Mortens aften – eller hundenes?

Diki og jeg har været til en hyggelig Mortens aften hos datteren og hendes familie, og trods hendes ikke overståede influenza blev det en dejlig aften med en stor, flot andesteg!

Sjovt nok var Mortens aften for 17 år siden også en søndag, hvor Søren og jeg sad på nåle og kun drak ½ glas rødvin til anden, fordi vi ventede på, at vi skulle blive bedsteforældre for 1. gang, og så skulle vi måske køre for at se barnebarnet!

Det blev en meget lang og svær fødsel, og det blev over midnat, før svigersønnen ringede og fortalte om sønnen, som vi først så næste dag.

Og nu bliver Frederik 17 år i morgen, og jeg skal derud igen og spise “Pulled Pork”, som han har bedt sin mor om at lave.

Men i aften var “stjernerne” de 2 hunde Bodil og Diki! Hold da op, hvor har vi grinet af dem. De er så glade for hinanden, at når jeg parkerer, begynder Diki at hyle i bilen, det hører Bodil derinde, og så hyler hun også, mens hun skiftevis hopper op i vinduet og løber til døren, så hele huset ved, hvem der kommer!

De leger utrætteligt, og lille Diki er fuldstændig frygtløs, når han kaster sig over Bodil, når de slås om et tyggeben eller en klov. Bodil knurrer, og Diki hyler, men det er alt sammen for sjov – de har det virkelig sjovt sammen!

Nu er Diki helt færdig, så vi må se, om han har fået kræfterne igen til en ny omgang i morgen!

40 flyttekasser gennemsøgt

flyttekasser

Hold da kæft – det var hårdt! Det kommende arbejdsværelse er det sidste, der bliver i orden, der står stadigvæk omkring 40 flyttekasser + bed rollers og andre kasser med stof, garn, pladevat, kontorartikler og meget andet. Det skal pakkes ud og systematiseres, så det kommer på de rigtige hylder, og det må tage sin tid!

Men jeg skulle finde én bestemt kasse, hvor jeg har materialer til “Ditzy Donuts”-patchwork – en flad grøntsagskasse, som nok var sat ned i en flyttekasse af flyttefolkene. Der var ikke andet at gøre end at gå kasserne igennem. Men de stod jo stablet ovenpå hinanden, så jeg måtte flytte dem efterhånden og lave nye stakke! Det var dæleme hårdt!

Da jeg var igennem dem alle, havde jeg ikke fundet det, jeg søgte. Hmm! Jeg var lidt på sporet, for kasserne stod sammen, som de havde stået i hver sit rum i Brædstrup. Så jeg kiggede igen i de kasser, jeg mente, det måtte være. Og – HOV – der måtte da være 2 kasser ovenpå hinanden inden i den flyttekasse? Ganske rigtigt, der var 2 flade grøntsagskasser oven på hinanden, og det var selvfølgelig den underste, der var den rigtige! HURRA!

flyttekasser 2

Så i morgen kan jeg “swappe” de Ditzy Donuts blokke, som andre har sendt til mig. Der var én kuvert med blokke i kassen (jeg vidste, der var mindst én), resten er kommet til min nye adresse. Men jeg kan jo ikke bytte rundt mellem dem, når der mangler 1. De er advaret og alle er søde og forstående!

Der kommer ikke nogen blokke fra mig selv denne gang, det må vente – og jeg har iøvrigt syet dobbelt, så jeg kommer ikke til at mangle.

Ny seng til Diki

081113 ny seng

Nåh! Den er dejlig! Diki fik ny seng i går – en model “Buster” fra Orbiloc fra Eva Mathiesen i Middelfart. Han var selv med og prøvede flere kurve af!

Han har indtil nu sovet i den lille fleece-kurv, som han havde med, da han kom hos mig. Men jeg har lagt mærke til, at han hellere vil sove i stuen om natten, efter at vi er flyttet. Måske fordi der er for koldt med trægulv, og kurven er tynd i bunden. Så han har sovet i stuen det halve af natten – mest i den lille sækkestol – og da jeg også synes, at den store sækkestol, som han næsten ikke bruger, er for stor til ham og fylder for meget på gulvet, skulle han have en rigtig lækker ny seng, som også kan stå i stuen om dagen.

Det ser ud til, at han er glad for den. Og jeg kender nogen, der gerne vil have den store sækkestol. Så kan jeg måske sy en ny – en mellemting – til ham senere – han er jo stadig glad for den lille. Han skal også have et tæppe ved lejlighed. Patchwork forståes!

Så fik vi også lige købt en ny og mere solid flex-line og en blinkende lygte, og fik foræret et par smarte reflekser, så nu er vi mere synlige. Han er jo sort, og min “hundelufter-jakke” er også sort, så vi var ikke særligt synlige. Det tænkte jeg på forleden, da jeg næsten overså en meget mørk fodgænger, der var ved at krydse en fodgængerovergang, som jeg var på vej over.

Patchwork galleriet www.kludekoner.dk

Min stærkt besøgte hjemmeside med patchwork galleri www.kludekoner.dk har været forsømt de sidste 14 dage – undskyld!

Jeg kunne ikke finde mine notater til de billeder, jeg har “på lager” i flyttekasserne.

Men nu er det dukket op, så nu kommer der billeder igen – det første er lige sat på. Det er et meget flot tæppe, syet i forbindelse med SWAPPEN med Ditzy Donuts blokke af Marlene, som har givet mig lov til at bruge billederne.

marlenes ditzy donuts

Så nu skal jeg lige finde de manglende kuverter med Ditzy Donuts blokke, som swapperne har sendt mig for oktober, så det også kan komme på plads!

