…har jeg brugt i formiddag på indkøb, så nu kan de bare komme an, mine julegæster!
Og så brugte jeg lige lidt tid og flere penge på at købe lidt nyt tøj til fruen her! Jeg synes virkelig, jeg trænger, efter at jeg har tabt mig, så nu kan jeg også glæde mig til at have lidt nyt på i den rigtige str., når vi skal hygge os de næste 3 dage.
Ja trods al mulig hjælp til udpakning, er det kun mig selv, der kan sætte på plads, og det er jeg stadig i gang med! Jeg bliver nødt til at tage en “slapper” indimellem, og så tager jeg et nap mere – men det tager form.
Jeg har en drøm om at nå lidt julepyntning og måske bage en enkelt småkage i morgen – nu må vi se.
Gårdagens sysler – de er på vej, og PostDanmark har jo lovet, at de kommer ud inden juleaften.
Dette her slapper jeg af med, når jeg trænger til lidt hvil! Det er det skønneste garn, man kan tænke sig! Håndspundet merino, der strikkes ud af hovedet til en poncho til svigerdatteren, som hun har ønsket.
Facebook myldrer med billeder af jule-udklædte hunde – så det syntes børnebørnene også, at Diki skulle prøve! Jeg ved ikke, hvor begejstret han var for det første..
..dette syntes han var OK!
Alle julebrevene blev trykt, pakket og postet i eftermiddag, nu skal jeg lige sende samme julebrev i digital form til de sidste. Jeg arbejder meget med både tekst og billeder i det årlige nyhedsbrev, og i år var der jo meget at berette om. Det ledsages af et julekort med personlige ønsker, og så sætter jeg både frimærker og julemærker (de rigtige selvfølgelig) på. Nu er de på vej.
Jeg er træt! Men det er der råd for. God nat!
Ja, ja, kan man ikke alt, så kan man da alligevel noget!
På min opfordring har Julemærkefonden lagt et dejligt billede ud på Facebook, af børn på julemærkehjemmet Hobro, der får deres puttetæpper i julegave!
Det kan alle vi frivillige tæppetanter godt være stolte af.
Det er noget, der bliver lagt mærke til: der er allerede 1200 “likes” og 56 delinger + fine kommentarer, bl.a. fra nogle, der selv har fået sådan et tæppe og fortæller, at de stadig har det!
..tiden render fra mig, og jeg når ikke alt det, jeg havde foresat mig. Så jeg tror ikke mere på, at jeg får lavet “HANNEs jule DHD” før efter jul – men så må det være sådan.
Der er ting, jeg er nødt til at prioritere højere, og så kommer der også småting ind fra sidelinjen, som jeg ikke vil sige nej til. I dag har jeg lovet at være chauffør for 2 forskellige, ikke noget, der tager lang tid, men små afbræk.
Mit årlige julebrev kom et langt stykke i går, der mangler et enkelt billede, så er det klar til at gå i printeren, så det kan blive sendt ud i dag, så når jeg det.
Så står den sidste del af udpakning i arbejdsværelset og lidt julepyntning på programmet de sidste dage, inden jeg får gæster til jul.
Jeg skriver julebrev, og så er der ikke tid til at blogge!
Men jeg kan jo hente inspiration fra bloggen, når jeg ikke kan huske, hvad jeg vil skrive! Det er så ikke så stort problem i år, hvor der er sket så store ændringer i mit liv 🙂
Jeg har skrevet julebrevet til tæppetanterne i Projekt Puttetæpper for 1 uge siden, så er der en af de andre, der har trykt og sendt ud, det skulle jo ud til så mange! Der er 121 tæppetanter nu – det er fantastisk!
Ebbe blev 12 år i går, og hans Farmor, hans kusine Christina og jeg var inviteret til dejlig julemad.
Udover at fejre Ebbe var det en hel nostalgisk oplevelse for mig!
For der var så mange minder forbundet med det hele: Min Mors dug på bordet, min Mormors gamle stole, min svigerfars og senere Sørens flotte Twist glas på bordet sammen med min svigermors jubilæums-juleplatter som sildetallerkener, vores gamle “karrussel” med sild, sennep, rødbeder mm midt på bordet. Og maden var mest den traditionelle julemad fra mit hjem, bl.a. julekålen, som vi altid fik, skønt ingen andre på Fyn kendte den, men som var et must for min Far, fordi min Farmor var fra Erritsø!
Hundene var også med, og dette billede var ikke nemt at tage (det er datteren, der er domptør og har taget det), for de sad ikke stille ret længe ad gangen, der er en værre larm og sjov med de 2, når de er sammen!
Og fra vinduet blev vi overvåget af nissefamilien, som jeg har strikket til familien, efterhånden som den voksede.
Jeg elsker, når de gamle ting bliver genbrugt og holdt af.
Det begynder at ligne noget – meeen det tager tid. Jeg kan godt se, at det må tage den tid, det tager, men nu vil jeg så gerne have det færdigt inden jul, og jeg udsætter andre ting, som også skal gøres inden jul!
Og så er jeg for det første slem til overspringshandlinger! og for det andet må jeg også se i øjnene, at jeg ikke er på toppen endnu (jeg er træt), selv om det er gået godt med den operation i torsdags.
Og så skal tingene jo helst på deres rette plads, for at det have en mening. Men det er ikke altid, at jeg følger en logisk rækkefølge.
Jeg er glad, når jeg nu ser mig omkring og kan se, at der er mange ordnede kasser på hylderne, mange tomme kasser og poser på gulvet, ja, jeg kan endda se arbejdsbordet nu! 😉
I morgen skal det afprøves, og jeg skal stå der og skære stof (det er også lidt en overspringshandling), for jeg er fuldstændig bagefter med HANNE’s jule DHD.
Og jeg har overhovedet ikke syet patchwork, hverken skåret stof eller syet, her i huset! Det går ikke! Mon jeg kan huske det? Jeg fik lavet skabeloner sent i går aftes, og så kan jeg jo “snyde” lidt og være rationel, så jeg skærer og limer det hele på én gang, i stedet for lidt hver dag, så jeg kan indhente lidt af det forsømte. Hmm! Det er jo ikke meningen med det, men man bestemmer heldigvis selv. Og det er for kedeligt, hvis jeg først kan begynde, når de andre ca 300 – 400 er næsten færdige, og man kan se, hvad det skal blive til.
Men i aften skal jeg til 12-års fødselsdag – og tænk, jeg behøver ikke at køre 3 kvarter i bil først! Men så kommer jeg til at tænke samme dag for 4 år siden, hvor jeg også var til fødselsdag, men blev nødt at tage toget fra Horsens pga foruroligende vejrudsigt. Og hvor sneen pludselig væltede ned, mens vi fejrede Ebbe, som var helt ellevild af fryd. Jeg tror, han dårligt kunne huske snevejr!
Men jeg kunne ikke komme hjem og måtte ringe til naboer om at tage sig af Whisky! Og da jeg kom til Horsens næste dag med toget, var bilen begravet i sne.
Det er der ingen fare for denne gang!
God morgen Diki!
Diki er ikke en sengehund, han foretrækker sin egen seng på gulvet i soveværelset – men når jeg har været på badeværelset, ligger han ofte midt i den varme, opslåede dyne og venter!
Så hyggeligt ser der ud en tidlig morgen i december i Byhaven, når vi skal ud på luftetur.
I dag fylder mit næstyngste barnebarn Ebbe 12 år – Stort til lykke, Ebbe, vi ses senere.