Havearbejde…

…har aldrig været min fornøjelse! Måske fordi haven var så stor i Brædstrup, måske fordi jeg ikke fik lov? eller ikke gjorde det godt nok?

Men i dag har jeg været på havearbejde i min lille ny have.

haven 3

Jeg har glædet mig til det..

haven

..og har købt forårsblomster, en kommende pile-skulptur (eller hvad hedder det?),

haven 2

Jeg er også blevet foræret vintergækker!

Og nu, da jeg begynder at rydde op i det visne, kan jeg se, at der kommer også lidt op: krokus, små vintergækker, lidt erantis og en hel masse, som jeg ikke kan se, hvad er.

Så jeg går forsigtig til værks, så der ikke skal ryge noget med, som kunne være løg el.a. Jeg har sat mini-påskelijlerne i krukker i første omgang, og så kan de blive plantet ud, når de er visnet, og jeg kan se, hvor der ikke står noget andet.

Det er en spøjs fornemmelse efter så mange år med en have, hvor man nøjagtig vidste, hvad der kom, og hvor. Mine naboer siger, at den forrige ejer gik meget op i sin have, så det er spændende.

Under alle omstændigheder var det dejligt i det skønne vejr, jeg ku’ faktisk godt li’ det! Og Diki syntes, det var herligt – han legede med de tømte platicpotter, og da jeg fejede til sidst var han helt vild og ville “slås” med kosten. Han sprang omkring mig og bjæffede frydefuldt, så jeg kom til at grine højt!

 

Jeg blir så glad..

..når jeg ser sådan et tæppe!

1403 gerda og laila

Det er både smukt, der er brugt rester, som er passet flot sammen, og det er resultat af samarbejde!

Gerda har syet toppen med puttetæppemønsteret for 2013, og Gerda er virkelig god til at sætte farver sammen! Det fornægter sig ikke, at hun er kunstmaler!

Laila har monteret toppen og quiltet på “Longarm-maskine” på Depotgården, og jeg har syet lukkekanten på. Vi var så heldige, at der i mellem de ruller stof, vi købte på butiks-ophørsudsalg hos BeoBeo var nogle dejlige lyseblå stoffer, der passede perfekt til bagside, kant og lukkekant.

1403 gerda og laila detail

Det fryder mig virkelig! Behøver jeg at sige, at det er en gave til et barn på julemærkehjem? Dejligt.

Pil op og strik baglæns … når man ikke læser en opskrift

Nu har jeg lige rost Hanne Falkenbergs opskrifter – og det står jeg ved! Men hvad hjælper det, når man ikke følger den?

Jeg havde omhyggeligt strikket præcis som der står i opskriften – og da jeg så havde “fattet” systemet, strikkede jeg lystigt derud ad, idet jeg overså at jeg, som der stod meget tydeligt, fra pind 32 skulle tage ind ved alle raglanindtagninger på hver 8. pind.

Jeg var kommet ca. dobbelt så langt! ØV! Trævle op og forfra! Heldigvis er det et nemt garn at trevle op (bomuld+hør) og samle maskerne op igen.

Nu er jeg klar igen.

Fan af Hanne Falkenberg

Jeg er absolut fan af strikkedesigner Hanne Falkenberg!

Jeg har strikket flere af hendes modeller, og de er aldrig kedelige, selv om det næsten altid er ene retstrikning! Der er så mange smarte måder og fine detaljer i hendes strikning. Og de er så gennemarbejdede, at det er en stor fornøjelse!

HF lido

Jeg købte kittet til LIDO for over 1 år siden, og jeg har glædet mig til at strikke den. Det er noget lækkert garn: bomuld og hør, tyndt, strikket på p 2½ ! Men det går som en leg og er svært at slippe!

Jeg er sikker på, at det bliver en dejlig, let trøje med kort ærme til forårs/sommerbrug. Og jeg har allerede planlagt én mere af samme slags, men i bomuld/uld, også i Hanne Falkenberg-garn, som jeg købte engang i en hel cone.

12 par flotte store sokker

Britta har igen strikket hele 12 par sokker i store størrelse og flot garn

070314 jytte rasmussen 12 par

Jeg planlægger meget snart en tur til Fjordmark i Kollund med den kasse sokker, jeg har nu. Det passer også med, at vi får mange puttetæpper – jeg har allerede en hel stak- På søndag kører jeg en tur til Hejnsvig og henter nogle tæpper, som Birgith har klar, og vi ved, at der kommer flittige tæppetanter på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne næste weekend med flere tæpper til børnene.

 

Flot patchworkudstilling på Nørrevang i Horsens

Igen i år har patchworkgruppen, som syr på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, arrangeret en meget flot udstilling af patchworktæpper.

Udstillingen kan ses i både marts og april, og det er gratis at komme ind.

De store, hvide vægge og de lyse rum er perfekte til udstilling af flotte quilts, og i år er det 3 meget dygtige quiltere, der udstiller.

