Jeg mangler for én gangs skyld ord!

Hvordan skal man beskrive en oplevelse, hvor lyd, lys, musik, en god historie og en masse charmerende, velsyngende musical stjerner og et super godt band i den grad går i ét ???

Jeg har overværet Shu-bi-dua The Musical på Fredericia Theater, og det er en fantastisk oplevelse!

Jeg har både hørt fra andre, som har set den de sidste dage, og har læst anmeldelser, som alle var helt i top.

Men at være midt i det selv – ja jeg kan vist bedst beskrive det på denne måde:

Mit barnebarn, som var med sin Far til premieren i fredags, og som er alt for ung til at have haft et forhold til Shu-bi-dua’s musik, var selv helt ekstatisk af begejstring, men sagde også om sin Far: “Han sad hele tiden med ét stort smil på hele ansigtet – og tårer i øjnene!”

Sådan havde jeg det også!

Hele ensemblet spiller, synger og danser smittende og godt. Scenografien er enestående, helt unik. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det er en fantastisk brug af moderne lyd, lys og computer teknik, som  jeg ikke kan beskrive.

Og så er det ikke bare en måde at servere Shu-bi-dua’s skønne numre – nej, der er virkelig en finurlig og vedkommende, helt selvstændig historie, som bruger de sange, vi alle kan synge med på, sådan at det hører sammen og fletter sig til en helhed, som en meget krøllet hjerne har udtænkt!

Hold da op!!! Hvor er det godt.

Jeg kan kun opfordre til at se denne unikke forestilling.

Tak til ældstesønnen for at invitere mig og Christian for at være min lige så begejstrede ledsager!

Kl. ca. 04 i nat så det sådan ud fra min terrasse, da jordens skygge begyndte at dække over fuldmånen.

Desværre vågnede jeg ikke igen for at fotografere “den røde måne” lidt senere – øv, ærgerligt, når jeg nu ellers plejer at vågne mange gange hver nat!