Han er en røver – ham Diki! En garn-røver!
I går snuppede han mit strikketøj fra bordet! Men det opdagede jeg med det samme, så der skete ingen ulykker.
I dag, mens jeg var ved at lægge på plads i køkkenskufferne, så han lige sit snit til at røve det nøgle bomuldsgarn, jeg har liggende til at snøre om en steg! Fra skuffen!
Jeg kan ikke lade være med at grine.
Diki og jeg spadserede lige over til “nabo-bydelen” Sanddal og fik en kop kaffe hos svigerdatteren i går eftermiddags, og jeg lagde mærke til, at hun havde et par af de sokker på, som kusine Pia har strikket for mig, dem er hun meget glad for, ikke mindst på arbejde.
Og så ringede Pia lige i dag – nu har hun strikket af den portion strømpegarn, jeg sendte hende engang i foråret, og der er 15 par sokker igen! Dejlige, flotte strømper i selvmønstrende garn. De kommer i morgen med posten, så skal jeg nok tage billede. Det er så praktisk, at Pia bruger samme str. som min svigerdatter, så hun kan bare strikke dem, så de passer hende. Og så bruger hun resterne også !
Spændende!
4 år i dag er det, siden Søren forlod mig – savnet er der stadig, jeg tænker på ham hver dag. Jeg var på kirkegården i går, der er blevet noget længere at køre, men det havde vi forudset, for vi havde i fællesskab snakket om at flytte i et mindre hus og tættere på børnene, inden han blev syg. Han syntes dog på det sidste, at der blev for langt at køre for os andre, selv om han i mange år havde ønsket at blive bisat der i forældrenes gravsted og derfor havde vedligeholdt det. Men selvfølgelig skulle han ligge der, man kan jo betale sig fra pasningen, og der ser altid pænt ud.
Nu er jeg kommet videre i mit liv, og det passer mig rigtig godt med det lille hus og at have børn/børnebørn tættere på.
Men det er også lidt vemodigt, efter 51 år sammen, at han ikke er en del af det nye hus. Og så dog – for det er jo stort set de samme møbler, som vi har købt sammen, og det er hyggeligt at have fået de gamle Royal-reoler/skabe op igen.
Både Royal-reol systemet og spisestuemøblerne anskaffede vi os, da vi som nygifte møblerede vore første hus “Det Canadiske konsulat” i Godthåb/Nuuk. Og nu er teaktræ blevet populært igen!
Men huset, bilen, hunden, arbejdsværelset, den nye seng – det er helt mit eget! Og det ville nok have været lidt for småt til os begge 2, så det er, som det skal være.
19 puttetæpper skulle bringes til Julemærkehjemmet Hobro, og Rita fra styregruppen har ikke været der endnu, så vi blev enige om, at det var billigere og hyggeligere at køre derop med dem end at betale den dyre porto.
Samtidig har jeg en dag at mindes i Kjellerup, idet det er 4 år siden, jeg mistede Søren og mit liv ændrede sig.
Så det blev en heldagsudflugt, hvor Rita kom fra Nyborg med tæpperne, som vi kørte til Hobro med. Julegaverne er nu sikrede!
Det er altid en god oplevelse at gæste et af julemærkehjemmene, hvor vi får en rundvisning af et par børn, som er gode til at fortælle og vise frem.
Det var Daniel og Trine, der viste os rundt. Vi så både skolestuerne, hvor der var undervisning i små hold, hyggestuerne, hvor der blev spillet spil, motionsrummet med mange fittnesredskaber, rulleskøjterummet, køkkenet og meget andet.
Med stor fornøjelse så vi nogle af værelserne, hvor der er patchworktæpper på sengene.
og Daniel viste os også det tæppe, som han havde fået i fødselsdagsgave, et stort ønske, betroede han os, og en flot T-shirt.
Daniel har været på julemærkehjemmet i 5 af de 10 uger, opholdet varer, og han fortalte med stolthed, at han allerede har tabt 16 kg!
Der var også patchwork-vægtæpper på trappeopgangen, meget hyggeligt.
De tæpper og sengetæpperne bliver på hjemmet, mens puttetæpperne bliver givet som gaver til det enkelte barn som fødselsdagssgave eller julegave.
Tak til Trine og Daniel.
På vejen hjem blev der tid til en visit i HANNEs patchworkbutik i Vejerslev, hvor jeg fik indløst mit gavekort og fik en “bjerglineal” med hjem, det bliver spændende at prøve den af (når jeg får tid og mit arbejdsrum kommer i orden!).
