Nu mangler der ikke meget af min “Pyramide” – opskrift Hanne Falkenberg – hvor jeg ikke følger opskriften, men eksperimenterer med striberne, kant forneden, halsen mm.
Der mangler lidt mere i halsen, men den passer fint, siderne er ikke syet sammen endnu, fordi jeg først ville strikke en kant forneden på den meget korte trøje. Nu er jeg kun i tvivl, om jeg skal strikke ærmerne lidt længere, det afgør jeg først, når halsen er færdig, så jeg kan se længden.
Jeg tror, den bliver god.
Jeg har besøgt Birgith i dag i Hejnsvig. Hun havde flere ting, hun gerne ville vise mig, og også noget at aflevere – og det er altid både spændende og hyggeligt.
Hun havde 2 puttetæpper, som hendes gamle veninde har syet blokkene til – det er Projekt Puttetæppers årsblok 2016, som Birgith har quiltet og monteret med den specielle teknik “Fix & færdig”, hun er så god til. Derfor vises både for- og bagside.
Hun har selv syet 2 tæpper, hvoraf det ene må bruges som sengetæppe på en af sengene på Fjordmark, og det andet er puttetæppe.
Og så havde hun fundet et tæppe frem, som hun har syet for nogle år siden, men som hun nu gerne ville donere til at sælge på auktion til fordel for julemærkehjemmene.
Det er helt utroligt smukt, håndsyet og håndquiltet med en farveskiftende tråd, og pyntet med små perler mm. (Se detailbilledet herover)
Det må kunne indbringe et pænt beløb – men det er først til næste år, den auktion finder sted, og i mellemtiden må vi gerne bruge tæppet til udstilling! Det vil jeg glæde mig til, og jeg tror, at det allerede vil ske om 2 uger, når Dansk Patchwork Forening har en stand på “Kreative dage” i Fredericia – der har jeg nemlig lovet at skaffe tæpper til udstilling!
Birgith var også blevet færdig med 2 x 2 toppe, som hun har lavet færdig af nogle UFO’er, som vi har modtaget.
Der er 2 ens som dette, der skal blive til sengetæpper på Kildemose. Det var et næsten færdigsyet dobbelt sengetæppe, og nu har Birgith delt det til 2. Det er lidt sjovt, at i den pose, de var i, lå der et lille udklip fra et blad med et billede, som har inspireret til tæppet, og det var en af vores mangeårige tæppetanter, der havde syet det!
Samt 2 ens som dette, der skal blive til puttetæpper. De stammer også fra en stor UFO, syet som her, men med en del stoffer iblandt, som ikke egner sig til et puttetæppe, så det har Birgith haft helt skilt ad og håndsyet det igen! Et kæmpe arbejde! Men hvor er de blevet fine! De skal også monteres og quiltes, det skal vi nok finde nogen, der vil!
Mit betænksomme barnebarn ringede kl ca 22 for at høre, om jeg var hjemme, eller skulle ud og gå med Diki, for så ville hun advare mig.
Det er et “sygt” modefænomen, der nu er kommet til DK fra USA:
I dette tilfælde er det et par unge mennesker (drenge?), der render rundt i mørket ved en skole her i nærheden, klædt ud som klovne og med en økse i hånden jagter tilfældige mennesker!
Det er sgu’ da sygt og meget skræmmende! Og åbenbart smittende, ligesom stenkast fra motorvejsbroer – FØJ!
Diki og jeg går ikke tur om aftenen, vi var ude sidst på eftermiddagen, og så må han komme ud i haven så tit han har lyst om aftenen. Det er han vant til, så er han tilfreds med.
Tak for advarslen, som hun spreder blandt sine venner.
Pia har sendt mig en tung pakke med 7 fine toppe til puttetæpper, som hendes mor Inge har syet.
Og hvad var det, Diki kunne lugte? Det er så sødt, at nogle sender guffer med til ham! Tak! Han er begejstret.
Der var i hvert fald stor interesse og mange af de fremmødte – over 40 – til Café Christian, der gav udtryk for, at de syntes, det var spændende at høre om mine og min families oplevelser på Grønland.
Datteren, som skiftede billederne på pc’en, var vist selv så optaget, at hun glemte aftalen om at tage billeder! Jeg kunne i hvert fald se, at hun morede sig! Men det blev så kun til et par slørede billede på mobilen.
Jeg hyggede mig også – jeg kan jo godt lide at fortælle!
