Så fik jeg sorteret i den store stak af puttetæpper, der fyldte hele min sovesofa! Vi skal bruge nogle til udstilling, når Vitus Bering Quilterne holder 20 års jubilæums udstilling på Slotsskolen i Horsens.
Men nu er 36 puttetæpper klar til at lægge i poser og ud i bilen, så jeg kan køre til Kollund i morgen og aflevere dem på Julemærkehjemmet Fjordmark. Der er både store og mindre tæpper til både drenge og piger. Der er også et par stykker, der vil egne sig bedst som sengetæpper, fordi de er meget store. Men netop Fjordmark bruger sengetæpper på alle sengene (som Projekt Puttetæpper har syet), så det passer fint.
På de andre hjem er man ikke så glade for at få meget store tæpper, fordi det kan være svært at give det ene barn et stort tæppe og det andet et mindre. Så vi anbefaler generelt, at tæpperne ikke er længere end 170 cm.
Og jeg har samtidig lavet adresseliste, der skal følges med tæpperne, for julemærkehjemmene vil meget gerne sende en hilsen til tæppetanterne!
Så nu kan jeg få tid til at sy lidt på mit eget sytøj = sengetæppet i Kaffe Fassett og Bali stoffer. Det omvendte ville ikke du – for så har jeg ikke ro på, når jeg ved, at jeg skal pakke alle de tæpper.




