Endelig besøgte vi familiegravstedet i Kjellerup med en hilsen og en tanke til Søren.
Diki var selvfølgelig med på hele turen, børnene syntes, han var mega sød, og en medarbejder var meget interesseret i at se ham, da hun overvejer at få netop sådan en hund. Hun syntes, han er lækker blød og sjov. Han er fantastisk at have med på udflugt, han elsker at køre bil, og man hører ham overhovedet ikke, mens man kører, og han er bare glad, når han så kommer ud.
Vi blev pladder våde i morges, da vi gik morgentur – også helt gennemblødte!
Men sådan endte dagen med den smukkeste solnedgang – her set fra baghaven..
..og her fra min indkørsel med kig til de andre rækkehuse i Byhaven.
..og så i utide!
Jeg har ryddet op i kummefryseren i Brædstrup inden flytning, for her har jeg “kun” et køle/fryseskab. Det passer mig fint, for man hober altid for meget op i en kummefryser! Og nu skal jeg ikke plukke og fryse så mange bær fra haven mere.
Der blev smidt en del væk, som var for gammelt. Men der var også en lille and uden datomærkning, så den satsede jeg på at kunne spise. Dog ikke som servering for andre. Den var nu også meget lille.
Men jeg gav den en gang meget-langtids-stegning uden at tø den op først, og den viste sig at være rigtig god! Så for én gangs skyld lukkede jeg en flaske rødvin op og fik et par glas til – – – selv om det slet ikke er Mortens aften endnu! Jeg bryder mig faktisk slet ikke om at drikke vin med mig selv, men i aften smagte det mig fint.
Diki kunne også godt lide andesteg! Han spiser for resten mere, efter at han blev kastreret. Det trænger han også til.
Og så har vi mad til et par dage mere.
… set gennem købers kamera, da jeg afleverede huset i dag:
Den nye husfrue overtager køkkenet.. 
..så er jeg klar til afgang.
Tak for billederne, Henning.
Ja det gælder både Brædstrup, som var ramme om mit liv i 34 år (jeg har aldrig boet så længe ét sted) – og det gælder også de venner, jeg har forladt.
Hvedevænget 51, 2. november 2013
Èn af dem havde inviteret mig til en kop te, inden jeg kørte hjem. Det var meget hyggeligt og en god måde lige at runde af på. Vi fik et par timer med en meget hyggelig snak, det var klart bedre end bare at køre hjem efter at have afleveret nøglerne til huset til de nye ejere. Jeg håber, at de bliver glade for at bo der.
Jeg havde også en stor “goodie bag” med til veninden, som skulle have været på strikkefestival sammen med mig, men desværre måtte melde afbud, da hun skulle køre med mig. Den blev hun meget glad for!
Og nu er Diki og jeg HJEMME, og det indebærer også nogle gode og praktiske fordele, som f.eks. at Christian kunne smutte omkring og skifte en pære i en loftslampe, som jeg ikke selv kunne nå. Og at jeg lige fik et ring fra svigerdatteren, der inviterede på stegte nudler! Ja tak – det kan jeg godt lide! Og der er kun 5 minutter derover – så vi er smuttet!
I dag er der overdragelse af huset i Brædstrup, så det bliver det afsluttende kapitel for mig. Jeg håber, at de nye ejere vil blive glad for a bo der. Det er i hvert fald et dejligt hus med en flot “grøn” beliggenhed og nogle dejlige naboer, som jeg vil savne.
Men det er fint for mig at få kapitlet afsluttet. Jeg håber selvfølgelig på at kunne bevare kontakten, og jeg regner helt sikert med at komme på besøg i Brædstrup, men jeg kan mærke på mig selv, at nu er det her, jeg bor!
Jeg måtte melde afbud til Webstrikkernes Strikkefestival den første weekend i oktober – desværre, for det har været meget vellykket og spændende, og på et dejligt sted: Maribo Søpark. Men min situation med flere sygehusophold og min flytning fik mig til at melde fra.
Og nu modtog jeg til min store overraskelse en “goodie bag” magen til den, som alle deltagerne havde fået.
Der har virkelig været velvilje fra en række sponsorer, så den indeholdt mange forskellige smagsprøver på garn, både hele nøgler og fine pakker med små nøgler til små strikketøjer. Der er også opskrifter og flere småting, det er meget lækkert!
Tusind tak!