Flittige i varmen

Der var som i en bageovn i dag på Depotgården – især inde på Tekstilværkstedet, der vender mod sy med mange store vinduer. Og det hjalp ikke ret meget at lukke vinduer og døre op, selv om der var dejligt køligt ude på gangen.

Men vi var drøn-flittige alligevel, vi der var der (ikke så mange i dag)

annies tæppe til carsten

Annie fik syet lukkekant på det flotte tæppe til Carsten, hun kalder det “Festfyrværkeri” – det forstår man godt!

birthes balitæppe q af laila

Og Laila havde quiltet et puttetæppe i går, som jeg nu har fået med hjem til at sy lukkekant på – vores sædvanlige gode samarbejde!

bjørns tæppe

Og Jette, som er relativt ny på Tekstilværkstedet fik hjælp til at quilte dette flotte tæppe på Long-arm-maskinen, hendes første! Og ligeledes den ønskede hjælp til at sy lukkekant på (efter dette billede blev taget).

Den opmærksomme læser vil se, at der mangler en dato i  /8 2015, han er nemlig ikke født endnu, men moren har gået 10 dage over tiden – så bliver forhåbentlig meget snart!

Det er dejligt, vi kan hjælpe hinanden.

Hundesind

Diki og jeg mødte en vores morgen-venner i dag, Carlo, som er en frisk ung hårløs, der plejer at følges med sin gamle veninde Bella, en stor, utrolig dejlig 11-årig hund, som aldrig gik i snor, mens Carlo var lidt af en udfordring for sine ejere.

Jeg vidste godt, at Bella er gået over regnbuen for ca 2 uger siden, fordi hun var meget syg. Vi mødtes faktisk nogle få dage før, hvor der var bestilt tid hos dyrlægen, men hun blev akut syg inden, så dyrlægen måtte komme hjem til dem, så afskeden blev derhjemme.

Nu er Carlo alene-hund, og forandringen i hans opførsel var helt åbenbar! Fra den udfordrende, frække facon er han nu helt stille og rolig, går uden snor og lytter og lystrer sin ejer, f.eks. når der viser sig en kat lidt henne ad vejen.
Og han var også helt anderledes afdæmpet overfor Diki, hvilket tydeligt kunne ses på Diki, som lod sig snuse til og lagde sig roligt ned, mens vi snakkede. Han har ellers ikke været så meget for Carlo, som var lidt voldsom før.

Carlos ejer fortalte, at Carlo har sørget meget og været helt deprimeret, og f.eks. gik i en bue udenom det sted, hvor Bella lå, da hun var syg og blev aflivet. Men nu går det rigtig godt, og han er så dygtig og flink, at ejeren er begyndt at cykle ture med ham – uden snor! Noget han kunne med Bella, før hun blev syg, men ikke har ville begynde på med Carlo, mens Bella ikke kunne mere.

Carlo er ikke mere “underhund”, og det mærkes tydeligt.

Det er sjovt, hvad der foregår inde i en hunds hoved! Lise Nørgaard’s lille novellesamling “En hund i huset”, som jeg altid har været begejstret for, fortæller netop et godt eksempel på det samme, hvor den “gamle” af 2 hunde altid skulle bjæffe udfordrende, når de passerede en dør, hvor der boede en 3. hund. Og da de første gang passerede døren, efter at den gamle hund ikke var mere, stillede den unge hund sig op med et skarpt VOV! som tegn på sin nye værdighed som “1. hund” !

Flot quilt med knaldfarver

annies tæppe quilt

Annie har syet et flot tæppe til sin mand i batik stoffer med knaldfarver! Det quiltede hun i går på Depotgården…

annies tæppe quilt doodler

..med “doodler”. Der er lækker, tyk fleece på bagsiden og pladevat imellem, så quiltemønsteret bliver meget flot, og tæppet er varmt og blødt!

annies tæppe

Nu mangler der kun lukkekant. Det er et virkelig flot tæppe, mønsteret er “Tumbler”.

 

 

Lidt skræmmende?

En af syveninderne på Depotgården havde købt en pakke “Bali-Pops” og googlede på sin telefon efter inspiration til hvilket mønster, hun ville sy. Og pludselig sagde hun: “Det ligner da godt nok mig?”

Ja, men det var det også, det var et billede, som vi straks kunne genkende som et, jeg har taget af hende med det næsten færdige tæppe. Og det så ud til, at det lå på en anden blog, sammen med andre tæpper syet med Bali Pops (en pakke balistof-strimler).

Der er også copyright/ophavsret på billeder, lagt på en blog eller hjemmeside. Så jeg kontaktede indehaveren af pågældende blog, for at høre, hvordan det kunne være, at hun brugte mit billede?

Det viser sig nu, at billedet slet ikke ligger på hendes blog, hun har aldrig set det før, men det er Google, der finder billeder med et bestemt “nøgleord”, og de kommer så til at ligge sammen med andre, i dette tilfælde sammen med en side fra hendes blog, hvor hun viser balistoffer.

Det skal man måske lige tænke lidt mere over, for så kan ens billeder jo ligge og flyde mange forskellige steder? Uanset at der er copyright. Det, synes jeg, er forkert!

