Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været “havemand” – dels var det så absolut Søren, der havde både interesse og evner i den retning – dels gjorde jeg det ikke godt nok, hvis jeg gjorde noget!
Men jeg har altid elsket vores have. Og jeg har været så spændt på, hvad det gemte sig under jorden i den lille forhave og lidt større baghave til mit lille hus.
Det viser sig efterhånden, at der er mere, end jeg lige troede i 1. omgang, og jeg nyder rigtig meget de smukke hyacinther i forhaven, den flotte vårlyng, der har blomstret næsten hele vinteren og de smukke tulipaner, der er dukket op + de lidt sparsomme, beskedne forårsblomster. Jeg har allerede suppleret med en hel del mini-påskeliljer og har også plantet lidt i krukker, f.eks. aurikler og nu sidst 3 pink pelargonier i en “altankasse”, der hænger på udhusets væg. Og jeg har klippet roserne ned og trimmet dem for døde grene. Min egen opstammede rose klarer sig også, den fik jeg i fødselsdagsgave for 15 år siden i en flot blå krukke, så det er jeg glad for.
Nu fik jeg så også slået græsplænen i forhaven, det var meget nemt med el-græsslåmaskinen, så nu ser der nogenlunde præsentabelt ud. Men den skal nu nok have en rive for mos og så noget gødning.
De medbragte rhododendron ser ud til at have klaret vinteren, de blev bare slået ned i jorden, men skal nu have bedre vilkår, jeg har lavet en aftale om hjælp til at få dem plantet om med en masse spagnum. Helt ville jeg undvære de smukke buske, og der er da heldigvis også nogle stykker i forvejen – men de trænger også til en opstrammer!
