noget mindre sammen, som vi havde snakket om. Men der ville ikke have været plads til os begge her i mit lille rækkehus, vores interesser fyldte for meget.
Og jeg havde nok ikke haft Diki, for små hunde var ikke Sørens smag!

Jeg har det fint sammen med Diki, og jeg er stadig lettet over, at Søren var klar næsten til det sidste og ikke kom til at ligge som en “grøntsag”, men stille og roligt derhjemme.