19 puttetæpper skulle bringes til Julemærkehjemmet Hobro, og Rita fra styregruppen har ikke været der endnu, så vi blev enige om, at det var billigere og hyggeligere at køre derop med dem end at betale den dyre porto.

Samtidig har jeg en dag at mindes i Kjellerup, idet det er 4 år siden, jeg mistede Søren og mit liv ændrede sig.

Så det blev en heldagsudflugt, hvor Rita kom fra Nyborg med tæpperne, som vi kørte til Hobro med. Julegaverne er nu sikrede!

Det er altid en god oplevelse at gæste et af julemærkehjemmene, hvor vi får en rundvisning af et par børn, som er gode til at fortælle og vise frem.

Det var Daniel og Trine, der viste os rundt. Vi så både skolestuerne, hvor der var undervisning i små hold, hyggestuerne, hvor der blev spillet spil, motionsrummet med mange fittnesredskaber, rulleskøjterummet, køkkenet og meget andet.

Med stor fornøjelse så vi nogle af værelserne, hvor der er patchworktæpper på sengene.

og Daniel viste os også det tæppe, som han havde fået i fødselsdagsgave, et stort ønske, betroede han os, og en flot T-shirt.

Daniel har været på julemærkehjemmet i 5 af de 10 uger, opholdet varer, og han fortalte med stolthed, at han allerede har tabt 16 kg!

Der var også patchwork-vægtæpper på trappeopgangen, meget hyggeligt.

De tæpper og sengetæpperne bliver på hjemmet, mens puttetæpperne bliver givet som gaver til det enkelte barn som fødselsdagssgave eller julegave.

Tak til Trine og Daniel.

På vejen hjem blev der tid til en visit i HANNEs patchworkbutik i Vejerslev, hvor jeg fik indløst mit gavekort og fik en “bjerglineal” med hjem, det bliver spændende at prøve den af (når jeg får tid og mit arbejdsrum kommer i orden!).

Endelig besøgte vi familiegravstedet i Kjellerup med en hilsen og en tanke til Søren.

Diki var selvfølgelig med på hele turen, børnene syntes, han var mega sød, og en medarbejder var meget interesseret i at se ham, da hun overvejer at få netop sådan en hund. Hun syntes, han er lækker blød og sjov. Han er fantastisk at have med på udflugt, han elsker at køre bil, og man hører ham overhovedet ikke, mens man kører, og han er bare glad, når han så kommer ud.

… set gennem købers kamera, da jeg afleverede huset i dag:

Den nye husfrue overtager køkkenet.. 

..så er jeg klar til afgang.

Tak for billederne, Henning.

Nu har jeg været til min første fællesspisning i Andelsboligforeningen. Det finder sted 1 gang pr måned, hvor en kogekone laver maden og beboerne på skift hjælper til med det praktiske. Det er billigt, og man medbringer selv drikkevarer.

Hvor heldig kan man være? Denne gang stod den på Gule ærter = en af mine erklærede livretter, som jeg selv har lavet mange gange, men ikke siden, jeg blev alene. Menuen var en hemmelighed, så jeg havde både øl og rødvin med, så var jeg helgarderet! Der var andre, der vidste besked, så der var én, der bød på snaps til alle!

Det var meget hyggeligt, og jeg følte mig meget godt taget imod!

Der er flere, der har spurgt, om det ikke er vemodigt at rejse fra mit hjem igennem 34 år, naboer, aktiviteter og bekendtskaber i Brædstrup? Nej, det er et overstået kapitel, som alt slæbet med oprydning har gjort sit til at afslutte.

Nu er der overdragelse på lørdag, og så kan jeg koncentrere mig om udpakning i ro og mag her. Jeg bliver mere og mere glad for at være her og synes, huset passer så godt til Diki og mig!