Linnea Hassing Nielsen, Horsens, der er internationalt kendt gennem mange år, Kirsten Hjorth, Haldrup og endelig Inge Mikkelsen, som desværre afgik ved døden i 2013, men som deltager med 7 tæpper, som hendes familie venligst har udlånt.

Her er nogle få billeder:

linnea+Kirsten+Inge 006

linnea+Kirsten+Inge 004 linnea+Kirsten+Inge 003 linnea+Kirsten+Inge 001

 

Trafikanter i morgentrafikken

De sidste dage har jeg været ude i morgentrafikken – som pensionist er det ellers ikke det, jeg er vant til. Og jeg må sige, at jeg er lidt rystet! De fleste bilister kører stille og roligt, og jeg synes trafikken glider, når folk skal på arbejde eller i skole om morgenen.

MEN !! – der er altså både sjuskede, ubetænksomme og direkte frække imellem – og ikke nødvendigvis bilister!

I morges, hvor jeg sammen med andre holdt for rødt lys og ventede på at kunne dreje til venstre, kom der susende en voksen cyklist for fuld fart fra min venstre side ad fodgængerovergangen, op på fortovskanten til højre for mig, drejede cyklen mod venstre, holdt næsten stille og kørte over for rødt – lige i sekundet før lyset skiftede, så han faktisk kørte ud for dobbelt rødt, altså rødt fra begge retninger! Han syntes helt sikkert, at han var vældig smart! Det tror jeg ikke bilisterne syntes!

En anden ting er, at mange kører i den forkerte bane, nemlig den yderste, det gør ikke trafikken hurtigere!

Jeg vil da nok sige, at man skal være vågen, for der er masser af cyklister, mange børn, på vej ind mod byen, så man skal holde godt øje i alle retninger. Det gør jeg så også, men jeg kan jo godt mærke, at det er lidt hektisk. Derfor tager jeg heller ikke telefonen, når den, som i går, ringer, mens jeg er på vej. Det var rotte-fængeren, viste det sig, som ikke fik fat i mig, men senere lagde et kort i min postkasse, at han havde været der, og at jeg kunne anmelde det igen på kommunens hjemmeside.

I dag ringede han så kl 6.50 – inden jeg kørte hjemmefra, og han kunne nå at komme og fik sat kassen med gift ud, før jeg kørte. Så kommer han igen om et par måneder. Han kunne godt se, at der er gode muligheder for rotten til at færdes og måske også lave huller til evt. redebygning under de krybende buske på skråningen, der afgrænser haven, så det kan jo hurtigt blive til mange! Der var også tydelige spor med stier ind under buskene, hvor den havde tabt noget af det frø, som den samler. Nu må jeg ikke fodre fugle på foderbrætterne, for så tager rotten ikke det, som han har lagt til den i kassen. Jeg håber, det virker.

Det er svært at lave mad til én…

…men det gør ikke så meget, for så har man til flere dage!

Når man har haft en stor familie i mange år, er det svært at lave mindre portioner, når man kokkererer – også selv om det er en del år siden, at de fløj fra reden. I mellemtiden var vi 2 – nu er der kun mig.

I dag har jeg lavet en af mine livretter: Minestrone. Og den er altså svær at lave i lille portion.

Det er en ikke-original opskrift, sådan tilpasset min smag og ikke ens fra gang til gang, men jeg elsker den!

I dag brunede jeg en pakke bacon-tern i lidt olie, mens jeg snittede 1/4 hvidkålshoved, 5 gulerødder og 2 skiver af en rodselleri, som brunede med, indtil det var faldet lidt sammen. Så hældte jeg kogende vand over, så det rigeligt dækkede, hældte en dåse hakkede tomater i, krydrede med salt, peber, urtegårdskrydderi og hvidløgssalt og lod det simre under låg. Til sidst tilsatte jeg frisk spagetti, skåret i små stykker, en håndfuld kødboller, en snittet porre og en håndfuld ærter. Og da kødbollerne og ærterne var tøet op, var suppen færdig. Det smager altså bare godt! Og det gør det også i morgen!

Der måtte godt have været hakket kørvel i, men det er svært at finde i frysediskene, der er ikke mange steder, man har det.

Vi hjælper hinanden

Det er da heldigvis ikke kun mig, der har glæde af, at jeg er flyttet tæt på de 2 af mine børn.

Jeg er hundesitter hos datteren med de 2 skønne Tibber nogle dage, når de ikke kan få det til at hænge sammen – indtil den bette BeBe bliver stor og dygtig nok til at de kan være alene hjemme.

Og sønnen er jeg chauffør for af og til, når han skal til behandling eller undersøgelser på tidspunkter, hvor hans kone er på arbejde.

I dag har jeg haft begge funktioner. Men så var Diki og glad for, at vi kunne komme ud og gå!