31. marts 1997 = i går for 25 år siden tog ældstesønnen og svigerdatteren hjem fra påske-ferie hos os i Brædstrup med besked om, at jeg fra nu af ville have telefonen i soveværelset om natten – vel vidende, at der var knap 3 uger til termin med deres første barn. Og da vi gik i seng og trak en lang ledning til fastnet-telefonen i stuen, sagde jeg til den vordende Farfar: nu skal du bare se, nu vil Jan narre os april i morgen!

Kl 6 om morgenen ringede han! Han nåede ikke at sige noget, før jeg sagde “Aprilsnar! – nej, den hopper vi ikke på!”

“Det er ikke aprilsnar, Mor!” Han var kommet hjem fra natarbejde, og vandet var gået! Så som aftalt startede jeg bilen og kørte til Fredericia for at tage med på sygehuset, når det blev op over. Det blev det ikke før om aftenen, men jordemoderen mente ikke, det ville blive før næste dag, så den vordende Far blev sendt hjem for at sove, svigerdatteren blev lagt i seng, og jeg fik en stol at sidde i – det ville da godt nok blive en lang nat!

Men han snød alle, den lille gut, og pludselig måtte jeg sende bud efter Far’en, som jeg ikke kunne ringe op, fordi han sad og fik tiden til at gå med at snakke i tlf.! Så jeg måtte have andre til at løbe hen og banke ham op – og så troede han selvfølgelig, at vi ville “narre ham april” ! Han nåede det dog lige akkurat, for Christian var ikke nogen “aprilsnar”, han ventede til nogle minutter, før han arriverede nogle minutter over til 2. april!

Og alt gik godt, de fik den dejligste lille sorthårede dreng, og jeg fik en stor oplevelse og blev Farmor!

… vi måtte sige farvel til Whisky, min og børnenes elskede schæferhund.
Christina, dengang kun 11 år gammel, lavede uden mit vidende denne smukke video, hvor hun havde “plukket” billeder fra min blog.

Så dygtigt! Og jeg tudede, da jeg så den, faktisk uden varsel og helt tilfældigt, da jeg skulle afprøve min datters Ipad.

Jeg har syet små babytæpper efter samme idé flere gange før, efter et tæppe, syet af Ann i Vancouver. Det centrale stof med sørøvere og havdyr er købt under mit besøg hos hende i 2003! (Nu er der kun til ét tæppe mere)

…har jeg for alvor fået lyst til at sy patchwork igen!

Det er simpelthen så dejligt at mærke idéerne rumstere – at gå på jagt i stof-lageret efter de rigtige stoffer at sætte sammen – at glæde sig over at se, det fungerer – at dele det med andre…

Nu kan jeg mærke, hvor jeg har savnet det og ikke bare ærgre mig over, at jeg var gået i stå!

2 år, hvor Coronaen har haft en sløvende virkning på mig, er slut (håber jeg).

Det skub, jeg havde brug for, var tilsyneladende, at “nogen” satte et projekt i gang med at sy små tæpper til ukrainske flygtningebørn – det fængede! Og da det blev til et fællesskab, blev det sjovt!

Og da der også er flinke mennesker, der melder sig med donationer, animerer det også, og jeg kan se mulighederne i de forskellige bunker – det er SÅ sjovt!

Jeg havde lige et lovet babytæppe, som skulle gøres færdig – det blev det i aften, så kan jeg “køre løs!”

Billede af det færdige tæppe i morgen.

…kan jeg se enden på det lille babytæppe, jeg har lovet en nabo at sy til et kommende barnebarn!

Det myldrer i hovedet med andre idéer til små krammetæpper til det projekt, jeg deltager i, til ukrainske børn.

Men selvfølgelig skal jeg være færdig med det tæppe, jeg var i gang med, før projektet opstod!

Jeg har syet lignende tæpper før til barselgaver, men jeg lavede nogle dumme fejl, så jeg måtte “sy baglæns”.
Nu er det på plads, og jeg har fundet et fantastisk flot stykke stof til brede kanter – det ligger lige klar, så jeg bliver færdig i morgen, og jeg er helt tilfreds med det – det håber jeg også modtageren bliver!

Den er virkelig lækker!

Flere “krammetæpper” til små ukrainske børn, som ikke er kommet til Fredericia endnu:

Der kom rigtig godt gang i at sy små børnetæpper på Tekstilværkstedet i går.

Der er allerede 7-8 tæpper helt eller delvis færdige!

På Depotgården er en gruppe blevet enige om at sy nogle små tæpper til de ukrainske børn, som vi ved, vil blive indkvarteret i Fredericia i løbet af kort tid. Jeg kalder dem “krammetæpper”, ikke at forveksle med de “Puttetæpper”, jeg er med til at lave til børn, der får et ophold på et julemærkehjem i DK – det er større tæpper.

I onsdags havde vi stof, UFO’er (UFærdige Objekter), løse blokke osv med fra vores gemmer, og i går søndag, hvor der var Åbent Hus på Depotgården, brugte vi dagen til at sy.

Nogle blokke fra mine “Swap’s” (bytteleg på Facebook), som jeg havde liggende til at sy sammen til tæpper, var der nogle, der straks gik gang med – de er jo skåret til og lige klar til sammensyning, så der bliver foreløbig 3 tæpper.

Der var også nogle, der havde mindre stykker mellemfor (pladevat), som kunne sys sammen, og store stykker bagsidestof.

Spændende, hvor mange, vi får lavet.