..med en madforgiftning! Det er min egen skyld, men hold da op, hvor var det hårdt, mens det stod på i går eftermiddag og aften.
Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldtes en rest stuvet blomkål, som jeg varmede op til frokost – det skulle jeg ikke have gjort. Efter nogle timer begyndte den at trykke i maven, og så gik det derud af i 3-4 timer, Der er næsten ikke noget værre, end når maven er tom, og man skal blive ved at kaste op. Jeg rystede sådan over hele kroppen, frøs og kunne ingenting. Stakkels Diki, jeg kunne jo heller ikke lufte ham, så han måtte nøjes med haven. Men jeg er sikker på, at han kan mærke, når jeg har det skidt, for han var ganske stille, lagde sig op ved mine fødder på sofaen og forventede ikke at blive nusset – bare være der!
Sove på sofaen med TV i baggrunden og et tæppe over, en spand ved siden af for en sikkerheds skyld, og sidst på aftenen 2 stk. tyndt knækbrød og et par kopper camillete, som blev der! (Jeg skal have noget til mine piller) Så kunne jeg gå i seng og sov hele natten – og nu er jeg helt frisk igen.
Og humøret fejler ingenting – men jeg har lært at lade sådan en rest gå i skraldespanden! Tænk – det var det, vi prædikede for min gamle svigermor, som flere gange fik sådan en dårlig mave, fordi hun ikke nænnede at smide mad væk!
