Jeg er ikke i tvivl om, at denne andelsboligforening “Ussinggaard”, som mit lille hus er en del af, er et dejligt og hyggeligt sted at bo. Hvor vi har et fællesskab uden at “sidde lårene af hinanden”, som én sagde i dag, da vi spillede banko og drak kaffe i fællesshuset. Under den hyggelige snak hørte jeg eksempler på, at man også passer på hinanden, holder øje og viser omsorg, når der er brug for det.
Og den selskabelige del af det er ganske frivillig!
Vi har haft gæster, Diki og jeg, i eftermiddag. Et dejligt besøg, der ikke ligefrem gik stille af!
Tjasse og Sengi, Tibetanere ligesom Diki, kom på besøg med deres mor. De tumlede rundt både i baghaven og i stuen, for Diki var helt vild af glæde over deres besøg!
Og de hylede af hinanden, når den ene, den anden eller den tredje tog det tyggeben eller okseøre, som en af de andre også ville have – eller hvis Sengi sneg sig til at lægge sig i Diki alt for lille sækkestol. Men det endte med, at Sengi og Diki hyggede sig sammen i sofaen, helt usædvanligt iflg. “mor’en”, så han er åbenbart accepteret!
En sen time, efter at have fulgt med i valget, lukkede jeg af for hap-shawl’et. Nu mangler der kun en lille sammen syning, en vask og en udspænding. Det er meget lækkert, strikket i Regia uld, polyamid og silke. Der gik kun 7 nøgler á 50 gr. til, så jeg har et nøgle i overskud.
Så lykkedes det ældstesønnen at blive valgt ind i byrådet i Fredericia.
Til lykke med valget – selv om du ikke fik min stemme!
I vores familie er der ikke tradition for at have samme politiske synspunkter. Vi har spændt vidt, de fleste godt nok til den “blå” side. Men midten og venstrefløjen har også været repræsenteret. Det har vi aldrig haft problemer med.
Jan er valgt for Dansk Folkeparti, og det ville hans far have støttet ham i, selv om han ikke var aktiv.
Jeg vil gerne stå ved, at resultatet af valget ikke er min kop te, men det var vel forventet med alt det rod, der har været i Venstres gruppe, hvor de stadig ikke kan enes. Så kan de heller forvente vælgernes støtte.
Dette må vist være “sommerens” sidste, smukke gule rose! Jeg nænnede ikke andet end at tage den ind, før det skal blive ned til -3 gr i nat. Den er så smuk, og der er masser af knopper, som nok ikke bliver til noget, men det er da fantastisk den 19. november!
Husk den 21. november 1971 – da var der sådan en snestorm i hele DK, at man kun kunne komme igennem snemasserne med sneplove. En ambulance med et fødende familiemedlem og en jordemoder kom først med besvær igennem til Fåborg sygehus med 2 sneplove foran. (Det gik godt – det blev en pige!)
Det har jeg – for første gang i min nye kommune.
Bagefter gik jeg tur med Diki i øsende regn, så jeg blev meget våd og kom til at fryse, så jeg stadig ikke synes, jeg har fået varmen.
Meeen jeg fik lige lidt trøst, for i postkassen lå slut-afregninger vedr. Hvedevænget:
Jeg skal betale 122 kr for merforbrug af vand. Nå ja, jeg vandede hindbærrene i den tørre sommer, så det er OK.
Men samtidig var der en opmuntrende afregning for fjernvarme med en vedlagt check på knap 3200,- kr! Skønt! men det er godt nok sjældent nu om dage, at man får en check. Ikk’ ?
Ups! Diki var ikke længe om at opdage, at der var lagt et tæppe i sofaen – et tæppe, han genkendte fra sit tidligere hjem, hvor det lå i samme sofa.
Her har det ikke været fremme før nu (ting dukker gradvis op fra flyttekasserne), men det blev hurtigt spottet og taget som en invitation, uden at jeg behøvede at gøre opmærksom på det.
Det kom til at tage et par dage at få ordnet afløbet i badeværelset. Jeg fik hjælp igen – igen af familien. Christian fik skruet risten af i går, men det hjalp ikke, at jeg fik en børste derned. Christians far kan ikke, pga sin nylige hofteoperation, komme ned til afløbet, men han kunne se, hvad der var galt og kunne instruere sin hjemmehjælper-hustru, som er vant til at arbejde med gummihandsker på! Så hun fik en meget ulækker “ulden” vandlås op af afløbet (sikke et sug, det gav!) og fik den renset. Den så ud til at bære flere års skidt fra bad, håndvask og vaskemaskine. Huset har stået tomt i godt 1 år, og så har der ikke været gennemløb. Men nu sparede jeg en VVS-regning! Og jeg kan komme i bad.
Jeg faldt lige over en sjov lille ting på Facebook: Indsamling af sprutter til for tidligt fødte børn. Det har jeg ikke hørt om før, men det lader til, at de hæklede, snoede arme på sprutterne har en god og beroligende virkning på de små for tidligt fødte.
Jeg er ikke så vild med at hækle eller strikke sådanne småting, men man må gerne nøjes med at donere garn, som andre så hækler sprutter af.
Der er også nogle, der har fundet ud af, at sprutterne er gode for børn med autisme.
Jeg er jo ikke færdig med at rydde op i mit garnlager, så de må gerne få noget af mit bomuldsgarn – det er jo ligesom med Projekt Puttetæpper et dejligt projekt, hvor man kan bidrage på den ene eller den anden måde til glæde for nogle børn, der trænger til lidt ekstra omsorg, så jeg har stået på hovedet i mine kasser med garn og har fundet til en stor pose fuld. Det er så heldigt, at der bor en spruttemager her i Fredericia, så jeg sparer portoen.
Og så er de sprutter da utroligt søde!
Der er laaaaang vej rundt med den yderbort! Men nu er der “kun” 2/3 af den sidste og 4. side tilbage på mit TV-strik. Det bliver kun til strik om aftenen i øjeblikket (og slet ingen patchwork!), men det er kun en overgang – der kommer bedre tider, når alt er på plads her.
…at jeg havde fået en MMS ! Det er nyt for mig med den nye tlf.
Men Christian åbnede den for mig, og der var et dejligt billede af 2 skønne venner, som har overtaget Dikis sækkepude, som er for stor til ham:
Den passer meget bedre til 2 Tibber end til én, og for resten har de en næsten magen til, så de kan selv vælge, om de vil sove i arm eller hver for sig.
Og Diki skal nok få en mindre. Han bruger for resten stadig den, jeg synes, er for lille til ham!