Postbudet har fået sin gang her! Forleden dag kom disse skønne sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, og i de sidste dage er der komme flere toppe (oversider) til puttetæpper.
I dag kom Grethe med ca 300 blokke, syet efter årsmønsteret i Projekt Puttetæpper + et færdigt tæppe – så der er noget at tage fat på! Grethe havde selv modtaget 200 blokke, som var syet til toppe, som hun laver færdige.
Det kan godt være, det er en selvfølge for mange (kvinder) – men ikke for mig. Jeg har aldrig været ferm med hammer-og-søm eller andet værktøj, og jeg har så været heldig med, at jeg har haft mand og børn, der kunne gøre det, så jeg har ikke gjort noget for at lære mig det.
Jeg får stadig god hjælp til mange forskellige ting fra børn og svigerbørn – ja også børnebørn, men jeg synes også, der må være en bagatelgrænse! Så i går fik jeg hængt fotografier op efter at have tænkt over i et par dage, hvor mange og hvordan!
I Brædstrup havde jeg de samme billeder + en del flere over og på dækketøjsskabet – antallet voksede i takt med familiens udvidelser! Nu har jeg besluttet, at det kun er Søren og de 3 børn med ægtefæller, der skal hænge her – det andet var blevet for kompakt.
Så har jeg en plan med alle de andre billeder af flere familiemedlemmer, børnebørn, hunde, der skal samles som en billed-collage på en knap så iøjnefaldende væg, nemlig i mit sovekammer. Det glæder jeg mig faktisk til at sætte op! Det bliver sjovt.
Da jeg skulle op og slå søm i til billederne, fik jeg et problem, for jeg kunne dårligt nå over skabet. Jeg er jo ikke så høj, og jeg havde kun en skammel at stå på – fordi min gode og uundværlige køkkenstige ..
..havde slidt hul i sine fødder! Den stige er blevet brugt rigtig meget, ude og inde, i Brædstrup, og nu var de 2 gummi-“dupper” slidt i stykker, så enderne af metalrørene var gået igennem. Og det ridser mit pæne trægulv!
Så i dag – TA-DA! – lykkedes det mig at finde og købe nogle nye “fødder”, endda på øjemål. Og de passede perfekt
Så nu kan jeg bruge stigen igen, når jeg skal slå søm i, hænge noget op, nå den øverste hylde i et skab osv. Jeg har det godt med, at jeg ka’ sel’ !!
Birgit, Projekt Puttetæpper’s “mor”, syr de skønneste tæpper, både til privat formål og som puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Birgit syr næsten udelukkende i hånden “på amerikansk” (uden brug af pap), og altid af forskellige rester.
Jeg holder meget af den enkelthed og harmoni, som er i Birgits tæpper, som både kan være syet i pasteller…
..men oftest er i livlige farver.
Det er meget inspirerende, og der må være mange, der kan lære af Birgit, f.eks. at det ikke behøver at være så indviklet – og man kan bruge rigtig mange rester el. småstykker (FQ), hvad enten man syr i hånden over pap, på amerikansk eller på maskine.
Jeg har købt dette garn for længe siden af en strikker, der solgte ud af sit lager (det kan være en nødvendighed at rydde ud engang imellem).
Og jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville bruge det til, nemlig en FLS = February Lady Sweater, som jeg har strikket flere gange før, både til mig selv og til andre:
Til den ene svigerdatter, strikket i alpacca.
Til den anden svigerdatter, strikket i lammeuld og alpacca.
Og til mig selv – men den blev for tynd, strikket i Geilsk bomuld & uld, den 2-trådede, som senere udgik. Den bærer sig ikke, og den slides f.eks. i halsen.
Men den her skal nok blive god. Garnet er utroligt let og lækkert sort/koksgrå fra Karen Noe i lammeuld og silke med neps (hvad mon det er ?).
ØV! Da jeg skulle til at lukke af til hals på den lille stribede raglanbluse opdagede jeg, at jeg havde talt forker, da jeg delte til for- og bagstykke, så det var en OMMER!
Strik baglæns – pille op og forfra igen – men nu er jeg på omgangshøjde og denne gang er det rigtigt.
Det troede jeg ikke, jeg kunne. Men ekspedienten sagde det var nemt – og det var det! En lille reol til badeværelset, hvor skabene ikke er så store, at jeg kan have mine håndklæder. Skruer og umbraco nøgle fulgte med, hullerne til skruerne var lige til at sætte skruerne i.
Men det skulle jeg kunne med disse kurve/skuffer, som jeg også selv samlede, men det var altså meget nemt, for de er lige til at folde ud og lukke med velcro.
Jeg ville godt have haft kurvene i hvidt, men det fandtes ikke, og jeg kan evt. skifte de limefarvede ud med sorte, hvis jeg bliver træt af dem.