Tur/retur på 10 minutter

En af naboerne ringede kl 8 og spurgte, om jeg kunne køre hende ind til Skousen, så hun kunne købe en ny fryser, for hendes var stået af. Vi blev enige om, at jeg lige skulle spise morgenmad, og så startede jeg bilen og kørte over for at samle hende op, efter at vi havde taget mål først, som hun bad om.

Når jeg skal ud, får Diki altid en lækkerbid, som han først må tage, når jeg går ud ad døren og siger vær’sgod! Det fik han også i dag – en lille tørret leverbid.

Jeg tog mål af hendes køle/fryseskab og spurgte, hvornår hun havde opdaget det, og så ville hun vise, at det var blødt, det der lå i skufferne.

Men det var det ikke! Det var hårdt – selv nogle frosne jordbær, og min erfaring er, at det er bær og grøntsager, der først bliver blødt. Jamen, det kører ikke, sagde hun.

Jeg lagde øre til, og jo, jeg kunne høre køleskabet køre, og da det formentlig er koblet sammen med køleskabet, og det, der lå i fryseren, var stenhårdt, konkluderede vi, at der ikke var noget i vejen – dejligt!

Så jeg kørte bilen de få meter hjem igen – og blev mødt med den samme stormende velkomst, som hvis jeg havde været væk i mange timer! Op i sofaen, som vi plejer, nusse, kæle, hele kroppen går på ham, og jeg skal kysses! Han er bare dejlig!

Koncentreret arbejde

quilteramme

Jeg arbejder koncentreret et par timer ad gangen, holder pause for mine skuldres skyld, og fortsætter.

quilt 1

Og til min store overraskelse finder jeg ud af, at jeg har quiltet så meget, at der faktisk ikke mangler ret meget.

quilt 2

Man skulle tro, det var løgn, men det går altså hurtigere, end jeg havde forventet. Og der er ingen sjusk! Pæne små quiltesting omkring hver af de store sekskanter, og så til sidst langs med hele kanten. Det sidste er jeg tyvstartet på, efterhånden som jeg har et stykke af kanten indenfor rammens område.

080312-quilteramme-til-salg

Det er klart en fordel, at jeg har den store ovale quilteramme, som dels står på en fod, som passer mig i højden, dels kan drejes til den ene og den anden side, og vippes op og ned. Et dejligt arbejdsredskab.

Ren nydelse!

quilt

Det er bare dejligt! Jeg kan godt mærke på mig selv, at det er længe siden, jeg har håndquiltet et tæppe på ramme, kun småting, hvor jeg ikke bruger quilteramme. Men færdigheden ligger i fingrene – det er rart at mærke.

Det går bare derudaf, og jeg nyder det. Tæppet er så inspirerende syet af Ingelise, og så smukt, der er hele tiden noget nyt, der fanger mit øje i den måde, hun har sammensat stoffer og farver på.

Og så med noget god musik på afspilleren, skruet godt op, for jeg har ingen døre åbne!

Jeg troede, jeg skulle høre udsendelse på P4 fra slotskoncert på Ledreborg – men det er bare støj og snak!

Så min gode gamle boks med 100 opera arier er kommet på arbejde, og det er virkelig nydelse!

Kan I se min sofa?

sofaen

Der er ikke meget at se af min sovesofa i arbejdsværelset! Så det er godt nok, at jeg ikke skal have overnattende gæster i nærmeste fremtid!

Nogle af alle de tæpper skal udstilles på Træf i Roskilde om 14 dage, nogle af dem skal på udstilling, når Vitus Bering Quilterne i Horsens holder 20 års jubilæum 4.-5. oktober.

Alle tæpperne skal selvfølgelig afleveres på ét af de 4 julemærkehjem, men da vi forventer, at der også bliver afleveret puttetæpper til os på Træffet i Roskilde, er det måske mest praktisk at vente til efter det, så alle tæpper kan blive delt ud på alle 4 hjem. De 3 andre i styregruppen for Projekt Puttetæpper har jo også tæpper liggende, selv om Rita i Nyborg lige har afleveret en stor portion til Julemærkehjemmet Skælskør, og Karin i Skørring er på vej med en stak til Julemærkehjemmet Hobro. Og min svigerdatter kører til Kildemose i Ølsted med en stak, som de fik med herfra i ferien.

Klar til håndquiltning

hexagon klar til quiltning

Sådan et tæppe fortjener en håndquiltning! Det er en fantastisk smuk “top”/overside til et tæppe, som jeg har modtaget til et puttetæppe. Ifølge skaberen syet af “en kurvfuld rester”!

Det er både et utroligt flot mønster og skønne farver, og så et det flot syet – i hånden, det hele! De rester er bare flot sat sammen.

Jeg har “sandwichet” det med spraylim og sikkerhedsnåle, så nu er jeg klar til at gå i gang med at quilte – det vil jeg nyde!

Jeg var så begejstret, at jeg nu har købt bogen, hvor mønsteret er fra:

hexagon bog

Der var en hjælpsom sjæl, der vidste, hvad det var for en bog med moderne English Paper-piecing, mønsteret var fra, og som hjalp mig at købe den. Hold da op, hvad der er af muligheder i den!

Men nu er det foreløbig dette tæppe, der skal quiltes, før jeg giver mig i kast med flere hexagoner.

PS: hvor er jeg endnu engang glad for mit store hæve/sænkebord, det er virkelig ideelt til at montere på.