15 par strømper fra kusinen

15 par strømper

Jeg kender én, der bliver glad for pakken med 15 par håndstrikkede sokker, strikket af Sørens kusine Pia af garn fra mit “lager”!

Svigerdatteren er så glad for de lune sokker, som hun bruger på arbejde og derhjemme hele den kolde tid. Hun kommer fra varmere himmelstrøg, så vinteren her kan godt føles kold, selv efter 19½ år.

Farvel til en god gammel Tibbe-ven

Dikis “onkel” Sherpa gik over regnbuen i går og er her ikke mere.

Det er ikke så længe siden, det lykkedes mig at hjælpe ham til at spille bold trods hans dårlige syn, og jeg er da glad for, at han fik den glæde.

Vi, der har Tibber (Tibetanske Terrier), er lidt som en stor familie, der følger med i hundenes liv og levned, og Sherpas familie havde fortalt, at det gik ned ad bakke, men jeg vidste ikke, at det var lige nu. Sherpa var kendt af mange som en ualmindelig dejlig Tibbe, en flot hund med et smukt sind, og Diki var fra helt lille hvalp meget glad for ham.

Her fra mit besøg, da hvalpene var ca 7 uger gammel, og Sherpa var den gamle respekterede onkel, som man måske skulle være en smule bange for?

Og her, hvor Diki, 5 mdr. gammel, var på besøg en hel søndag, og de både kunne huske hinanden og kunne lege sammen!

Vi er mange, der er kede af, at Sherpa ikke er her mere, og vi sender mange tanker til hans familie. R.I.P. Sherpa.

Go’e venner

bodil og diki

Glæden er ubeskrivelig, når vi kommer på besøg hos Bodil (og hendes og vores 2-benede familie!)

Diki hyler allerede, når vi parkerer, og Bodil kommer stormende og giver først “Mormor” (mig) en kærlig velkomst, og derefter leger de 2 Tibber vildt og inderligt, først i haven, og derefter i stuen, hvor de knurrer og gør så meget, at man kunne tro, de ikke ku’ lide hinanden, hvis man ikke vidste bedre. Vi kan godt høre, om det er alvor eller ej.

Efter at Diki er blevet kastreret, er det endnu sjovere, for nu er de “bare” legekammerater, og han er ikke fokuseret på kønsforskellen, som før, hvor han hele tiden rendte med snuden i numsen på Bodil, og man skulle holde godt øje med ham indendøre, hvor han ville strinte for at markere.

Han “snakker” utroligt meget, ikke mindst når han er sammen med Bodil og resten af familien, han kan modulere sin stemme, så vi er ved at dø af grin! F.eks. når han fortæller både Bodil og os, at hun har taget “hans” klov at gnave i, selv om han bare kan tage den anden klov – ork hvor kan han beklage sig!

Det er rigtig dejligt, og datteren har ret, når hun siger: “Er det ikke dejligt, at der nu ikke er så langt at køre hjem?”

Garnomanen

071113 garnomanen 2

Han er en røver – ham Diki! En garn-røver!

071113 garnomanen

I går snuppede han mit strikketøj fra bordet! Men det opdagede jeg med det samme, så der skete ingen ulykker.

I dag, mens jeg var ved at lægge på plads i køkkenskufferne, så han lige sit snit til at røve det nøgle bomuldsgarn, jeg har liggende til at snøre om en steg! Fra skuffen!

Jeg kan ikke lade være med at grine.

Flittig kusine!

Diki og jeg spadserede lige over til “nabo-bydelen” Sanddal og fik en kop kaffe hos svigerdatteren i går eftermiddags, og jeg lagde mærke til, at hun havde et par af de sokker på, som kusine Pia har strikket for mig, dem er hun meget glad for, ikke mindst på arbejde.

Og så ringede Pia lige i dag – nu har hun strikket af den portion strømpegarn, jeg sendte hende engang i foråret, og der er 15 par sokker igen! Dejlige, flotte strømper i selvmønstrende garn. De kommer i morgen med posten, så skal jeg nok tage billede. Det er så praktisk, at Pia bruger samme str. som min svigerdatter, så hun kan bare strikke dem, så de passer hende. Og så bruger hun resterne også !

Spændende!

4 år

4 år i dag er det, siden Søren forlod mig – savnet er der stadig, jeg tænker på ham hver dag. Jeg var på kirkegården i går, der er blevet noget længere at køre, men det havde vi forudset, for vi havde i fællesskab snakket om at flytte i et mindre hus og tættere på børnene, inden han blev syg. Han syntes dog på det sidste, at der blev for langt at køre for os andre, selv om han i mange år havde ønsket at blive bisat der i forældrenes gravsted og derfor havde vedligeholdt det. Men selvfølgelig skulle han ligge der, man kan jo betale sig fra pasningen, og der ser altid pænt ud.

Nu er jeg kommet videre i mit liv, og det passer mig rigtig godt med det lille hus og at have børn/børnebørn tættere på.
Men det er også lidt vemodigt, efter 51 år sammen, at han ikke er en del af det nye hus. Og så dog – for det er jo stort set de samme møbler, som vi har købt sammen, og det er hyggeligt at have fået de gamle Royal-reoler/skabe op igen.

Både Royal-reol systemet og spisestuemøblerne anskaffede vi os, da vi som nygifte møblerede vore første hus “Det Canadiske konsulat” i Godthåb/Nuuk. Og nu er teaktræ blevet populært igen!

Men huset, bilen, hunden, arbejdsværelset, den nye seng – det er helt mit eget! Og det ville nok have været lidt for småt til os begge 2, så det er, som det skal være.