Nu er der ikke flere flyttekasser i badeværelset, det giver dejligt med plads i forhold til, hvor mange, der stod for 1 måned siden. I stuen er der kun 4 tilbage, og de indeholder bøger og DVD’er, der skal på plads i reolerne og skufferne
Diki elsker vindruer og flere andre slags frugt.
Så når jeg hygger mig med vindruer, et æble eller ananas, står han klar
Han elsker at blive håndfodret og tager det forsigtigt
Uhmm!
Jeg begynder at savne sytøjet – kasserne med stof er ikke pakket ud endnu! Men jeg kan da strikke, når jeg skal slappe af.
Og her er snart en lille stribe-raglan-trøje til familiens mindste mand.
..at min Internetforbindelse bliver ved med at falde ud! Nu har jeg haft tekniker ude flere dage i træk, de finder fejl, som ikke er her, men udenfor, retter – og så er det galt igen et par timer senere eller næste dag, det er helt uberegneligt – somme tider kommer det igen af sig selv, andre gange ikke.
Og fastnet telefonen “dør” også.
Jeg har en mobil antenne til PC’en og mobiltelefon, men jeg gider da ikke betale for en netforbindelse, som ikke virker. Iøvrigt er TV’et også påvirket og “krakelerer”, når forbindelsen ryger.
ØV!
Noget andet, der har været irriterende i mange uger, løste sig endelig nu i aften, hvor Allan Simonsen ikke fik stemmer nok til at fortsætte i Vild med dans. Jeg synes, Allan er meget sympatisk, Sofie er dygtig og har lært ham meget, men han kan altså stadig ikke danse. Og som gammel sportsdanser har jeg været ligeså frustreret som mange andre over, at der blev sendt organiserede stemmer på ham – ikke fordi man syntes, han danser godt, for de ser jo ikke udsendelsen, de stemmer bare, når de får en mail om at stemme. Og det har ingen mening, men ødelægger det bare for alle os, der synes, det er spændende at se, hvor meget nogle “kendisser” kan lære på så kort tid. De 2 par, der er tilbage til finalen næste fredag, er fantastisk dygtige begge 2. Men jeg kan godt huske, hvor stiv og lukket Mie Skov var til at starte med.
Hvorfor er det så sjovt at bevise, at man kan ødelægge en leg for andre?
Ja, det er i dag 50 år siden, jeg holdt op med at ryge cigaretter!
Der er en grund til, at jeg husker den nøjagtige dato, for det var den dag, Præsident Kennedy blev myrdet: 22. november 1963.
Jeg har skrevet om det i 1.afsnit af min “Grønlandskrønike” således:
Jeg var blevet opereret for en extrauterin graviditet, en graviditet udenfor livmoderen, som kan være livstruende. Det var ikke nogen planlagt graviditet – vi planlagde jo bryllup i Danmark det kommende forår – men den blev opdaget så tidligt, at jeg faktisk ikke var klar over, at jeg var gravid, og den blev derfor hverken alvorlig eller traumatisk. Og lægen var dygtig: han fortalte mig, at det var så lidt, han havde fjernet, at det ikke ville få konsekvenser for mine muligheder for at få børn fremover.
Aftenen efter operationen kom portøren farende ind på stuen og fortalte ophidset, at det var blevet sagt i radioen, at Kennedy var blevet skudt! Det var så uvirkeligt, det var jo det første af de politiske mord, der har fundet sted i vor tid.
I ophidselsen var der en af de andre patienter, der bød cigaretter rundt, og jeg fik også en – men puh ha, den smagte ikke godt! Så den blev hurtigt slukket og lå så i askebægeret og ”kiggede på mig” de næste dage, for sådan et stort skod smed kivfakken ikke ud. Jeg opdagede også, at Søren havde lagt ekstra pakker cigaretter i skuffen på mit sengebord, de var heller ikke rørt, da jeg pakkede sammen.
Jamen, røg man på sygestuen med patienter, hvoraf de 2 var børn, den ene med generelt dårligt immunforsvar efter en vanskelig start på tilværelsen og den anden med dårligt hjerte? Ja, det var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved!
Men jeg besluttede at benytte mig af min øjeblikkelige lede ved røgen til at holde op – og det gjorde jeg! Jeg belønnede mig selv ved at bruge et tilsvarende beløb hver måned til at købe tallerkener, kopper el.a. udstyr til vort kommende hjem. Og efter en overgang med små cerutter ved selskabelige lejligheder røg jeg aldrig mere.
Og jeg ryger stadig ikke og har aldrig fortrudt, men er som så mange andre gået lidt i den anden grøft og er blevet “anti-ryger”, hvilket betyder, at jeg har svært med at tåle, når andre ryger.
Og lægen fik ret: jeg havde ikke problemer med at få børn senere, og vi fik de 3 ønskebørn, som nu er blevet til 3 familier med 3 svigerbørn og 5 børnebørn!
Hvis du ikke har læst hele “Grønlandskrøniken”, men gerne vil læse mere > se kolofonen til højre – der er 9 afsnit ialt med billeder, heraf er de første 4 samlet HER