Sikke en skat!  Min søster og svoger fandt tilfældigt et sted med så mange kantareller, at de ikke bare den dag, men også dagen efter kunne plukke til flere måltider!

Jeg ville ønske, det var mig! Jeg har for mange år siden været med til at plukke mange kantareller i Värmland sammen med gode venner, der vidste, hvor de var. Og der lærte jeg også at tilberede dem til en helt fantastisk svampesuppe.

Senere var Søren og jeg i Polen til et bryllup hos nogle søde unge spejdervenner, og der blev der flere steder solgt svampe, både kantareller og Karl Johan, ved rastepladserne. Vi købte en hel masse, som jeg fik travlt med at gøre i stand og fryse ned, da vi kom hjem. Hvis man renser dem, skærer dem i mindre stykker og rister dem tørre i en pande eller stegegryde uden fedtstof, kan de holde sig meget længe i fryseren. Så der var både kantarelsuppe til nytårsaften og til barnedåb, da vores ældste barnebarn blev døbt. Det var jo en fornøjelse at kunne bidrage med forretten til festen! Gryden blev tømt!

Og nu kan søster og svoger finde kantareller igen til næste år! Nu ved de, hvor de er.

Hvor? Ja, det fortæller man ikke, når man har fundet et godt sted!

Hvor er det dejligt med mine unge, hjælpsomme familiemedlemmer!

I dag har Christian, 16 år, skiftet vinterdæk på min bil!

Og ligeledes i dag har svigersønnen og hans handy-bror plantet den sidste rhododendron fra haven i Brædstrup i min baghave, efter have løftet den over naboens hæk for at slippe for at bære den igennem huset!

Jeg fik også sat hylde og læselampe op over min seng, og boret huller til at hænge mine sukker/salt/mel krukker og kaffefilter-holder på væggen over køkkenbordet.

Og til sidst – i buldermørke – satte svigersønnen de 4 sommer-dæk ned i kælderen under Fælleshuset. Jeg har heldigvis Sørens sækkevogn til den slags, men det er for tungt for mig selv at få de 4 dæk ned i kælderen.

Tak for hjælpen!

Det kan lige pludselig gå temmelig stærkt! Svigerdatteren ringede lettere rystet, om jeg var hjemme – “jeg kommer med det samme, kan du køre mig – Christina er på vej i ambulance til skadestuen i Kolding!”

Ja, selvfølgelig kunne jeg det, hun var for rystet til at køre.

Christina var blevet kørt ned i rundkørslen ganske kort herfra, på cykel vej hjem fra skole. En bilist kørte ud i rundkørslen over hajtænder og trods ubetinget vigepligt, hvor hun var på vej rundt. Hun havde set ham, og han satte farten ned, men stoppede ikke, og så væltede han hende og cyklen.

Det gik lynhurtigt, så var både politi, ambulance og den legendariske (i Fredericia) udrykningslæge Dr. Z. til stede.

Næsten lige så hurtigt på pletten var hendes mor og far, som hun ringede til, moderen var på vej hjem og havde hørt og set udrykningen uden at vide, at det var hendes datter. Far kom med i ambulancen, og Mor og jeg kørte næsten lige efter, så vi var på skadestuen lige efter.

Christina havde fået nogle få skrammer, men havde meget ondt i det ene ben, så hun blev røntgenfotograferet, og der er heldigvis ikke noget brud. Så hun var meget heldig! Det kunne være endt meget, meget værre! Sådan en idiot af en bilist, han slipper mindst med et klip i kørekortet – hvis han da har et kørekort! For det forlød, at det var en lånebil, han var kørende i.

Men Christina har selv lært noget vigtigt: hun havde nemlig ikke cykelhjelm på! Det spurgte både akutlægen og skadestuelægen om, og hun er helt klar over, at det husker hun for fremtiden! 

Og jeg er selvfølgelig lettet over, at det gik godt – ikke mindst at jeg kunne hjælpe dem, nu hvor jeg er så tæt på!