Jaah, lidt er der nok forud for dagens “optræden” med lysbilleder og fortælling i Café Christian / Christianskirken, om vores liv i Grønland for efterhånden mange år side.
Men jeg har en god langtidshukommelse og dejlige billeder at støtte mig til, og jeg har forberedt mig godt, så det skal nok gå!
Nu har vi været tidligt oppe, Diki og jeg, og har været ude på vores morgentur i mørke! Så vi får den rolige morgen, jeg bedst kan lide, med te, varme boller, avisen og lidt strikketøj!
Og yngstesønnen ringede selv hjem fra Rigshospitalet i går aftes, hvor han stadig er indlagt. Han har fået skåret 2 bylder i halsen, og hvis de har lukket sig i dag, skal han opereres. Men han var ved godt mod, og havde haft besøg af Victor og hans mor!
Billederne ligger klar, men skal lige genopfriskes, måske byttes lidt rundt, og “de små grå” skal huske de mange år tilbage, så historien kan genfortælles i morgen.
Jeg kan jo f.eks. tage en tur her og de efterfølgende afsnit – så er det hele som i går (næsten)!
Jeg glæder mig og er spændt!
Yngstesønnen har lige sendt en lille besked fra Rigshospitalet, hvor han er blevet indlagt nu i aften. Han skriver selv, at det ikke er så alvorligt, men det er en byld el.lign., og det kan jo i hvert fald være alvorligt, så jeg er glad for, at han er blevet indlagt!
Vi har en svaghed i familien med ører og hals, mandler, dræn i ørerne, men det plejer at være betydeligt tidligere i livet og ikke som 45-årig!
Det er godt, han er i trygge hænder, hvor de kan handle hurtigt, hvis det bliver kritisk.
Jeg havde som barn og ung utallige halsbetændelser, og mandlerne hævede ustandseligt, men det var blevet “moderne” ikke at fjerne mandlerne. Som 19-årig, efter at være flyttet hjemmefra og kommet i lære i en bank, fik jeg en meget voldsom halsbetændelse – igen. Det var så voldsomt, at jeg flyttede hjem til mor og far og blev passet der, og fik antibiotika af deres læge. Men bedst som det så ud til at bedres, kom der en byld oveni den ene mandel, og det gjorde AVS! Den skulle skæres, hvis der ikke gik hul til næste dag – det var jeg meget bange for. Men da jeg vågnede efter et blund, havde jeg den mest forfærdelige smag i munden: der var gået hul! Puh ha!
Jeg var væk fra arbejde i 14 dage, og da jeg kom tilbage, stirrede de på mig: “Hvor syg har du været” – jeg havde tabt mig synligt, for jeg fik jo kun flydende kost i de 14 dage.
Derefter fik jeg endelig mandlerne fjernet, det hjalp!
God bedring søn! Jeg håber på godt nyt i morgen!
Den store Hibiscus, som jeg fik til min fødselsdag i juli blomstrer ufortrødent, omend lidt langsommere, trods det kølige vejr.
Jeg er ikke sikkert på, at de mindste knopper, som der er mange af, vil blive til noget, medmindre jeg tager den ind. Men den er så stor, at jeg dårligt kan finde en plads til den. Den har haft helt utroligt mange blomster – ærgerligt, at jeg ikke har talt dem!
Igennem en af mine ældste veninder har jeg lært 2 andre, lokale “gamle tøser” at kende, som jeg har været sammen med et par gange hos hende.
I går var vi alle 4 hos én af de andre, og det måtte hverken være for tidligt (én af dem er længe om at komme i gang!) eller for sent (vi skal jo ikke for sent hjem!), så vi var inviteret til kl 16.
Men hold da helt op, vi kan endnu, når det kommer til stykket! Velkomst-drink, snak – snak, 3 retter mad og lækker vin, snak – snak, kaffe, snak – snak, kaffe, snak – snak.
Masser af snak, grin, lidt tårer (de 2 har mistet deres mand for nylig), minder, som er gode at dele, og masser af snak!
Det var ski rigtigt hyggeligt – og det var tæt på midnat, før jeg blev kørt hjem – dejligt ikke selv at skulle køre for en gangs skyld, men veninden samlede os andre op.
Og sikke en skøn lejlighed, værtinden har, lys og meget velindrettet, med udsigt fra alle vinduer. Og elevator – vi er ikke alle lige let til bens, så det var også et stort plus!
Tak for sidst!