….at jeg i dag har plantet Agapanthus’erne om.
De var så store, at jeg ikke selv kunne få dem ud af krukkerne, og det tog min hjælper 1 times hårdt arbejde i går, men så kom de ud i flere stykker. Det gør ikke noget, man kan sagtens dele den – hugger dem simpelthen igennem med en spade. Det har Søren gjort flere gange, men jeg har ikke kræfterne til det, så det er nogle år siden, de er blevet delt, og nu var de nærmest groet fast i de store krukker. En af dem har engang sprængt sin krukke, fordi rødderne var blevet så store, at de ikke kunne være der.
Krukkerne blev reddet, og jeg har i dag købt flere store krukker, og datteren fik nogle af planterne i går, så hun har sikkert også plantet i dag.
Jord havde jeg selvfølgelig også købt, så det var “bare” at gå i gang. Men det er hårdt arbejde, når man ikke er vant til det. Jeg transporterede sækkene med jord og krukkerne på sækkevognen ind gennem huset! Jeg kunne ikke bære dem!
De har – ligesom Kamelia’en – stået ude hele vinteren, det kan de ellers ikke klare, men der er liv i dem endnu, og der var kæmpestore rødder, som nu er delt. De har fået masser af ny plantejord, og masser af vand, og nu er det spændende, om de vil gro. De er utroligt smukke og står med skærmblomster hele sommeren. Hedder faktisk på dansk “Skærmliljer”.
Der var også nogle andre omplantninger, men noget må jeg vente med, til nogle stærkere arme kan grave huller i den hårde jord.
Nu er der lige et gulv, der skal vaskes, hvor jeg har vadet igennem med sækkevognen! Men det er dejligt, at det er gjort. Det skulle gerne være inden, jeg skal på sygehuset igen – igen! Denne gang forhåbentlig for sidste gang. Tænk 7 gange indenfor 9 måneder, og jeg som aldrig har været på sygehuset, undtagen når jeg har fået børn!
